Den lille skarpe til aftenkaffen fra Storkreds København d. 15. februar 2017

Kommunalvalgs kandidater er valgt

På billedet: Bagerst: Maria Eichhorn, Chili Turèll og Jan Friis. Forrest: Mette Bram, Søren Have, Ali Maktabi og Annali Wingård.

####Vi har netop skrevet historie!
Når borgerne på Frederiksberg 21. November går hen til stemmeboksene for at vælge, hvem der skal være med til at lede vores smukke kommune, kan de nemlig sætte kryds ud for liste Å!
Efter mandagens opstillingsmøde har Alternativet Frederiksberg nu et hold af fire kvinder og tre mænd, der byder ind med deres kandidatur til en plads i kommunalbestyrelsen.
De valgte kandidater til kommunalvalget blev (nævnt i forhold til antal stemmer):

Jan Friis
Annali Wingård
Søren Have
Mette Bram
Maria Brun Eichhorn
Ali Maktabi
Chili Turèll

Tillykke til alle kandidaterne.

##Nyt fra Alternativet Amager
###Kom til årsmøde

Nu er det snart ved at være tid til Alternativet Amagers Årsmøde, som afholdes mandag d. 20. februar kl. 19. Vi håber på at se en masse Alternativister til hyggeligt samvær med en masse spændende på programmet.

Hvis du har lyst til at være en mere aktiv del af Alternativet Amager, må du meget gerne overveje, om der gemmer sig et bestyrelsesmedlem i maven på dig. Vi har brug for dig!

Dagsorden:
1 Valg af dirigent og referent.
2 Beretning fra bestyrelsen.
3 Fremlæggelse af årsregnskab og budget til godkendelse
4 Indkomne forslag
5 Valg af bestyrelsen
6 Valg af revisor
7 Eventuelt

Vi glæder os til at se dig – medbragt kage er altid velkommen:-)

Grønne hilsner fra bestyrelsen på Amager

Link til event:

##Nyt fra København
###Politikudvikling Kommunalvalg

Der kommer til at køre 7 spændende politiske laboratorier i foråret under titlen ‘Syv søndage med Alternativet København’.

Her sker det:
I tidsrummet kl. 12 - 15 på forskellige steder i København.

Temaerne er:
Kunst Kultur og Fritid, 12. marts
Erhverv, 19. marts
Ny Politisk Kultur, 26. marts
Bæredygtig By, 2. april
Ligestilling og Mangfoldighed, 9. april
Helbred og Helhed, 23. april
Uddannelse og Livslang nysgerrighed, 30. april

Datoerne er fastlagt, men ikke stederne. Vi ved dog med sikkerhed, at det bliver rundt omkring i hele København. Derudover håber vi på at kunne vedtage et egentlig politisk program for Københavns Kommune på Grundlovsdag 5. juni. I forbindelse med de syv søndage, vil vi også gerne lave noget opmærksomhedsskabende aktivisme hver fredag op til de politiske laboratorier om søndagen. Det vil være 1 time fra kl. 16 - 17. Hvis du har lyst til at være med til at arrangere og udføre sådanne syv aktivist-timer, må du meget gerne henvende dig til kampagneteamet på kv17.kbh@alternativet.dk
Hvis du er interesseret i at støtte kampagnen på anden vis, vil vi også meget gerne høre fra dig.

Grønne hilsener fra KV17-teamet.