Her kan du læse om:
-
Et demonstrationsoptog for klimaet, arrangeret af Enhedslisten Rebild
-
Pola om offentlige arbejdpladser, som afholdes i København, Odense og Rebild. I Rebild den 29.august kl. 18.30. Du vil høre om det igen efter ferien.
-
Gode ønsker for sommeren
IND MED KLIMAET
Alternativet Rebild vil gerne bakke op om Enhedslistens demonstrationsoptog. Vil du være med?
Den 4. juli går Enhedslisten Rebild i demonstrationstog under temaet:
Ind med klimaet. Ud med Trump fra Skørping station til Rebild Bakker, hvor der ved indgangen til festpladsen vil være taler ved Enhedslistens nordjyske folketingskandidat Peder Hvelplund, og den lokale byrådskandidat Emilie Søndergaard, Rebild.
_ _
Siden Donald Trump overtog præsidentembedet i USA har en måbende omverden været vidne til en lang række af politiske tåbeligheder fra Det Hvide Hus.
_ _
Trumps beslutning om at trække USA ud af Paris-aftalen er indtil videre den mest alvorlige af disse tåbeligheder. Den globale opvarmning er menneskeskabt og er en realitet, der ikke længere kan benægtes, og kun en enig global indsats kan afværge en kommende klimakatastrofe.
_ _
USA er verdens største økonomi og største forbruger af fossile brændstoffer, derfor er det afgørende, at USA er en aktiv medspiller i klimaaftalen fra Paris.
_ _
Enhedslisten Rebild sætter fokus på, hvilke konsekvenser Trumps beslutning har for klodens fremtid. Demonstrationen er også en støtte til de stærke kræfter i USA, der går imod Trump og går ind for en grøn omstilling.
_ _
Demonstrationen starter fra Skørping station kl. 13.00. Vi vil opfordre rigtig mange til at møde op og vise deres utilfredshed med Trumps politik og især hans fejlagtige klimapolitik.
Vi mødes kl. 13.00 ved Skørping Station. Herfra går vi til Rebild bakker. Med på turen har vi et isbjerg, som bliver trukket af snart hjemløse pingviner…
Ved ankomsten til Rebild bakker vil der være taler (Emilie Søndergaard og Peder Hvelplund) og musik.
Efter talerne og musikken er der hygge og fællespisning med grill i kulturstationen v. Skørping station.
POLA
En ny vision for velfærdsarbejdspladserne i kommuner og regioner
Mennesker betyder alt. Derfor bliver den offentlig service ikke bedre end de rammer, der er for medarbejdere og ledere i de kommunale og regionale institutioner, fx inden for ældreplejen, børnepasning, undervisning, sundhed, social- og beskæftigelsesindsatsen.
Besparelser forklædt som effektiviseringer har betydet, at kritikken af de offentlige ydelser er stigende og medarbejdernes arbejdsglæde er faldende. Mange borgere flytter fra offentlige til private tilbud. Omstruktureringer blevet påbegynd inden den foregående er afsluttet.
Fokus er over en årrække blevet fjernet fra faglig ledelse og opgaveløsningen, til jagten på kvantitative måltal der oftest ikke ”tæller det der virkelig tæller”. Registreringer, målinger og håndteringen af standardiserede ydelser mv. tager tid fra kontakten med borgerne, og er trådt i stedet for ledernes og medarbejdernes kendskab til borgernes behov og udfordringer.
Aftenen, den 29.august, sparkes i gang med et oplæg der vil give et rids af, hvordan vi er endt, hvor vi er. Derefter vil der være workshop og opsamling ledet af vores facilitator Helge Uggerholdt.
God sommer og kommunalvalg
Med endnu et nyt medlem ønsker vi alle en rigtig god sommer.
Vi holder åbent bestyrelsesmøde den 7.august, hvor alle er velkomne til at deltage. Dagsorden udsendes først i august.
Vi arbejder på høje tryk med at gøre klar til kommunalvalget og valgkampagne.
Vi har opstillet to kandidater, Per Alstrup og Lars Bloch. I september holder vi et ekstra opstillingsmøde, idet vi har 3 kandidataspiranter, Zenia Munk, Dan Mortensen og Sara Frederiksen, som gerne skal vælges.
Har du også lyst til at stille op, så er der plads til flere. Bare sig til.
Har du ideer til valgkampagnen eller har lyst til at bidrage, så er du super velkommen, så send en mail til rebild@alternativet.dk eller ring på 41171899
Vi ønsker dig en fantastisk sommer med masser af gode oplevelser og ro.
På vegne af Alternativet Rebild
Susanne Zimmer
Forperson og folketingskandidat