Den Åbne Kaffeklub - Opsummeringer af Møder

Den Åbne Kaffeklub - Møde 2 - 7. december 2017

Omkring 25 medlemmer af Alternativet København mødte op for at diskutere i den åbne
kaffeklubs andet møde.

Fokus på møde nummer 2 var diskussioner om, hvordan vi kan sikre mere åbne beslutningsprocesser og være mere åbne om magtfordelingen i organisationen.

Desuden har der været spørgsmål om den åbne kaffeklubs formål, og et ønske om at tale om københavnervedtægter med fokus på, at den nuværende bestyrelse har startet en proces omkring vedtægtsændringer ved årsmødet den 7. januar 2018.

Mødet startede med en afklaring om forventninger og formålet med den åbne kaffeklub.
Derefter delte deltagerne sig op i 3 grupper. 1 gruppe talte om vedtægter, mens de 2 andre grupper snakkede om beslutningsprocesser og magtfordeling i Alternativet København.

1. Forventninger og mål med den åbne kaffeklub

Kaffeklubbens initiativtagere præsenterede deres motivation for og formål med at starte den åbne kaffeklub, som der var fuld opbakning til blandt deltagerne:

  • at organisere konstruktive samtaler om, hvad det er for en politisk kultur, vi fremover vil udfolde i vores parti og bevægelse
  • at skabe en god politisk kultur, hvor vi efterlever vores værdier internt
  • at skabe en mere åben og engagerende kommunikation i organisationen
  • at definere nogle klare strukturer på beslutningsprocesser og magtfordeling - særligt magtfordeling mellem det organisatoriske og parlamentariske

Og allermest optaget er vi af, hvordan vi kan gøre ting bedre, så vi kan få endnu større indflydelse på de ting, vi gerne vil forandre i Danmark og verden.

Til sidst er det vigtigt at understrege, at den åbne kaffeklub er et diskussionsforum og ikke et beslutningsorgan.

Gruppearbejde

Gruppe 1 - Beslutningsprocesser og magtfordeling

Samling af kommentarer om magt og magtfordeling i Alternativet København – opsummeringen er uden konklusion og er en blanding af forskellige holdninger:

  • Dem, der har magten, skal have kompetencen til at tage beslutninger
  • Magt skal ikke koncentreres til topstyring – men er det det, vi har i København?
  • Det burde handle mere om ledelsesmagt – god ledelse er ikke ensbetydende med topstyring
  • Dem, der har magten, burde definere opgaver og uddelegere dem til medlemmerne
  • Bestyrelsen skal være empatisk ydmyg, og skal få de frivillige til at engagere sig – det sker for lidt i København
  • Magten i København virker meget centraliseret, burde være decentraliseret
  • Hvor ligger magten formelt vs. uformelt? – ”kasket”-forvirring, når folk er ansat og samtidig har en tillidspost i Alternativet – hvem beslutter reelt? Å København vs. Landssekretariat vs. Grønne Gang
  • Alternativet København ligger geografisk ”for tæt på” Landssekretariat og Christiansborg
  • Manglede tillid til folk i organisationen – både frivillige og ansatte
  • Tillid skal man gøre sig fortjent til
  • KV17-politikudvikling – mange grupper, der udviklede politik, blev ikke taget i betragtning i det endelige valgkampsprogram
  • Vi har et ret kaotisk system vs. traditionelt system – betyder at magt bliver usynlig og dermed kan skabe mistillid
  • Vi skal acceptere dynamikken i organisationen, men også finde overordnede regler
  • Vi er bange for at tale om magt
  • Mere gennemsigtighed, mindre nepotisme
  • Bestyrelsen, kandidaterne og bevægelsen skal arbejde sammen. Frivillige skal inddrages i beslutningsprocesser. Digitale løsninger kan hjælpe til hurtig inddragelse
  • Vi skal igennem dannelsesproces for at lære værdien af at inddrage mere – for det fælles bedste, ikke for karrieren
  • Vi skal forklare bedre, hvordan og hvorfor vi gør tingene

