Debat om øvrige forslag til Landsmødet

Kære Alternativister,

Pønser du på at stille et forslag til Landsmødet? Så skriv det herinde så snart, du føler dig klar.

Så får du feedback og kommer forhåbentlig i dialog med andre, som gerne vil være medstillere, eller som bare vil hjælpe dig med at gøre dit forslag bedre.

God delings- og debatlyst.

KH

Nis, landssekretariatet

Kandidatforløb.

Det kan godt være, at det ikke skal munde ud i et ændringsforslag, men det ER en debat værdig :slight_smile:

Efter to opstillingsmøder i Storkreds Sjælland har jeg reflekteret over vores processer og struktur, som er underlagt udformningerne i vores vedtægter.

Det er åbenlyst for mig, at vi naturligvis skal sikre den bedst mulige træning og uddannelse af det sammensatte og mangfoldige felt af kandidater. Det er også åbenlyst for mig, at enkelte personer i dette forløb som aspiranter kommer til at gennemgå et forløb, hvor de allerede har de fornødne kompetencer og kvalifikationer, som forløbet sigter efter at bibringe dem som kandidater.

Så jeg har TO punkter, som jeg vil opfordre at vi reflekterer nærmere over:

  • hvor ofte skal vores opstillingsmøder afholdes (vi bruger rigtigt meget intern tid, som med fordel kunne benyttes til også andre aktiviteter i bevægelse, organisation og parti). I dag er det en gang om året, hvilket virker som en rimelig stor arbejdsbyrde, da aktiviteter med opstillingsmøder er sammenfaldende med de andre vedtægtskrævende aktiviteter - herunder årsmøder m.m.

  • hvis en kandidat tidligere er fundet egnet og har gennemført et trænings/uddannelsesforløb, så bør deres kompetencer opdateres i form af nye tiltag forud for genvalg og ikke per automatik en gennemgang af et helt forløb.

Så jeg ønsker en debat om hvor ofte det er fornuftigt at afholde opstillingsmøder (den periode man er valgt som kandidat) samt hvordan vi sikrer os, at kun relevant træning/uddannelse bliver obligatorisk for eksisterende kandidater forud for nye opstillingsmøder.

Håber det er præcist nok - og at det kan bruges i et fornuftigt sammenhæng til at vi optimerer vores tidsforbrug til gavn for alle.

Kære Claus,

Angående dine to punkter:

  1. Jeg oplever, at det er for tidligt at sige noget om tidsforbruget. Det er første gang øvelsen har været gennemført - og nogle steder har man endda valgt at gennemføre den to gange på seks måneder. Jeg har stor tiltro til at rutinen/erfaringen vil gøre det lettere og at det opleves mindre tungt fremover, fordi kandidatfeltet er meget mere kendt på forhånd. Der er mange fordele ved 1-årige valg, som jeg gerne uddyber, hvis det er nødvendigt. Disse opvejer langt det tidsmæssige forbrug (som jeg i øvrigt slet ikke tror er større).

  2. Vigtige pointer, du har: Man skal passe på med at lave processer, der ikke skaber værdi. Genvalg er (naturligvis) ikke det samme som nyvalg. Det skal selvfølgelig afspejles i procedurerne, når vi bevæger os fremad. Spørgsmålet er bare: Hvordan?

Kh
Nis

Kære Nis.

Tak for feedback. Når jeg reflekterer over tidsforbruget, så er det i sagens natur kun på egne vegne med egne erfaringer fra eget aspirantforløb i egen storkreds.

Vi har været så heldige at have et super KU hold til at forestå forløbene, men det bør ikke stå i vejen for at positive erfaringer kan gøres bedre.

For egen del så må jeg blot konstatere, at det er en meget tidskrævende proces - får såvel for KU som aspiranter, hvor vi sagtens kunne gøre det smartere med færre opstillingsmøder. Her kunne en model f.eks. være valg hvert andet år med supplerende valg i de mellemliggende år.

Eksempel:

Lige år (næste gang) vælges kandidaterne for to år
Ulige år (2019) suppleres op med nye kandidater, så storkredsen har en mangfoldig og fuldtallig skar af gode kandidater.

Gengangere kan således deltage i nye KU forløb i et A forløb (obligatorisk og nyt for alle) og nye kan så fortsætte i et forløb B (gentagelse af tidligere programmer, som eksisterende kandidater på genvalg HAR gennemgået).

Jeg er sikker på, at vi sagtens kan lade det hvile til en evaluering i 2018 uden at det gør den store forskel, men jeg noterer mig i al beskedenhed, at det OFTE er de samme personer, som trækker læsset i såvel KU sammenhæng som i andre af vores superrelevante aktiviteter.

