Deltag i Seminar i Ejerskab i Ny Politisk Kultur i Roskilde eller Næstved - Få Værdierne og Dogmerne under huden

Hej AlleOs 72 medlemmer i Næstved :slight_smile:

Kunne du tænke dig at få ny politisk kultur mere ind under huden, eller tænker du det bare er de andre som har brug for det? :wink: I begge fald, så er det meget sandsynligt at du vil få stor glæde af at deltage i et seminar i Ejerskab i Ny Politisk Kultur. Du kan læse mere om udbyttet tidligere deltagere har fået af at deltage i et seminar i vedhæftet fil.

Al forandring starter med os selv, i samspil med andre. Et seminar i Ejerskab i Ny Politisk kultur giver dig mulighed for at komme tættere på dig selv, og andre, på at få øje på og forandre blinde pletter og for dig uhensigtsmæssige vaner, mønstre og overbevisninger, men også at forstærke dine styrker samt opdage og integrere nye og mere hjælpsomme tilstande i og tilgange til dialog og samarbejde.

På Alternativets hjemmeside kan du læse mere om seminarerne og hvordan du tilmelder dig - her er linket:

Det første af de tre moduler, Modul 1, afholdes i:

Næstved i weekenden den 2.-3. september (modul 1)
Roskilde i weekenden den 9.-10. september (modul 1)

De sidste to moduler afholdes i Roskilde på følgende datoer:
Lørdag den 7. oktober (modul 2) og søndag den 29. oktober (modul 3)

Det er vores bidrag til Alternativet og verden, hvorfor det stort set er gratis, bortset fra 500 kr. til at dække forplejning som morgenmad og lækre sunde snacks under seminarets fire dage.

Skulle du være interesseret i at være med til at undervise og facilitere på seminarerne, og har du erfaring med at:

  • undervise og facilitere grupper på op til 25 deltagere
  • arbejde indenfor det kommunikative/systemiske/relationelle felt
  • arbejde med personlige lærings- og udviklingsprocesser

Så læs mere om uddannelsen som UFa-er (Underviser og Facilitator) i Ejerskab i Ny Politisk Kultur på Alternativets hjemmeside (samme link som ovenfor - nederst).

Sensommerhilsner fra
Anne, Birgitte, Maria, Michael, Ellen, Pippilotta og Cecilie
Alternativets UFa-ere på Sjælland
Ejerskab i Ny Politisk Kultur