Samling af kommentarer om beslutningsprocesser i Alternativet København – opsummeringen er uden konklusion og er en blanding af forskellige holdninger:

  • Vi skal have klarere strukturer, som er mere åbne og gennemsigtige
  • KV17-process har været diffus og uden tydelige mål og forventningsafstemning. Politikudviklingsprocesserne blev lavet om for mange gange uden tydelig kommunikation
  • En stærk ledelse bliver stærk ved at lytte
  • Tillid til de valgte og landssekretariatet
  • Beslutningerne skal meldes klart ud
  • Sociokratiet som løsning à definere opgaver, der skal løses. Man finder dem, der kan løse opgaven bedst. Flere ved mere.
  • Kan man etablere en kompetencegruppe til de 6 valgte til borgerrepræsentation?
  • Skal der være kriterier for at blive kandidat til bestyrelsen eller politisk
    kandidat for Alternativet?
  • Lønnede medarbejdere skal ikke have tillidsposter i Alternativet København
  • Hvordan vælger vi kandidater som parti?
  • Hvordan skaber vi et mangfoldigt kandidatfelt i forhold til fx køn, uddannelse, arbejdserfaring
  • Vi skal udarbejde en proces, hvor mulige kandidater skal igennem en screeningsproces (fx hvor aktiv har en mulig kandidat været i partiet?)
  • Kan vi udvikle en håndbog til politiske kandidater, valgte og bestyrelsen?

Gruppe 2 - Beslutningsprocesser og magtfordeling

Magt er et meget stort ord, og vi er ikke enige om, om det er negativt, eller bare en grundbetingelse, som altid skal håndteres når mennesker er sammen.

Den mest interessante magtspil foregår i interfacet mellem parti og bevægelse.
Hvordan gør vi partiet til en del af bevægelsen igen?

Vi skelner mellem
Formel magt – vedtægter, beslutningsstrukturer, formelle positioner, hierarkier, etc.
Uformel magt – netværk, status, kvalifikationer, initiativ, etc.
Reelt er der tale om et ’isbjerg’, hvor den formelle magt, som kan reguleres gennem vedtægter m.v., kun udgør en lille del af en organisations samlede magtfelt.

Beslutningsprocesser skal føre til noget, som er relevant for vores fælles begejstring. Derfor skal de, som er relevante for en given sag, inddrages. Beslutninger om hvem som inddrages og hvordan er et centralt magttema!

Derfor er vi nødt til at arbejde med både det formelle og med den kultur, vi har i Alternativet, hvis vi vil arbejde for at udvikle ’god, alternativ, magt’.

Vi definerer ’god alternativ magt’ ud fra det, vi er fælles begejstrede for:
Trekanten og balancen mellem den sociale, den økonomiske og den miljømæssige bundlinje.
Det er dette felt, som magten skal tjene, og dette felt, som skal give mulighed for at vurdere, om den magt, som udfolder sig, trækker os i den rigtige eller den forkerte retning.

Konkrete forslag til handling:

  • Udvikling af kodeks for god alternativ bestyrelsesadfærd
  • Udvikling af kodeks for god alternativ politikeradfærd
  • Dybere screening af politiske kandidater og bestyrelseskandidater, så vi opstiller folk som har gjort sig gode tanker om hvordan de vil leve op til kodeks / hvordan de vil løfte opgaven i balancen mellem de tre bundlinjer
  • Turde bygge på gode erfaringer fra andre partier og foreninger, så vi ikke begår fejl som kan undgås
  • Etablering af et ’Underhus’ i Alternativet København, som BR-medlemmerne skal konsultere om vigtige politiske sager
    eller
  • Afholdelse af en åben månedlig fagcafé på hvert politikområde, hvor den/de relevante BR-medlemmer bliver klogere på vigtige temaer gennem dialog med interesserede medlemmer

Gruppe 3 - Vedtægter

Primært diskuterede gruppen vedtægters formål, og hvordan vi kan skabe en god proces for at sikre de helt rigtige vedtægter for kommuneforeningen.
Det udmøntede sig i en idé til et procesforslag til det kommende årsmøde den 7. januar 2018. Trine Hertz laver en råskitse til forslaget, hvorefter forslaget færdigformuleres i
en skriveproces frem til fredag d.15.12.17.
Skriveprocessen foregår i et åbent google docs dokument med de interesserede fremmødte som deltagere.
Hvis du er interesseret i at være med, kan du skrive til trine@supertanker.dk Så får du en invitation til at skrive med i google docs dokumentet.

