Kære Alternativister med interesse for vores hav og landbrug.
Jeg er gået igang med at læse mig igennem aftaleteksten om den grønne trepart, som nok er den vigtigste aftaletekst og det vigtigste lovkompleks indenfor miljøområdet siden klimaloven.
Jeg tror, at vi kan bruge alle de kræfter vi kan mønstre for at forstå, hvad aftalen indebærer, og hvordan den skal håndteres politisk.
Jeg er har i første omgang skimmet teksten (halvvejs) for at danne mig et overblik, og vil gerne starte en samtale om teksten.
Den grønne trepart - aftaletekst
For mig er det aller vigtigste, at aftalen betyder, at landbruget reducerer sine kvælstofudledninger markant og hurtigt. Det er med de briller jeg læser teksten. Og jeg leder med lys og lygte efter formuleringer, hvor ekspropriation står nævnt. Ikke fordi jeg synes det er fedt, men fordi det viser, hvor man er villig til at sætte en grænse for forhalinger og manglende vilje.
Her følger en række uddrag fra teksten, som jeg har fundet relevante. De sidste er måske mest interessante i min optik.
----------------------- Uddrag fra aftaletekst -----------------------
"For at sikre, at Danmark fortsat har et stærkt og konkurrencedygtigt landbrug,der producerer gode og sunde fødevarer, er det samtidig essentielt, at der i taktmed omlægningerne kan skrues op for udbyttet på de øvrige, robuste landbrugsarealer.”
”Danmarks Grønne Arealfond”
Initiativerne i nærværende aftale skal samlet set understøtte en omfattende og nødvendig omstilling af den danske arealanvendelsebestående af omlægningsindsatser i form af privat skovrejsning, udtagning aflavbundsjorder, ekstensivering samt øvrige arealomlægninger med henblik påkvælstofreduktioner, CO2e-reduktioner samt natur og biodiversitet.”
”Fonden skal suppleres med en troværdig regulering på kvælstofområdetog en klimaregulering af landbruget, som øger den økonomiske tilskyndelse til at søge ind i frivillige ordninger, der har til formål at nedbringeudledningen af kvælstof til vandmiljøet. Reguleringen skal i forlængelseheraf også bidrage til fremdriften i den eksisterende kvælstofindsats.”
”Derfor er parterne enige om, at regeringen skal arbejde for, at der skabes de økonomiske rammer for, at der udtages 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer fremmod 2030. Det forventes som udgangspunkt at indebære, at alle udtagningsindsatserne svarende til de 140.000 ha inkl. randarealer er igangsat i 2027 eller2028.”
”Der indføres en CO2e-afgift på udledninger fra kulstofrige lavbundsjordepå 40 kr./ton, gældende fra 2028 (2022-priser). Formålet med afgiftener at øge incitamentet for lodsejere til at indgå i udtagningsprojekterhurtigst muligt”
”Lavbundsindsatsen genbesøges i 2027, hvor der fx tages stilling til, omafgiften skal forøges, hvis der ikke er udsigt til at udtage 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer inden 2030.”
”Regeringen vil afsøge mulighederne for at anvende ekspropriation i relation tiludtagning af lavbundsjorde ud fra klimahensyn. Muligheden vil i givet fald supplere de nuværende regler, hvor der i særlige tilfælde kan eksproprieres på baggrund af natur- og miljøhensyn. Ekspropriation som redskab vil kun skulle anvendes undtagelsesvist fx i tilfælde, hvor en enkelt lodsejer blokerer for realiseringen af større udtagningsprojekter eller lignende.”
”Med vedtagelsen af EU’s naturgenopretningsforordning vil regeringen i 2026fremlægge en samlet plan for genopretning af den danske natur. Den nationalenaturgenopretningsplan skal beskrive behovet for genopretning af naturen påland og i havet, samt øge biodiversiteten i byer, landbrug og skovbrug, og øgemangfoldigheden og bestandene af bestøvere.Det første forslag til genopretningsplan i 2026 skal rumme konkrete mål og virkemidler, der kan vende udviklingen for 30 pct. af den natur, som ikke har godtilstand og præsentere strategiske overblik over emner og indhold i de efterfølgende planer. Planen skal revideres i 2032 og 2042”
”Den lokale forankring skal understøtte indfrielse af vandrammedirektivet og målene for udtagning af kulstofrige lavbundsjorde samt mere effektive løsninger, mere lokalt ejerskab oghelhedstænkning. Målet er at skabe de bedst mulige forudsætninger for omkostningseffektive løsninger og nyttiggørelse af lokalt kendskab.”
