Kære medlem
Vores lokalforening, Alternativet Hillerød-Hørsholm-Fredensborg, holder årsmøde. Det sker i samarbejde med AUN - Alternativets Unge i Nordsjælland.
Den 29. januar 2025 kl. 18:30 på Humlebæk bibliotek tæt på Humlebæk station
Vi har inviteret Torsten Gejl til at komme og holde et oplæg om Den Grønne Trepart og hvordan den kan spilles bedre. Alle er velkomne.
Efter debatten holder vi selve årsmødet. Det bliver med følgende dagsorden:
- Valg af dirigent
- Valg af stemmetællere og referent
- Bestyrelsens beretning for 2024
- Regnskab
- Indkomne forslag
- Valg til bestyrelsen
- Valg af revisor
- Eventuelt.
Vi sender et link ud, så man også kan deltage online.
Alle medlemmer kan stille op til bestyrelsen på årsmødet. Vi vil gerne være flere i bestyrelsen, så hold dig ikke tilbage.
Hvis du ønsker at komme i bestyrelsen, skal du sende os et opstillingsgrundlag. Skriv til hhf@alternativet.dk senest 4 uger før mødet (1. januar). Skriv også gerne hvis du har spørgsmål til dette.
Hvis du ønsker et forslag behandlet på Årsmødet, skal du sende det til os senest 3 uger før (senest 8. januar)
Vi sender en endelig indkaldelse med regnskab og andre bilag senest 2 uger før mødet (15. januar)
Vi glæder os til at se dig. Tilmelding til hhf@alternativet.dk.
Ha’ en dejlig jul og et godt nytår
Ingrid, Sidsel, Vibeke og Brian