Gruppen diskuterede i øvrigt følgende vedtægtsforslag:
BS skal sikre åben medlemsinddragelse. Spørgsmålet blev behandlet på et metaplan og ganske ukonkret, så der er mange flere gode snakke i forbindelse med netop dette spørgsmål.

1 Like

Den Åbne Kaffeklub – Møde 3 – 21. december 2017

Fokus på møde nummer 3 var diskussioner om

  1. Hvilket samarbejde ønsker vi os mellem københavnerbestyrelse og bydele? Og hvordan skal bydelene arbejde (sammen) i fremtiden?
  2. Hvad er vores forventninger til en god bestyrelse og godt bestyrelsesarbejde?
  3. Hvilken organisation ønsker vi os og hvordan kan vedtægter understøtte det?

Fokus var især på kommunalforening København. Men der er et klart ønske om at tage bredere diskussioner, som omfavner emner for hele landet. Det skal der være mere fokus på i 2018.

Det næste møde afholdes torsdag den 4. januar, hvor vi vil snakke om forslag til årsmødet og lære vores bestyrelseskandidater til den 7. januar at kende. Vi håber at både bestyrelseskandidater og forslagsstillere har lyst til at komme og tale med os andre, så vi bliver klogere inden vi skal stemme!

Emneforslag for 2018
• Det gode medlem – hvordan kan vi definere det gode medlem?
• Medlemmer og professionelle – hvilke forventninger har vi til de professionelle i Alternativet?

Desuden er her en samling af kommentarer fra de 3 diskussionsgrupper – opsummeringerne er uden konklusion og er en blanding af forskellige holdninger:


Gruppe 1 – Lokalforankring

København er en stor enhed. Vi skal ned i bydelene, der hvor man har lokale problemer.
Skal vi arbejde for en anden kommunal struktur? Det kan vi selv starte med at gøre i Alternativet.
Vi skal begynde at eksekvere politikken igennem lokal aktivisme. Det overordnede tager vi overordnet. Men alt det andet er der ingen grund til at diskutere centralt. Vi skal kun udvikle mere politik i de områder, hvor det mangler - f.eks. ungdomspolitik og regionspolitik. Ellers skal vi begynde at eksekvere lokalt.
Man kan ikke lave sammenskabelse om indre by hvis man bor på Nørrebro.
Folk er interesserede i det der sker uden for deres egen dør. Inspiration fra Medborgerne.

Hvordan kunne vi forestille os KBH er om f.eks. 20 år? Beboerne er sammen om et fællesrum.

Hvordan får vi gang i de bydele, hvor der ikke er aktivitet?
Hvad er vores opgave som bydelsforeninger? Foreningernes rolle skal defineres.
I bydelen skal man finde konkrete idéer til hvad man kan gøre lokalt for at udføre Alternativets politik. Der er mange muligheder i KBH, som man kan benytte sig af lokalt, f.eks. gratis cykelstativer, gratis træer, hvis man sørger for at vedligeholde.

Bestyrelsen skal støtte og servicere bydelsforeninger i stedet for at styre centralt.

