Alternativet inviterer til Gasdebat mandag 4. okt. Kl. 19-21 i Kulturforsyningen
Kom og hør fakta og argumenter – og hør hvad Alternativets folketingsmedlem Torsten Gejl har at sige om gassen.![Pylon GasNejTak|192x288]
Hør også, hvad vi mener om biogassen – den er slet ikke så grøn som udmeldt.
Gasledningen til Lolland-Falster
I februar 2021 besluttede regeringen, at der skal bygges 115 km. ny gasledning, som skal forbinde Lolland-Falster med det sjællandske gasnet.
Gasledningen vil koste 925 mio. kr., hvoraf 792 mio. kr. er anlægsomkostninger. Energinet betegner samfundsøkonomien for ledningen som stærkt tvivlsom og visse beregninger har vurderet det samfundsøkonomiske underskud for ledningen til at være helt op til 699 mio. kr.
Den altovervejende årsag til at gasledningen bygges er Nordic Sugars to fabrikker i Nakskov og Nykøbing Falster, som ved henholdsvis udgangen af 2021 og 2023 skal stoppe forbruget af kul og svær brændselsolie for at overholde EU-regulering.
Regeringen har ifølge Klima- og energiminister Dan Jørgensen ikke kigget på elektrificering af fabrikkerne, da Nordic Sugar ikke ønsker en sådan løsning.
Ledningen forventes i drift mod slutningen af 2023. Indtil da vil Nordic Sugar fra 2022 overgå til en lettere brændselsolie på fabrikken i Nakskov.
(fra AgriWatch/EnergiWatch 05.02.21)
Ulla