Kære nordjyske alternativister
Så er det snart at vi skal have de sidste detaljer på plads i forhold til vores folketingskandidater. De sidste par stykker skal vælges og vi skal finde en spidskandidat.
Brug dit medlemsskab til at få indflydelse på hvem der kommer til at stå på stemmesedlen, når Mette Frederiksen udskriver valg. Du behøver ikke at møde fysisk op for at kunne stemme, men vi vil helst se dig.
Mødet er søndag 14. august fra kl. 13-16 på Skudehavnsvej 13, 9000 Aalborg. Det er den røde barak inde i parken.
For at kunne stemme skal du være tilmeldt begivenheden på AlleOs. Gør det her
DETTE GÆLDER FOR ALLE, BÅDE DEM DER MØDER FYSISK FREM, OG DEM DER STEMMER HJEMME FRA SOFAEN.
Dagsorden:
- Valg af referent og dirigent.
- Nye aspiranter til folketingskandidater præsenterer sig selv (Gustav Sieg Sørensen og Clara Wolf)
- Valg af nye folketingskandidater (Gustav Sieg Sørensen og Clara Wolf)
- Aspiranter til spidskandidatur præsenterer sig selv (Liselotte J. Lundgaard, Joachim P. Kjeldsen og Mikkel Larsson)
- Valg af spidskandidat
- Eventuelt
Vi tager den med ro, og har rigeligt med pauser til at snakke politik, valgkamp, m.m.
grøn hilsen
Alternativet Nordjylland