Forslag til bydelsforeningerne:
• Ugentlige møder i bydelene, hvor man kan skrive sig på en tovholdervagt. Der skal være klare konkrete opgaver og strukturer, der gør det overskueligt for folk at være aktive.
• Invitere til borgermøder, hvor man snakker om lokale udfordringer, idéer og aktivisme.
• Linke op til de lokale bevægelser.
• Man skal som nyt medlem få en introduktions e-mail fra sin bydelsforening, hvilke aktiviteter der er, og hvilket frivilligt arbejde/vagter man kan tage. Man kan evt. holde intromøder i bydelsforeninger.
• Man kan også holde et regelmæssigt møde (f.eks. en gang i kvartalet) mellem repræsentanter fra bydelsforeningerne, hvor de kan udveksle gode idéer og diskutere overordnede emner.

Forslag til bestyrelsen:
• For at vedligeholde kontakten mellem bestyrelsen og lokalforeningerne, foreslår vi at en eller to bestyrelsesmedlemmer hver anden måned skal møde op til et medlemsmøde i hver bydelsforening.

Ulla, Martin og Rikke har arbejdet i et bydelsudvalg i bestyrelsen, hvor de lavede workshops med bydelsforeningerne, men deres arbejde blev bremset af KV17 og en amputeret bestyrelse. Der kommer et referat af deres arbejde i forbindelse med Årsmødet.

Baseret på diskussionerne blev der udarbejdet en hensigtserklæring, som er til afstemning på Københavns årsmøde den 7. januar. Det endelige forslag kan man læse her:


Gruppe 2 – God bestyrelse

En god bestyrelse

  • Skal leve op til formålsparagraf
  • Skal sikre at medlemmer, borgerrepræsentationsmedlemmer og bestyrelsen selv lever op til Alternativets værdier
  • Er vagthund over for borgerrepræsentationsmedlemmer i forhold til et åbent samarbejde med Å’s medlemmer og borgerrepræsentation
  • Sikrer at bestyrelsen har kompetencer i forhold til foreningsret, økonomi, kommunikation og medlemsinvolvering
  • Sikrer medlemsdrevede projekter, der kan være defineret af både medlemmer og bestyrelsen selv
  • Har et overordnet overblik over projekter i foreningen og har en prioritering af projekter
  • Definerer ”skal” og ”kan” opgaver for at sikre en nemmere prioritering
  • Er opdelt i områder, fx bydelsansvarlig, økonomiansvarlig, projektkoordinering, etc.
  • Er gennemsigtig i sine beslutningsprocesser. Der skal være åbenhed omkring beslutningsprocesser og tydeligt for alle, hvordan medlemmer er med eller ikke er med i beslutningsprocessen
  • Definerer kort efter konstituering, hvordan man træffer beslutninger i tilfælde af uenighed og melder den definerede proces åbent ud
  • Sikrer et godt samarbejde med bydele og storkreds

Åbent spørgsmål, som kan arbejde videre med: Kan vi bruge vores værdier til at udvikle et kodeks for godt bestyrelsesarbejde og bestyrelsesledelse?

Inspiration for alle i forhold til at arbejde med frivillige:
https://alleos.alternativet.dk/handbook/view/51


Gruppe 3 – Vedtægter

Gruppen arbejdede på et procesforslag til det kommende årsmøde den 7. januar 2018. Det endelige forslag er her:

Forslag til vedtægtsarbejde i Alternativet København 2018

Fordele ved dette forslag:
Resultatet af forslaget kan være med til at skabe en fælles forståelse blandt medlemmerne omkring foreningens aktiviteter, organisation og den måde tillidsvalgte agerer på.

Ulemper:
Det er en længere proces, så arbejdet med nye vedtægter kan trække ud.

Motivation
Vedtægter er primært til for at sikre, at foreningen arbejder bedst muligt for foreningens organisering, mål og visioner.

Vi mener det helt essentielle i vedtægterne er at de understøtter og rammesætter foreningens aktiviteter og organisatoriske funktioner.
Derfor mener vi, at der er behov for at udvikle et nyt sæt vedtægter, en udvikling som tager udgangspunkt i en medlemsdrevet proces, hvor alle medlemmer får mulighed for at være med til at definere det overordnede indhold af foreningens vedtægter, mål og visioner. En proces, der i starten altså ikke handler om de enkelte paragraffer, men om at danne et fælles fundament for udformning af nye fremtidige paragraffer.

