Forslagets tekst
Vi forslår at der sættes en afgift på al udledning af CO2 på 3.700 kr pr ton CO2. Afgiften skal implementeres gradvist henover de næste 5 år i Danmark og skal pålægges alle former for forbrug af fossile brændsler i alle sektorer.
Med nuværende teknologi vil en afgift på 3.700 Kr. pr ton gøre bæredygtige løsninger baseret på fornybar energi rentable i forhold til de fossil-baseret teknologier. Det vil betyde at vi som samfund hurtigt vil bevæge os i retning af et nul-emissionssamfund. Størrelsen på afgiften baseres på forskning publiceret i 2019 af bl.a. professor Martin Greiner fra Aarhus universitet. En lignende afgift, i samme størrelsesordenen, kan man udlede af Ph.d. studerende Anders Winther Mortensen arbejde.
Både de økonomiske vismænd og Klimarådet har argumenteret for at en CO2 afgift vil være den bedste reguleringsløsning, hvis vi skal opnå vores klima-målsætninger billigst muligt. Rasmus Norquist og Frederik Roland Sandby argumenterer ligeledes for nødvendigheden for en CO2 afgift i information fornyeligt.
Afgiften skal i første omgang indføres i Danmark, men Alternativet vil arbejde for at afgiften også indføres på EU plan samt at vare der indføres ude fra pålægges told svarende til varens CO2 udledning.
Det er vigtigt at afgiften ikke rammer miljømæssigt og social skævt. Indtægterne fra afgiften skal derfor gå til at lempe andre afgifter på energi og hæve bundfradraget.
Udfordring forslaget skal løse
Vi har travlt. Vi skal fjerne drivhusgas-udledningen fra vores energiforbrug. Den billigste måde at sænke vores udledning af CO2 er med en CO2 afgift. Hvis udledningerne skal gå i nul med den nuværende teknologi, skal afgiften ligge på 3.700 Kr.
Potentielle ulemper ved forslaget
Dansk industri argumenterer for at en CO2 afgift vil betyde at Danmark taber konkurrence evne og produktionen vil blive flyttet til udlandet. Selvom det lyder som en sandsynlig udvikling, er der sådan set ingen evidens for at det skulle være tilfældet. Faktisk viser Professor Mikael Skou Andersens fra Aarhus Universitet at det modsatte gør sig gældende. Det vil sige, at en CO2 beskatning fører til effektiviseringer i industrien, der gør industrien endnu mere konkurrencedygtig.
Se Mikaels arbejde her:
Makro-økonomer ville ydermere mene, at hvis indtægterne fra en CO2 afgift bruges til at lempe beskatningen på arbejde, vil det være en økonomisk gevinst for samfundet som helhed. Det vil simpelthen skabe et øget arbejdsudbud, fordi det vil være mere fordelagtigt at arbejde.
Hvordan forslaget er udarbejdet
Forslaget er blevet til i forbindelse med at Toke har deltaget i en række workshops med bl.a. Martin Greiner og Anders Winter Mortensen.
Man kan læse Martin Greiners videnskabelige publikation her:
Man kan læse lidt om Anders Winters arbejde her:
Samtidig har Toke har igennem sit arbejde været i dialog med professor Brehdal Jacobsen fra Klimarådet og miljø-økonomisk vismand professor Lars Gårn Hansen omkring gevinsterne ved en CO2 afgift.
Man kan se hvad Jette og Lars mener her:
Hvem har været inddraget
CO2 afgiften er blevet diskuteret med Professor Marting Greiner og Professor Mikael Skou Andersen fra Aarhus universitet. CO2 afgiften er også blevet diskuteret med Professor Jette Brehdal Jacobsen fra Københavns Universitet medlem af klimarådet og Professor Lars Gaarn Hansen fra Københavns Universitet der også er miljø-økonomisk vismand.
Forslagsstillere
Status på forslaget
Status: Annulleret
Dette forslag er annulleret.