Glædelig jul og godt nytår!
Alternativet i Randers holder en tiltrængt juleferie lige nu, mens vi ruster os til 2018!
Folketingsvalg og Europaparlamentsvalg!
2018 kan blive et stort år for Alternativet, som er begyndt at lede efter kandidater til de næste valg. Går du rundt med en folketings- eller europaparlaments-kandidat i maven og er ved at springe ud, så kontakt os, så får vi det meldt videre til storkredsen.
Bestyrelsesmøde og evaluering af valgkampen!
Den 11. Januar mødes lokalforeningens bestyrelse og valgkampsudvalget i Underværket og evaluerer på valgkampen. Vi glæder os til at få sat ord på både de gode og udfordrende dele af valgkampen, og få lavet en god evaluering, der kan gavne det næste hold, som skal arbejde med de næste valgkampagner i Randers.
Har du lyst til at give os ris og ros om valgkampen, er du meget velkommen til at skrive til os på nedenstående e-mailadresse! Vi vil rigtig gerne høre om dine oplevelser!
På bestyrelsesmødet vil vi fastsætte en dato for generalforsamling, hvor vi håber, du vil komme og støtte op om din lokalforening. Husk at Alternativet i Randers også er dit alternativ! Vær med til at sætte dagsordenen og forme din lokalforening!
Du kan altid skrive til os på randers@alternativet.dk!
Kærlige hilsener bestyrelsen!