Den tid som er brugt kommer ikke tilbage - og kunne den bruges bedre, så er det også såvel min pligt som fornøjelse at bidrage til et bedre udbytte.

Det være sagt, så er det også kun nævnt som notabene for at give stof til eftertanke (omtanke).

Kære Claus,

Gode tanker, igen.

Jeg prøver at forstå opstillingsmødet som en kombination af flere ting:

  1. Opstillingsmøde - nye kandidater opstilles og gamle genopstilles. Nye kandidataspiranter og gamle kandidater skal langt fra nødvendigvis igennem samme forløb. Afhængig af implementeringsmodel bør dette ikke medføre et særligt ressourceforbrug for personer, der allerede er kandidater. Kandidatudvalget skal flytte sit fokus for ‘gamle’ kandidater over på uddannelse, udvikling, læring eller hvad der giver mening inden for den energi og tid, som er til rådighed. Det vil sige at tidsanvendelsen skal over på noget værdiskabende ift. det fremadrettede. For de fleste kandidater vil deres genvalg være en ren formalitet - for de kandidater, der har det sværest / er relativt dårligst er det naturligvis tidskrævende et præstere godt op til og på mødet; men det kan vi kun være interesserede i. Her må vi altså gerne forårsage en frasortering, hvis det er konsekvensen.
  2. Evalueringsmøde - kandidatudvalg og kandidater ser sammen (ærligt) tilbage på kollektive og individuelle præstationer. Hvad lykkedes vi med - hvad lykkedes vi ikke med (ift. målsætninger, personlig udvikling eller andet, som er relevant). Denne evaluering skal ikke være tung, men afspejle at vi skal have en lærings- og evalueringstænkning ind i vores arbejde alle sammen. Således er opstillingsmødet bare den dag, man fortæller den mest opdaterede samlede historie om, hvordan det er gået til sammen og hver for sig. Det bør heller ikke kræve en stor indsats andet end at et sådant punkt på mødet skal planlægges. Det kan et par kandidater og to fra kandidatudvalget gøre på en aften, på to Skype-møder eller over mail.
  3. Et strategimøde. På mødet skal medlemmer, kandidater og kandidatudvalg sammen drøfte strategi for det kommende år - og blive enige om arbejdsformer og målsætninger, der er relevante. Det kan være individuelle eller kollektive. Denne strategi samskabes på dagen, justeres af kandidaterne, når de arbejder, og evalueres året efter, hvor en ny strategi/plan/ambition/vision laves.

Det et-årige valg handler specifikt om at fremtvinge punkt 2 og punkt 3 og i virkeligheden slet ikke om punkt 1. Det er svært i alle menneskers liv at få reflekteret nok - og lært hinanden nok. Med vores ambitionsniveau skal vi være bedre end det lidt for lave niveau, man ofte (og ret naturligt ender på).

Det kræver naturligvis opmærksomhed at sørge for, at det stadig ikke bliver for ressourcekrævende. Men med fornuftig uddelegering og en accept af, at den dybe tallerken ikke skal opfindes hvert år, så bør det i mine øjne være muligt at gøre dette festligt mere ressourcekrævende.

Og det kunne være være punkt 4: Opstillngsmødet er naturligvis der, hvor I sammen fejrer sidste års bedrifter og næste års planer. (Og så gør i det igen, når I mødes til årsmødet).

Håber det giver mening.

Kh
Nis

Gode (og relevante) pointer Nis. Tak for dem :slight_smile:

Som udgangspunkt vil jeg tro, at vi lander på et sted, som understreger at vi har behov for at se tiden an - og inddrage dele af indholdet fra ovenstående… og have modet til at fra- og tilvælge de dele som er relevant og også med den fornødne respekt for og forståelse af, at vi fortsat er i en læringsproces.

Ting tar tid. Og i mellemtiden lader jeg mig gerne inspirere af andres tanker - herunder også dine gode pointer.

Jeg håber, at vi med denne lille strøtanke/dialog har været med til at øge indsigten i og forståelsen for, hvor vi står nu og hvor vi evt. kan sætte ind for at nå en entydig målsætning for vores fælles indsats.

Kære Claus

Det tror jeg du har. Jeg er selv ved at lære at sætte ord på de fordele (og ulemper), som jeg ser ved de 1-årige valg.

Den største svaghed er, at det er en indirekte måde at opnå de ting, som jeg skrev ovenfor (evaluerings-, lærings-, udviklings-, strategi-tænkning/dialog).

Jeg håber også vi ender med at se tiden an i første omgang - og så bruger de eftertænksomme (og måske kritiske) røster som dine til at blive klogere. Jeg er i hvert fald selv blevet klogere af at svare dig.

Kh

Nis