Nu er vi lige så stille ved at komme os over regionsrådsvalget og kommunalvalget. Tillykke til de valgte kandidater og tak til alle der stillede op og frivillige der var med til at gøre det muligt. Vi har nu overstået endnu en “første gang” og er nu gået igang med at evaluere og videreudvikle.
Stillingsopslag
Da vores sekretariatsmedarbejder i Storkreds København har fået nye udfordringer, og skal til Dublin i et halvt år søger vi en vikar. Opslaget vil blive lagt op her, inden for de næste par dage.
Spørgeskema
En projektgruppe fra Roskilde Universitet beder om jeres hjælp. De er igang med at skrive projekt om Politiske Laboratorier ved Alternativet. Derfor vil de blive glade, hvis i vil bruge 5-10 min. af jeres tid på at besvare deres survey
Event - Væk fra CO2
I morgen er der politisk laboratorie i vores partilokaler i Åbenrå 33, 1124 Kbh, K.
Danmark og resten af verden er dybt afhængige af fossile brændstoffer. På trods af at der findes billige alternative energikilder, og faren for civilisationens endeligt, mangler den menneskelige civilisation stadig incitamenter til afvænning.
Derfor har vi udarbejdet et enkelt forslag til, hvordan vi kan vende os af med fossile brændsler og samtidig vinde fodslag i det nuværende politiske klima, hvor skattelettelser trumfer selvopretholdelse. Læs mere her.
Klimasalon: Byernes rolle i den grønne omstilling
Den 7. december afholdes der klimasalon om byernes rolle i den grønne omstilling.
Hvilken rolle kan og skal byerne spille når det kommer til den grønne omstilling? Hvad er byernes handlemuligheder og hvad kan vi hver især gøre for at skabe en grønnere by? Se mere her.
Grøn Jul
Den 26. november afholdte vi Grøn Jul og det var bare super hyggeligt!
Til tonerne af Last Christmas og duften af Emilies lækre julegløgg blev der klippe klistret og diskuteret. Vi fik sunget en masse hyggelige julesange, nydt hinandens selskab og ladet op til en god december måned.
Tak for nu og god december