Ædel tanke at man kan påvirke på den måde (og jeg tænker den virker på et overordnet plan, hvor interne afdelinger “nedskriver gode visioner i udadvendte politikdokumenter”) … men har gennem årtier ‘forsøgt på at forstå virksomheder i den nuværende kapitalisme’, og er kommet frem til at min oplevelse, bl.a. funderer sig på de ældgamle kropskarismatiske heirarkier, man snildt finder i kæmpevirksomheder.
" … hemmelige investorer får indbydelse til Generalforsamlingen - som er virksomhedens øverste ledelse." 1) Her godtager jeg 100% dit argument om, at der er forskel på forskellige typer af aktionærer, og generalforsamlingers afgørelser {vil dog meget opfordre til ‘andelstanken’, fremfor ‘aktiesystemet’, hvor storaktionærer bliver til ‘konger’ som åbenbart ‘pludselig ved hvad gode arbejdsvilkår er, og som automatisk tænker på de ansattes velbefindende’ [prøv selv den analyse i Amazon 
]} 2) En civilsations egne generationer, er ikke bedre end den foregående, og hvis en kropskarismatisk mandlig ansat (høj, sorthåret og/eller med dyb stemme) synes han som mellemleder skal køre ‘fluernes herre’ på sin afdeling [med sin egen provinskultur af; lederuddannelse fra hæren samt amerikansk fodboldhobby i sin fritid], er der ikke langt til; et ekstremt stort minus på virksomhedsafdelingens Sociale Bundlinje-konto. Ergo: Den Nuværende Kapitalisme => lader de indre apatier/psykopatier blomstre, da dens ejerkredse ikke har råd til at ansætte de fornødne filosoffer, på de nødvendige virksomhedsniveauer.
“Den daglige ledelse er bestyrelse og direktion, og så mellemledere osv.”: Jævnfør den sidste linje i min argumentation herover, hvor den række af ledelses-ansatte nemt bliver til; en perlerække af folk, der bedst kan indordne sig uden at stille spørgsmål til reelle arbejdsforhold [ledere, der ønsker at ‘lede-for-ledelses-skyld’, kan nemt indgå i en discount-struktur, hvor de vil gøre alt for ledelsen, og langt mindre for sine underordnede]
“Såfremt man som manden på gulvet ikke når igennem til egen chef, så kan man købe en aktie og gøre sin indflydelse gældende over for bestyrelsen til generalforsamlingen, men man skal så have flertal for sit forslag. Det kunne f.eks være at man skal være en arbejdsplads med et godt arbejdsklima, og dette kan måles direkte på APV’en.” → igen ædel tanke. Men det lyder mest som en opremsning, som en meget ledelses-loyal medarbejder ville fremføre.
Nikolaj: Det kan godt være jeg argumenterer ret skarpt her, men jeg synes du skal prøve, at arbejde i en afdeling, hvor du bliver målt ud fra en helt række af KPI’er (i sundhedsvæsnet havde de på et tidspunkt 2000 KPI’er i strukturen).
Key Performance Index: Var noget som tidligere kun blev kørt på varegrupper (og dette med fuldt god effektivitet til følge - anerkender dette fuldt ud), men at en super-retardo fandt på at sætte disse slags supercomputeriserede måletal på mennesker overgår min menneskelige forstand??!?!?! [her har vores parti nok, det allerstørste clash mellem Økonomisk Effektiv Bundlinje og Social Menneskelig Bundlinje]
Nej, så hellere et arbejdsmarked, der ligende det ‘Kapitalismens arbejdsmarked i 1994’ - men det må netop ikke hedde sig hos ‘Vækstparadigmets’ forkæmpere - her er der aldrig en bagvæg for hamsterhjulets hastighed …
Med ovenstående i mente; Er jeg er faktisk esktremt stolt af, at have været fattig i en stor del af min karriere → da dette har bidraget til ‘Markant afspænding’ af et system, hvor pengeakumulation netop bygger på nedværdigende effektivitets-strukturer for de jævne ansatte - som således forklaret ovenfor.
Selvom jeg ikke er færdig med Søren Mau’s “Stum Tvang”, kan jeg anbefale den udfra startpræmisset i den, der indeholder betydelige ekkoer fra ovenståendes ‘kritik af den monetærmagtslige forgudelse samt udfordren af den systemvanetænkning, der juralåser ansatte mod whistleblower-effekter, og skaber frygt om arbejdsløshed’.