”De lokale kystvandråd fortsætter som udgangspunkt deres arbejde. Kystvandrådene skal være i tæt dialog med vandoplandsstyregrupperne om deres konkrete arealerfaringer med henblik på at sikre implementerbare anbefalinger frakystvandrådene. Vandoplandsstyregrupperne og kystvandrådene kan også i relevant omfang understøtte hinandens øvrige arbejde. Kystvandrådene identificerer potentielle virkemidler og supplerende indsatser, som fx muslinger, udplantning af ålegræs og biogene rev, foretager lokale analyser mv.”
”Parterne er enige om, at der er behov for et paradigmeskifte i kvælstofindsatsen,hvor arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene i vandrammedirektivet.”
”I sårbare områder skal landbrugsarealer omlægges til natur eller anden anvendelse, som skåner vandmiljøet. Samtidig skal der være plads til en effektiv landbrugsproduktion på de mere robuste jorde. Øget markregulering vil være nødvendigt på den korte bane, men skal udfases i takt med øget arealomlægningover tid og indfrielse af vandrammedirektivets mål.”
”I 2025 udarbejder vandoplandsstyregrupper omlægningsplaner for hvert af de23 hovedvandoplande. Planerne udarbejdes med afsæt i nationalt udmeldteindsatsbehov. For at komme hurtigt i gang tages der udgangspunkt i de reviderede vandplaner, som sendes i høring ultimo 2024.For at sikre politisk forankring af og handlekraft bag arealomlægningen etableres et Politisk forum for arealudtag med repræsentanter for regeringen, KLLandbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening. Politisk forumfor arealudtag følger fremdriften i omlægningsplanerne og bidrager til at fjernebarrierer for omlægning. Forummet mødes halvårligt eller oftere ved behov medhenblik på, at nødvendige politiske beslutninger træffes rettidigt.”
”Medio 2026 gøres der status over antallet af tilsagn for ovenstående ordningerfor at kunne fastlægge markreguleringen for 2027. For de ekstensiverede områder gennemføres permanente udtagningsprojekter, som skal være realiseret senest i 2030. For akutområder og de særligt udfordrede områder, hvor der er tilsagn om ekstensivering, vil det være effekten af de mere højintensive udtagningsprojekter, der udgør grundlaget for markreguleringen fra 2027 til 2030.”
”Alle vandoplande skal ifølge vandrammedirektivet gennemføre de nødvendigeindsatser senest i 2027.Parterne er enige om, at der bør indføres en bindende frist for, at kommunernei regi af de lokale vandoplandsstyregrupper senest ved udgangen af 2025 skalhave lavet en fuldt dækkende omlægningsplan for vandområdets kvælstofreduktioner.”
”Såfremt der i et særligt udfordret vandområde ikke er tilvejebragt tilstrækkeligetilsagn fra lodsejere og dertilhørende ekstensivering (som opgjort medio 2026),skal regeringen inden udgangen af 2026 efter dialog med parterne i Politisk Forum for Arealudtagning understøttet af konsekvensvurderinger, og med blikfor at holde jordpriserne i ro, træffe beslutning om, hvordan der skal ske målopfyldelse i det pågældende vandområde.Planen kan indeholde øget statsligt opkøb eller midlertidigt øget regulering fra2027 baseret på ny reguleringsmodel, hvor der gives kompensation for omkostninger ved målrettet regulering differentieret efter reguleringsniveau. Evt. øgetopkøb skal være effektueret hurtigst muligt og senest i 2028 og kan om nødvendigt sikres via ekspropriation, således at målopfyldelse kan sikres senest i 2030.Parterne er enige om, at EU-Kommissionen om relevant vil blive konsulteret.”