Andelstanken og den bæredygtige omstilling.
I de sidste 150 år er der foregået en udvikling i det danske landbrug hvor mange små produktionsenheder er blevet lagt sammen til større og større enheder. Industrialiseringen og den grønne revolution (udviklingen indenfor landbrugsmaskiner, kunstgødning og udviklingen af pesticider) har i høj grad bidraget til denne udvikling. Så i dag ejes landbrugsjorden af et meget begrænset antal mennesker. Folk er flyttet til byerne for at få løn-arbejde af den ene eller anden karakter. Nu befinder vi os så i det post-industrielle samfund hvor størstedelen af befolkningen er beskæftiget udenfor landbruget. Men pga. digitaliseringen, vil mange mennesker komme til at stå udenfor arbejdsmarkedet, og hvad skal de så lave? Vi kan nok ikke blive ved med at producere elektroniske dimser som vi kan sælge til udlandet eller yde diverse former for services overfor hinanden. Hvis meget færre mennesker kan producere de materielle goder vi har brug for, hvad skal så resten lave?
Er det en mulighed at vende strømmen så nogle af de mennesker der i dag bor i byen, flytter ud på landet og genoptager dyrkningen af jorden og producerer de fleste af de fødevarer de skal bruge selv? Hvad med dem der ejer jorden? Vil de opgive deres dyrknings-form (her tænker jeg specielt på de konventionelle landbrug) og overlade jorden til økologisk dyrkning og/eller permakultur? De giver næppe deres ressource, jorden, fra sig, selvom deres dyrknings-måde er med til at udpine jorden. Er der nogen som har nogle gode forslag til hvordan man kan gribe den bæredygtige omstilling an i et land hvor den private ejendomsret nærmest opfattes som noget helligt, også selv om den belaster vores fælles miljø. På forhånd tak fore jeres indput 