Demokratisk hattrick - Borgerting om dyrevelfærd på vej

Kære alle medlemmer
I første valgperiode fik Alternativet vedtaget borgerforslag. I anden valgperiode fik Alternativet vedtaget klimaborgertinget. Og nu i vores tredje valgperiode har vi fået flertal bag et borgerting om dyrevelfærd! Det er et demokratisk hattrick, og det kan vi være super stolte af i vores politiske fællesskab.

Borgerting om dyrevelfærd er en del af dyrevelfærdsaftalen, som netop er blevet offentliggjort i dag. Tak til Fagrådet for Dyrerettigheder, som har bistået vores dyrerettighedsordfører, Helene Liliendahl Brydensholt i forhandlingerne med regeringen. I kan læse om aftalen og borgertinget her: Danmarks første dyrevelfærdsaftale: Bredt flertal enige om 31 initiativer - Regeringen.dk

Vi arbejder videre for at videreudvikle vores demokrati. Vi skal gå fra det repræsentative demokrati til det involverende demokrati. Derfor er det super godt hver gang, vi får skubbet en ny dør ind.

Mvh
Christina Olumeko, demokratiordfører, MF

2 Synes om