Danmark som humanitær stormagt


(Alternativet) #1

Visionstekst

Vores fremmeste opgave er at sikre fred i verden. Uafhængighed af fossile brændstoffer, bekæmpelse af ulighed, og et stærkt internationalt samarbejde, er en forudsætning for sikkerhed og stabilitet.

De sidste 15 års danske militære aktivisme kalder på et akut kursskifte. Vi skal indsnævre de militære prioriteter og gennem civile metoder adressere mere grundlæggende årsager til ustabilitet, voldsspiraler, terror og konflikter.

Vores sikkerheds- og forsvarspolitiske tiltag skal bruges som et demokratisk værktøj til at realisere vores overordnede globale målsætninger. Det betyder, at vi skal bruge vores indflydelse og kapacitet til at hjælpe ofre i krig og konflikt, frem for at bruge forsvarets ressourcer på at starte nye militære operationer.
Vi bør minimere vores konventionelle forsvar til suverænitetshåndhævelse i stedet for at forsætte den militæraktivistiske kurs.

Ideen om at vores egen sikkerhed kan vindes gennem militære operationer, har vist sig uholdbar. Vi skal udvise en helhedsorienteret tilgang til sikkerhed. En sådan tilgang bør underbygges af et langt mere strategisk og omfattende humanitært engagement, og en styrkelse af vores diplomatiske indsatser og dialog gennem EU, FN og bilaterale relationer.

Militært bør vi arbejde gennem brede alliancer og udelukkende på et folkeretsligt mandat. Vi skal styrke og dyrke det brede internationale samarbejde gennem koalitioner af principfaste lande, der ikke går på kompromis med den internationale retsarkitektur og vores folkeretslige forpligtelser.

Vi skal i højere grad orientere os mod resten af EU, i stedet for over Atlanten. Vi skal have et forsvar, der matcher vores beskyttelsesbehov - ikke et forsvar, der er indrettet til en militaristisk aktivistisk kurs. Derfor skal vi også aktivt arbejde for global nedrustning, særligt i forhold til masseødelæggelses- og kernevåben.

International konfliktløsning bør spille en langt mere fremtrædende rolle i vores globale engagement. Et stærkere fokus på involvering af alle aktører herunder civilsamfund, trossamfund, organisationer, samt konfliktmæglere vil bidrage til, at vi arbejder på at løse konflikter, før de bryder ud i krig. Det vil - og skal - mindske vores brug af hårde militære midler. Vi bør i videst muligt omfang støtte FN-baserede humanitære indsatser, sikre stærke, men afbalancerede, diplomatiske tiltag, deltage i fredsbevarende missioner og understøtte genopbygning.

Tre konkrete forslag

  1. Alle omkostninger skal med når vi overvejer krig.
    Når Danmark skal overveje, om vi skal gå i krig, skal de forventede omkostninger til genopbygning i indsatsområderne og udgifter til rehabilitering, behandling og støtte til veteraner udregnes og medtages, som grundlag for beslutningen.
    Dette vil skabe større gennemsigtighed om de menneskelige og samfundsmæssige omkostninger ved krig frem for, at vi kun forholder os til stykprisen på bomber og timeprisen på fly.
    Desuden vil det i højere grad forpligte partierne bag beslutningen om at gå i krig, til at sikre både gennemopbygning og støtte til veteranerne.
    Praksissen vil nuancere og udbrede vores forståelse af, hvad krig er, og hvad konsekvenserne er for de implicerede parter, civile såvel som militære.

  2. Alternativet vil kun støtte militære operationer, der hviler på et klart folkeretsligt mandat.
    Militære operationer, hvori Danmark deltager og yder militær assistance, skal bero på et klart folkeretsligt mandat eller FN-mandat.
    Dansk forsvarspolitik skal ikke bruges til at føre angrebskrige, men bruges til at styrke global stabilitet og internationalrets arkitektur. Vi vil gøre op med mange års dansk militæraktivisme uden folkeretsligt grundlag.

  3. NATO skal tilbage til sit udgangspunkt.
    NATO blev oprettet som en forsvarsalliance, der skulle sikre dens medlemmer fred og mod angrev fra udefrakommende trusler. I de seneste årtier har alliancen dog udviklet sig fra at være en forsvarsalliance til at være en reel angrebsalliance, der har udført en række mislykkede militære interventioner.