Årsmødet pålægger bestyrelsen at iværksætte en proces, der leder til udarbejdelsen af et nyt sæt vedtægter til Alternativet København med klar forventning om at forslaget er parat til afstemning på et ekstraordinært årsmøde inden udgangen af juni 2018.

Arbejdet med vedtægterne skal som minimum indeholde følgende faser:

  1. En dialog mellem foreningens medlemmer om, hvad det er for en forening vi gerne vil have, og hvad vedtægterne derfor skal kunne regulere. Dialogen skal foregå ved fysiske møder, hvor alle medlemmer inviteres til at medvirke til formulering af forventninger til, og hensigten med, de kommende vedtægter. Invitationen udsendes som minimum via e-mail til medlemslisten.
    Produkt: Skriftlig hensigtserklæring for vedtægtsarbejdet samt vedtægternes enkelte dele.

  2. Nedsættelse af en skrivegruppe. Gruppen skal have minimum 5 medlemmer, heraf som minimum 1 bestyrelsesmedlem. Gruppen arbejder ud fra den skriftlige hensigtserklæring, og forfatter en skitse til nye vedtægter. Som materiale i gruppens arbejde skal indgå det vedtægtsarbejde som allerede er gennemført af bestyrelsen i december 2017.
    Produkt: Udkast til vedtægter.

  3. Inddragelse af uvildig jurist med indsigt i foreningsjura. Juristen udarbejder på baggrund af den skriftlige hensigtserklæring og vedtægtsudkast et forslag til nye vedtægter, som både bestyrelsen og skrivegruppen kan stå inde for.
    Produkt: Forslag til nye vedtægter hvor de formulerede hensigtserklæringer medtages som forklarende kommentarer til formulerede paragraffer.

  4. Afholdelse af årsmøde, ordinært eller ekstraordinært, med mulighed for vedtagelse af nye vedtægter for Alternativet København. Vedtægtsforslaget udsendes via e-mail til medlemslisten senest 4 uger inden årsmødet, således at der gives minimum 4 uger til drøftelse af vedtægtsforslaget blandt medlemmerne, samt mulighed for indsendelse af motiverede ændringsforslag til det udsendte forslag.

Den Åbne Kaffeklub – Møde 22. januar 2018

Opsummering af mødet med tema:
Hvordan sikres de bedste rammer for medlemmer, så motivationen fastholdes?

Mødet var delt op i 3 områder

  1. Politikudvikling
  2. Organisationsudvikling
  3. Aktivisme

Nedenstående opsummeringer er uden konklusion og er en blanding af forskellige holdninger og forslag:

Gruppe 1: Politikudvikling

Konkrete ideer og forslag:

  • Proces for politikudvikling. Al politikudvikling starter med en afdækning af aktører og interessenter.
  • En revideret håndbog til politikudvikling: Al udvikling starter med nogle obligatoriske spørgsmål. Der skal sikres bred involvering og viden i proces.
  • En månedlig mail der sikrer medlemmerne overblik over, hvor langt politik udvikling er i processen. Nogle påpegede at det måske allerede eksisterede for medlemmer af politisk forum. Andre påpegede at det ville være et dilemma mellem intern gennemsigtighed og hensynet til at kunne markedsføre egen politik i fred.
  • Opfølgningsgrupper til politik - så den kan støttes også efter den er blevet formel Alternativ politik. Gerne med et formelt link til folketingsgruppen.
  • Brobyggerfunktion mellem den politiske gren og medlemmer. Det blev påpeget, at Politisk Forum, der er medlemmernes forum, kunne tage den brobyggerfunktion.

