Dagsorden ordinært årsmøde og opstillingsmøde 2025, Storkreds Østjylland

Kære Alternativister i Storkreds Østjylland.

Hermed kommer den endelige dagsorden, for vores årsmøde og opstillingsmøde, der bliver afholdt:

Søndag d. 11 Maj, fra kl. 11 – 14 online. Link til møde: https://us02web.zoom.us/j/81368665883

Dagsordenen er som følger:

1.) Valg af dirigent

2.) Valg af stemmetællere og referenter

3.) Bestyrelsens beretning for storkredsen (fremsendes snarest)

4.) Fremlæggelse af regnskab til godkendelse

5.) Rapportering fra medlemmer af råd og udvalg:

  • Politisk Forum
  • Hovedbestyrelsen
  • Folketinget

6.) Folketingskandidater, opstillingsmøde.

7.) Valg til POFO

8.) Valg til Alternativets Hovedbestyrelse (repræsentant/suppleant)

9.) Valg til Storkredsbestyrelsen

10.) Valg af revisor

11.) Eventuelt

Det er en ret omfattende dagsorden, i det vi har valgt også at benytte lejligheden, som opstillingsmøde for storkredsens FT kandidater, Torsten Gejl, Juma Nellemann Kruse og Mads Damgaard Mortensen.

Vi står desværre i en ret dårlig situation , i det der kun er modtaget 3 opstillingsgrundlag til storkredsbestyrelsen. Ifølge storkredsens vedtægter, skal bestyrelsen bestå af mindst 5 personer, og op til 9 personer, samt mindst 2 mænd og 2 kvinder. Som det ser ud nu, bliver vi ikke i stand til at opfylde disse krav, hvilket er særdeles beklageligt og vil i praksis betyde, at bestyrelsen ikke er beslutningsdygtig.

Du kan stadig nå at hjælpe, idet der er mulighed, for at stille op til storkredsbestyrelsen som suppleant, på selve årsmødet. Så vi håber vi på denne måde, kan få udfyldt de manglende pladser i bestyrelsen. 2025 er som bekendt kommunal- og regionrådsvalgår og hvis du har overvejet at deltage aktivt i Alternativets kampagne, kunne deltagelse i storkredsbestyrelsens arbejde måske indgå i dine overvejelser.

Vi har desværre også kun modtaget et kandidatgrundlag til POFO, fra Mads Damgaard Mortensen. Derfor kan vi ikke vælge det andet medlem og en suppleant fra storkredsen, da der ikke er den samme mulighed, for at opstille på årsmødet, som man kan til storkredsbestyrelsen. Hvis der er nogen, der har lyst til at opstille som suppleant til POFO, vil vi indkalde til et opstillingsmøde i den forbindelse.

Med venlig hilsen på vegne af Storkredsbestyrelsen

Thomas F. Kortholm, forperson.