Alternativet mener, at NATO’s formål skal tilbage rulles til alene at udgøre en forsvarsalliance. Vi vil derfor arbejde for at militæret operationer af interventionsmæssig karakter, ikke længere foregår i NATO regi.

Tre ulemper

  1. Kun at arbejde på folkeretsligt eller FN mandat kan indsnævre vores handlings rum i visse konflikter.
  2. Nato har spillet en stadig større rolle internationalt siden krigen på Balkan. Ved at fokuserer på oprindelige formål, bliver samarbejde snævre.
  3. Når vi ønsker at orienterer os mere mod resten af EU end over Atlanten kan det få konsekvenser i forhold til vores forsvarsforbehold.

Baggrund for visionen

Efter der i efteråret 2015 var initiativer til at udvikle en fredspolitik, var afholdt politiske laboratorier og udarbejdet et udkast til udviklingspolitik og en europapolitisk vision var vedtaget i politisk forum, opstod ideen om at sikre samtænkning af Alternativets globale politikområder.
Denne ide blev specielt forstærket af vedtagelsen af FN’s nye 17 mål for bæredygtig udvikling var også en drivkraft, Paris aftalen fra COP21 og ikke mindst regeringens udenrigspolitiske udredning.

Hvordan er visionen udarbejdet

Opstarten og forberedelse af Politiske laboratorier: På initiativ af de 3 ordførere igangsattes arbejdet med at udvikle en global vision, som senere kan danne baggrund for konkrete politikker på udenrigs-, udviklings-, handels-, freds- og forsvarspolitik. I marts 2016 nedsattes en arbejdsgruppe bestående af 6 frivillige, der mødtes 4-5 gange, herunder også lejlighedsvist med ordførerne, den udenrigspolitiske rådgiver, Landssekretariatet politisk udviklings ansvarlige og en praktikant og tilrettelagde forløbet med afholdelse af Politiske laboratorier.
Før dette forløb ligger der også en næste færdig redigeret udviklingspolitik lavet i efteråret 2015, gennem laboratorier og en række møder med NGO og forskere, da ideen om en samlet global politik opstod blev det besluttet at det meget gennem arbejdede udstil på udviklingsområdet skulle indgå i det samlede arbejde.

Politiske Laboratorier: Temaerne for de enkelte loboratorier blev; Migration, Klima, Handelspolitik, Økonomi og demokrati, Sikkerhedspolitik, Økonomi og Ulighed, Rettigheder og konventioner, bæredygtig omstilling, vækstbegrebet, og endelig Rigsfællesskabet særligt til afholdelse i det grønlandske hus. I perioden mellem 9.4 og 25.4 afholdtes i alt 8 laboratorier hhv. København, Nordsjælland, Sjælland, Københavns Omegn, Odense, Århus, Ålborg og i Det Grønlandske Hus i København. I hver laboratorie deltog 1-2 inviterede videnspersoner fra et bredt spektrum af forskere, NGO-repræsentanter, lokale eksperter mfl. og i alt samlede laboratorierne cirka 150 deltagere.

Hvem har været inddraget

Ordføreren for området
Arbejdsgruppen
Rådgivere fra det politiske sekretariat.
deltagere i de politiske laboratorier
en række forskere og NGO’er

Hvordan har visionen ændret sig efter høringsprocessen?

Efter perioden på dialog er teksterne færdig redigeret så længden overholder de formelle krav, samt de kommentarer er har været på politisk indhold og sprog er indarbejdet.

Visionsstillere

  1. carsten bering jakobsen
  2. Jakob Gorm Andreasen
  3. Leila Stockmarr
  4. Lene Kirkeby Brogaard
  5. Marianne Victor Hansen
  6. Poul Brandrup
  7. Rasmus Nordqvist
  8. René Gade
  9. Tobias Johan Sørensen
  10. Ulla Sandbæk

Status på visionen

Status: Videreudvikling

Forslaget er under videreudvikling efter det har været behandlet i Politisk Forum.


(Alternativet) #2