Læs et resumé af udspillet her.
Importeret fra: https://alternativet.dk/politik/politiske-udspil/de-tre-bundlinjer
Læs et resumé af udspillet her.
Jeg støtter på alle måder op om mere nuancerede alternativer til GDP og rene økonomiske indikatorer, men er nogle af de eksisterende alternativer blevet overvejet?
fx. Social Progress Imperative | Social Progress Imperative
Synes på mange måder at jeres forslag fokuserer på nogle gode metrikker som SPI ikke rigtigt berører, men tilgengæld kan man ved at støtte op om fx SPI nyde international støtte, selv støtte om et globalt initiati og dermed påvirke andre lande til også at følge ikke-økonomiske indices, samt nyde at metrikken er akkrediteret ved at være valgt og udviklet af en international forskerskare. Faren ved en internt udviklet metrik er også at andre partier kan anskue det som et partipolitisk status-projekt og man kunne frygte det dermed var sværere at samle opbakning?
Synes dog jeres metrik virker velræsonneret og den er selvfølgelig bedre tilpasset Danmark og vores situation. Det er jo heller ikke umuligt at følge begge mål.
Jeg har en seks kommentarer til jeres debatoplæg om de tre bundlinier:
a) Når I nu eksplicit bruger ordet “bundlinie”, og igen og igen siger at der skal være balance på de tre bundlinier, så bør I også definere hvad I mener med det. Strengt taget er en bundlinie et enkelt tal, som siger noget om, hvorvidt der samlet set er underskud, overskud, eller balance. Som jeg forstår det skal det betyde følgende i forbindelse med de tre politikområder: 1) Miljøets tilstand må under ingen omstændigheder blive forværret, og den skal helst blive forbedret fra det ene år til det næste. Hvis landets produktion er så stor at den ødelægger naturen (og det er den helt klart i dag), så skal produktionen sættes ned, altså negativ vækst. Det må være det I mener. I modsat fald siger I jo ikke noget nyt, men bare det samme som alle andre. 2) De sociale forhold må under ingen omstændigheder blive forværret for nogen af landets borgere, og de skal helst blive forbedret fra det ene år til det næste. Hvis hele samfundets omstilling til et stort vækstmaskineri betyder at de sociale forhold bliver forværret (og det mener jeg er tilfældet i dag), så skal denne omstilling stoppes, og vendes om. De sociale forhold skal forbedres, selv om det koster noget på væksten. 3) Der skal være balance eller overskud i nationalregnskabet. Men det skal ske uden at der er økonomisk vækst, fordi væksten giver problemer med den grønne bundlinie. Vi må omstille økonomien på en sådan måde, at vi kan få balance i nationalregnskabet uden at landet er i vækst. Dette er den store udfordring.
b) Det økologiske fodaftryk er et generelt mål for vores belastning af naturen, og bør derfor være et hovedpunkt. Det omfatter også udledningen af drivhusgasser. Det er helt bagvendt at have udledningen af drivhusgasser som hovedpunkt, og det økologiske fodaftryk som underpunkt. Det svarer til at sætte vognen foran hesten.
c) Jeg synes at meningsfuld beskæftigelse og lighed hører til under den sociale bundlinie, og ikke den økonomiske. Men de kan ikke bruges som et samlet mål for hvordan det går med de sociale forhold. Det er bedre at have et lykkeindeks som hovedpunkt.
d) Balance i nationalregnskabet bør ikke være et underpunkt, for det berører selve definitionen af hvad det vil sige at der er balance på den økonomiske bundlinie.
e) Jeg mener der er for få underpunkter under de tre bundlinier. Det virker tilfældigt hvilke ting I nævner. Der mangler en hel masse. Og så burde der kun være et hovedpunkt, nemlig det som definerer den samlede bundlinie. I modsat fald misbruger I ordet “bundlinie”. Hvordan skulle I ellers kunne angive om det samlet set går frem, tilbage, eller ingen forandring? Det vil jo ofte være sådan, at det går frem på nogle (under)punkter, men tilbage på andre. Jeg har foreslået følgende tre hovedpunkter: Det økologiske fodaftryk, et lykkeindeks, og statsbudgettet.
f) Man kan aldrig rigtig finde ud af hvad I egentlig mener om væksten. I taler floromvundent om den. Jeg har mistanke om at I ikke tør kritisere væksten, når det kommer til stykket. Men lad mig stille jer et konkret spørgsmål: Lad os antage at Alternativet får absolut flertal ved det næste og de følgende folketingsvalg. I løbet af ti år gennemfører partiet en fuldstændig omstilling af samfundet, så det bliver præcis som I vil have det. BNP er forlængst afskaffet, men nogle nørdede økonomer finder de gamle computerprogrammer frem, og beregner det gammeldags BNP for landet. Hvad vil de nå frem til? Vi de opdage at landet er i vækst, i stagnation, eller i recession?
Jeg synes det er fantastisk med fokus på disse 3 bundlinjer frem for BNP! Det giver SÅ meget mening (ligesom det gør for flere virksomheder). Og dejligt at nogle politiker endelig tør at tænke mere visionært og tør ændre på systemet!
Jeg har et enkelt forslag til den økonomiske bundlinje. Dette også for bedre at kunne “sælge” eller forklare ideen overfor resten af DK’s befolkning… Jeg synes de to hovedkategorier bør være følgende:
● Offentlige budgetter i langsigtet balance (dette fordi det, i min optik, er de offentlige budgetter, som vel skal finansiere det af alt det andet under de to andre bundlinjer, som koster penge - og det er vel lidt vigtigt )
● Finansiel stabilitet (dette fordi vi mere end nogensinde tidæigere lever i en globaliseret tid, og vi bliver nødt til konstant at have øje på hvordan både ydre og indre markeder påvirker vores egen lille boble. Det er så vigtigt at der er ro og tryghed på dette område, så vi kan fokusere på at nå visioner og drømme på de andre områder)
Og jeg synes fint at de andre 4 ville passe ind under de to ovenstående.
NB en lille sidebemærkning også til en af de andre kommentarer. Så tror jeg det er vigtigt at I bliver ved med at kalde de 3 bundlinje for BUNDLINJER. Indtil alle udenfor Alternativet har fattet hvad det egentligt drejer sig om Det er et godt trygt og genkendeligt ord som gør at nye ideer ikke bliver alt for “fluffy”
Og NB FEDT at I inddrager borgerne også i Dette!!
Mh Pia
Og… Jeg synes I SKAL have ordet “Iværksætteri” med i et af punkterne, da erhvervslivet også skal kunne se ideen!
Den blå økonomiske bundlinje:
Der måles på mængden af meningsfulde job.
Måske man også skulle tage med, ikke bare mængden af meningsfulde job med, men også om man har den mængde af meningsfuldt arbejde, som man ønsker - som passer ind i ens behov for økonomi/ens behov for at have et arbejde.
For mit vedkommende, så ville jeg gerne arbejde 30 timer om ugen - men arbejder i dag 37 timer om ugen. Andre arbejder måske 0 timer om ugen, men ville gerne arbejde f.eks. 18 timer om ugen. Så noget med, om man også har ønsket arbejdsmængde i ens liv!? Gør jeg mig forståelig? Giver det mening?