Dagsorden til årsmøde 2025 samt materiale; forslag og kandidater til bestyrelsen

Alt kbh I

Kære medlemmer af Alternativet København

Hermed dagsorden og forslag til vedtægtsændringer på vores årsmøde d. 22 februar.

Opstilingsgrundlag for kandidater til bestyrelsen findes via dette link.
Opstillingsgrundlag
Regnskabet for 2024 vil komme ud senere.

Bemærk at med de indleverede opstillingsgrundlag er der en del åbne pladser i bestyrelsen. Det er derfor muligt at stille op på selve årsmødet.

Dagsorden til årsmøde

Alternativet København (kommuneforeningen)

Årsmøde 2025 afholdes den 22. februar 2025 kl 12:00 i

Osramhuset, Valhalsgade 4, 2200 Kbh N. (i lille sal)

Dagorden

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af stemmetællere og referent(er)
  3. Bestyrelsens beretning for Kommuneforeningen
  4. Fremlæggelse af regnskab og budget til godkendelse
  5. Behandling af forslag
    Bestyrelsen foreslår Vedtægtsændringer:
  • Ubegrænset antal kandidater
  • Nedlægge krav om kandidatudvalg
  • Øget samarbejde mellem Borgerrepræsentation og Bestyrelse
  1. Valg til bestyrelsen
  2. Valg af revisor(er)
  3. Eventuelt

Kom til årsmøde – din stemme gør en forskel!
Vi inviterer dig til årets vigtigste samling, hvor vi sammen sætter retningen for fremtiden. Årsmødet begynder kl. 12.00 (efter Storkredsens møde), og vi har salen til rådighed frem til kl. 14.00. Det er her på årsmødet, at vi starter det gode arbejde med at støtte vores kandidater. Det er her vi træffer beslutningerne, der skaber forandring – og vi håber, du vil være med.

Bestyrelsen: Rygraden i vores valgkamp
Ved årsmødet vælger vi den nye bestyrelse – og det er ikke bare en formalitet. Bestyrelsen er den organisatoriske rygrad for valgkampen frem mod kommunalvalget i november 2025. Du har stadig mulighed for at stille op !

Det praktiske:
Det er gratis at deltage, og tilmelding sker via AlleOs. Afstemninger foregår digitalt, så husk at være tilmeldt for at kunne stemme. Mødet vil ikke blive streamet.

Frokost og fællesskab:
Mellem de to årsmøder serverer vi en lille frokostbuffet. Så kom eventuelt i god tid, så sørger vi for rammerne til en god stund i fællesskabets tegn.

Vi glæder os til at se dig – sammen skaber vi forandring!

:green_heart: Kærlig hilsen :green_heart:

Bestyrelsen

Nicholas, Uffe, Bodil, Paul og Peter

image

Alternativet København Årsmøde februar 2025

FORSLAGSHÆFTE

Ubegrænset antal kandidater

Forslag #

Henvisning

§ 18

Forslagsstillere

Bestyrelsen for Alternativet København

Nuværende tekst

Ny tekst

§ 13 Valg til Borgerrepræsentationen (Kommuneforeningens opstillingsmøde)

Stk. 1

Der kan vælges op til 18 kandidater.

§ 13 Valg til Borgerrepræsentationen (Kommuneforeningens opstillingsmøde)

Stk. 1

[sætningen udgår]

Motivation

Bestyrelsen ønsker så mange aktive kandidater, som muligt.

Fordele

Alle med lyst og energi kan stille op og godkendes af opstillingsmødet

Ulemper

Ikke nogen ??

VEDTÆGTSFORSLAG

Nedlægge krav om kandidatudvalg

Forslag #

Henvisning

§ 14

Forslagsstillere

Bestyrelsen for Alternativet København

Nuværende tekst

Ny tekst

§ 14 Indstilling af kandidater til Folketinget

Stk. 3

Kommuneforeningen vælger/ udpeger en repræsentant til Kandidatudvalget i Storkredsen. Kandidatudvalget koordinerer kandidat- og opstillingsprocesserne i hele storkredsen med hensyn til folketingsvalg. Kandidater til politiske hverv kan ikke sidde i kandidatudvalget.

[Stk. 3 udgår]

Motivation

Storkredsen har (muligvis) nedlagt kandidatudvalget. Så giver det ikke mening, at kommuneforeningen vælger eller udpeger en repræsentant til det udvalg. Det kan opfattes som en konsekvensrettelse af beslutningen på Landsmødet i maj 2024 og på Storkredsens årsmøde.

Fordele

Helt ærligt, der er ikke nedsat et kandidatudvalg efter vedtægterne i mange år

Ulemper

Der er stadig behov for at koordinere kandidatopstillingen. Den opgave skal bestyrelsen huske.

VEDTÆGTSFORSLAG

Øget samarbejde mellem Borgerrepræsentation og Bestyrelse

Forslag #

Henvisning

§ 6

Forslagsstillere

Bestyrelsen for Alternativet København

Nuværende tekst

Ny tekst

§6 Kommuneforeningens opgaver

Stk. 1

Kommuneforeningen har det primære ansvar for aktiviteter i bevægelses- og partiregi, i det geografiske område kommuneforeningen dækker. Dette omfatter aktivisme, projekter og opstilling af kandidater til kommunalvalg og indstilling af kandidater til folketingsvalg.

NY

Stk. 1a

Bestyrelsen har til opgave at sikre et godt samarbejde med vores folkevalgte i Borgerrepræsentationen (BR gruppen).

Bestyrelsen og BR gruppen beslutter i samarbejde, hvordan dette samarbejde mellem de folkevalgte og tillidsvalgte bedst etableres.

NY

Stk. 1b

Bestyrelsen har til opgave at godkende det politiske indhold i udspil og valggrundlag som udkommer i Alternativets navn.

§ 10 Kommuneforeningens bestyrelse

Stk. 2 Bestyrelsen konstituerer sig selv med talsperson og økonomiansvarlig. I øvrigt fordeler bestyrelsen opgaverne mellem sig.

§ 10 Kommuneforeningens bestyrelse

Stk. 2 Bestyrelsen konstituerer sig selv med talsperson, kontaktperson til de folkevalgte og økonomiansvarlig. I øvrigt fordeler bestyrelsen opgaverne mellem sig.

Motivation

Bestyrelsen og de folkevalgte i Borgerrepræsentationen ønsker et tættere, formaliseret samarbejde. I det daglige tænkes det varetaget af bestyrelsens nye kontaktperson til de folkevalgte, som holder tæt kontakt med BR gruppen; hvis muligt deltager hen i BR gruppe møderne.

Ultimativt sikres samarbejdet ved at bestyrelsen skal godkende udspil i Alternativets navn - hvilket sikrer en forankring af det politiske arbejde i baglandet.

Fordele

Ved et opstille en ydre ramme (godkendelse) og indre værktøj (en repræsentant) forventer vi at det gode samarbejde fortsætter - også med en ny bestyrelse og eventuelt nye folkevalgte.

Ulemper

Uagtet hvilke formelle rammer der opstilles, vil værdien af et samarbejde kun opnås hvis begge parter har tillid til hinanden, og ønske om samarbejde. Dette må således ikke blive en sovepude - men skal ses om en motivation til at ringe, drikke kaffe og på anden måde udveksle erfaringer, meninger og løsninger.