Gruppe 2: Organisationsudvikling

Mulige løsninger, der peger i retning af en motiverende organisation:

  • Vigtigt med gennemsigtighed omkring mandater og beslutningskompetencer.
  • Samarbejde, kommunikation og tydelig ledelse i hele organisationen.
  • Samtalen som organisatorisk værktøj.
  • Omdanne LS til en 4.sektor virksomhed.
  • Udflytning af LS. Så vi i fremtiden har et LS både øst og vest for Storebælt.
  • Skabelsen af en civilaktiv bevægelse inspireret af fx Grobund. Med fokus på at være den forskel vi ønsker at se i verden baseret på konkrete handlinger.

Gruppe 3 – Aktivisme

Drøftelse

  • ”Vi gør det selv”, blev sloganet for aftenens brainstorm. Aktivisme har altid været en del af Alternativets DNA
  • Helt konkret kunne aktivistiske tiltag rette sig imod antistress og hjemløse, men der findes sikkert mange flere ideer derude, både lokale muligheder og større nationale tiltag.
  • Udarbejdelse af fælles symboler til brug for aktiviteterne så de fik et fællestræk er en mulighed.

Handling

  • Samtalen blev hurtigt handlingsorienteret.
  • Alle ved at aktivisme er krævende men også givende og netværksskabende.
  • Der samles en gruppe for alle interesserede.

Det påtænkes at udarbejde:

  • et Aktivisme Årshjul
  • et aktivistisk tiltag per måned
  • en tovholder funktion
  • en idebank

Baggrundsinformation:
Den Åbne Kaffeklub for God Politisk Kultur er et rum for samtaler om, hvordan vi sammen vil udvikle vores parti og bevægelse, så vi styrker den gode politiske kultur på alle områder. Vi tror på, at det vil gøre Alternativet endnu bedre til at gøre den forskel i Danmark og verden, som vi drømmer om.
Kaffeklubben er ikke et formelt organ og tager ikke beslutninger eller udtrykker holdninger. Kaffeklubben skaber rammen for, at vi alle sammen kan være medskabere af Alternativets fremtid.

Den Åbne Kaffeklub – Møde 05. februar 2018

Opsummering af mødet fokus på vores formelle og uformelle organisationsstruktur i Alternativet.
Hvad fungerer godt? Hvad skal vi forberede?

Mødet var delt op i 2 hovedpunkter

  1. Præsentation og diskussion om den formelle og uformelle organisationsstruktur
  2. Gruppearbejde med fokus på forskellige emner

Nedenstående opsummeringer er uden konklusion og er en blanding af forskellige holdninger og forslag:

Præsentation og diskussion om den formelle og uformelle organisationsstruktur

Møde startede med en formel gennemgang af organisationsstrukturen på baggrund landsvedtægter.
Som udgangspunkt bestemmer vores medlemmer. Alle organer skal hente deres legitimitet og berettigelse hos medlemmerne. Som øverste instans står landsmødet.
Desuden sat vi fokus på hovedbestyrelsen (HB), politisk forum (PoFo) og politisk ledelses opgaver:
• Hovedbestyrelsen er ansvarlig for udvikling af Alternativet som 4. sektor-organisation, herunder parti.
• Hovedbestyrelsen har til opgave at videreudvikle Alternativet.
• Politisk Forums opgave er at være et strategisk og politisk udviklingsforum.
• Politisk Forums opgave er derudover at skabe grundlag for det politiske arbejde.
• Politisk Ledelse har til opgave at koordinere og videndele på tværs af de respektive folkevalgte forsamlinger.
• Andre udvalg (fra storkredse): Vedtægtsudvalg, Konfliktmæglingsråd, Ombudsråd.

Baseret på den formelle struktur talte vi også om den uformelle struktur og det daglige arbejde. Her anmærkede flere, at samarbejdet mellem HB, PoFo og politisk ledelse kunne være bedre.

Baseret på en del spørgsmål og kommentarer bliver der dannet 5 diskussionsgrupper med forskellige fokuser:

  1. Organisation og politik (walk the talk). Hvordan udtrykker vi vores politik gennem organisationsstrukturen?
  2. Samarbejdet mellem Politisk Forum og Politisk Ledelse. Hvordan bliver den mere ”naturlig” og ”hjerteligt”?
  3. Synlighed i beslutninger
  4. Medlemsdrevets parti – hvordan bliver medlemmerne en magtfaktor?
  5. Samarbejde mellem hovedbestyrelsen og politisk forum

Diskussionsgrupper:

  1. Organisation og politik (walk the talk). Hvordan udtrykker vi vores politik gennem organisationsstrukturen?
    • Kan vi fx udvikle en mail-service med andre partier og organisationer, der sikrer en fortrolig databehandling, muligvis baseret på AlleOs-platformen
    • Aktivisme: Kan vi fx gå sammen og alle skifte bank, eller sørger for at få bestyrelsesposter i pensionskasser?
    • Konference i juni: Hvordan bliver vi handlekraftige? Hvordan handler vi på vores politik? Her kan vi beslutte noget, vi gør sammen og handler på. Manifesterer. Eksekverer.
    • Ambitionsniveau ift. udmeldinger: Lad os fx formidle ønsker ”mindre kød” på en god måde. Altså: vi har denne ambition, men vi er mennesker, og ikke frelste.
    • Nogen kalder det ”visionært pragmatisk”. Vi skal flytte verden hen mod visionen – men vi skal ikke opnå visionen. For så skal vi have en ny vision. Det er en retning.
    • Mere synlighed på visioner/ønsker og handling.

  2. Samarbejdet mellem Politisk Forum og Politisk Ledelse. Hvordan bliver den mere ”naturlig” og ”hjerteligt”?
    • Det handler om rolle-, beslutnings- og kompetencefordeling
    • Uformelle, kulturelle udfordringer: nogle inddrager, nogle ikke. Måske skal vi have konkret struktur på det her. Altså fx faglige udvalgsgrupper osv. så det ikke kun handler om det uformelle. Medlemsdrevet bindeled.

  3. Synlighed i beslutninger
    • Den rigtige kommunikation er central, især når processer går i stå eller bliver droppet
    • Der skal være et overblik og gennemsigtighed over beslutningsprocesser
    • Ønske om argumenter om, hvorfor og på hvilket grundlag en politik på et område blev besluttet.
    • Når man som ny kommer ind i politikudviklingsproces skal det være tydeligt og gennemsigtigt, hvilke emner, man allerede har diskuteret, hvilke beslutninger er truffet, og hvor man er hen i processen
    • Nyhedsbrev om ”status på politikudvikling” er relevant.
    Udviklingsmuligheder:
    • En bedre oversigt over (politikudviklings-)processer. Hvad er der i gang og hvor er processen lige nu, muligvis med en interaktiv oversigt på hjemmesiden.
    • En ideel politikudviklingsmodel (”LARVEN”) – en projektplan.

  4. Medlemsdrevets parti – hvordan bliver medlemmerne en magtfaktor?
    • Aarhus-modellen som inspiration.
    • Flad struktur. Bestyrelsen ikke en bestyrelse, men syv tovholdere for syv arbejdsgrupper, fx økonomi, vedtægter osv.(kommer ud på Dialog).
    • Tovholdere valgt på baggrund af kompetence – ikke afstemning.
    • Hvad binder os sammen? Magten? Nej – formålet med, at vi er her. Derfor bør fokus være på det. Vi skal tænke formål og ikke magt, når vi udfylder vores funktioner.
    • Der organiseres et separat møde om Aarhus-modellen i den nære fremtid

  5. Samarbejde mellem hovedbestyrelsen og politisk forum
    • Hvem formelt og hvem reelt er ansvarlig for vores overordnede politik i Å - Ansvaret ligger i PoFo.
    • Men der skal være flere diskussioner mellem Landssekretariatet, HB, PoFo og Politisk Ledelse om den formelle og uformelle arbejdsfordeling.
    • Fx kunne PoFo mødes flere gange om året eller får flere ressourcer. På den måde kunne PoFo udvikle og forholde sig til vores politik på en hurtigere måde.