Budgettale - de tre bundlinjer i Aarhus
Af byrådsmedlem Liv Gro Jensen fra Alternativet i Aarhus. Byrådsmøde 13. september 2018 i forbindelse med partiernes taler inden de årlige budgetforhandlinger
Vi vil gerne bruge denne anledning til at byde op til en samtale, både her i byrådet, men også i hele Aarhus generelt. Vi vil gerne, at vi for alvor begynder at tale SAMMEN - altså at alle os aarhusborgere taler sammen - om, hvilket Aarhus vi virkelig virkelig drømmer om. Vi kan sammen stille os spørgsmålene: Hvor vil vi hen? Hvordan skaber vi det bedst mulige liv for flest i den tid, vi lever i nu? Hvordan skaber vi meningsfuldhed? Og hvordan bryder vi ud af det vækstparadigme, som virker til at styre os meget og begrunde mange af de valg, der træffes her i kommunen, men som sådan også i hele verden?
Vi opfordrer til, at vi taler sammen om det måske ubehagelige scenarie, at mange af de systemer vi har skabt i tidligere tider, og stadig fungerer i, ikke nødvendigvis er de bedste for os i den tid, vi lever i nu. Vi skal selvfølgelig værne om vores velfærdssystem og vores fælles strukturer, men måske skal vi også begynde og spørge os selv, om vi på nogle fronter kan gøre tingene radikalt anderledes. Det kan handle om at gentænke vores arbejdsliv i en mere meningsfuld retning, gentænke de børneliv, vi tilbyder vores børn, i en mere nærværende retning, gentænke den måde vi tager os af vores aller mest udsatte borgere på i en mere kærlig retning osv. Og det kan også handle om måden, vi tænker økonomi og budgetter. Vi kan stille os spørgsmål, om vi styrer økonomien, eller om den måske nogle gange styrer os.
De her spørgsmål er svære at stille. Det er som om, vi er lidt i et vakuum af blindt accepterede sandheder, som vi ikke stiller spørgsmålstegn ved. Vi gør ikke rigtigt opgør mod dem, men mange af os har en række frustrationer - fx som alle de demonstrerende viser i os i dag. Mange af os har en følelse af, at vi ikke helt kan fortsætte som hidtil, men vi har heller ikke sproget for eller svarene på, hvad der skal træde i stedet for.
Hvorfor maler jeg disse store penselstrøg nu, hvor vi står i en konkret budgetlægningssituation? Det gør jeg, fordi vi som sådan altid står i en konkret situation, hvor noget relativt akut skal besluttes eller fixes. Selvfølgelig fordi Aarhus er en dynamisk by, hvor der heldigvis er gang i den og masser af udvikling. Hvilket er fantastisk. Men måske er det også, fordi vi netop har økonomiske systemer, der fungerer ud fra bestemte præmisser, og som er bygget op ud fra særlige prioriteringer og kasser - hvilke vi i højere eller mindre grad har indflydelse på som byråd.
Ja, vi står igen i en sparerunde. Det gør vi jo tit i større og mindre omfang. Vi vil gerne samtale om, hvorvidt det er bæredygtigt, at vi står her igen og kan vælge mellem, om vi fx vil spare på vores børn eller vores mest udsatte? Nej det er det altså ikke i vores optik. Det er ikke langsigtet. Når vi fx sparer på vores børns tidlige år, er der udover potentielle menneskelige konsekvenser, også alle mulige indikationer for, at der kan være økonomiske konsekvenser ved det på den lange bane. Så kan det godt være, at vi når i mål med at spare nu og her, men måske det er med til at sikre, at vi kommer ud i en sparerunde igen om nogle år, hvor disse børn er blevet større. Og vores bekymring for kortsigtethedens konsekvenser er den samme fx omkring træghed i klimainvesteringer og mange andre. Vi er virkelig bekymrede for at den kortsigtede tænknings svar på, hvad der løser sparekravene her og nu, bare giver os flere problemer på den lange bane - også af den økonomiske slags.
Hvad nu hvis vi begynder at tænke fx en pædagogs løn i budgetterne ikke kun som en udgift men også en ressource for kommunen - en mulig indtægt. Fordi det måske er den ekstra pædagog, der tidligt nok opfanger, at et barn mistrives, så vi som kommune kan nå gøre noget ved det, inden det udvikler sig til alvorlige udfordringer i barnets liv. Og også for kommunens økonomi. Eller hvis vi tænker de millioner - måske milliarder - vi kaster ind i reduktionen af CO2 udledning, måske i virkeligheden kan opgøres i budgettet som investeringer i fx nye forretningseventyr, der kan give afkast. Eller blot som en investering, som afbøder alle de mange regninger, der vil komme på klimatilpasning eller dyr teknologi, der skal hive C02 ud af atmosfæren, fordi vi på et tidspunkt når så langt i den negative udvikling, at reduktioner ikke længere er nok.
Det her gør Aarhus selvfølgelig også på spæde stadier - det anerkender vi - men vi tror på, at vi kan og skal gøre langt mere. At vi virkelig kan gentænke vores økonomiske kommunale system i en mere dynamisk retning, så vi styrer det til at skabe frihed, trivsel og meningsfuldhed, og det ikke styrer os. Vi mangler måske nok det fulde sprog for det, der skal ske, nu - det gør vi i hvert fald i Alternativet på kommunalt plan, fordi vi stadig er så unge i gamet - men vi er i gang med at udvikle vores alternative økonomiske ordforråd, så vi for alvor de kommende år kan udfordre de blindt accepterede sandheder her i vores kommune. Og vi inviterer gerne alle jer derude med i denne proces. Det gør vi allerede nu igennem et forslag om demokratisering af de kommende budgetprocesser, som vi har stillet sammen med SF. Men vi skal selvfølgelig mere og andet end det.
For at forholde os til budgetsituationen lige nu. Så forholder vi os til den ud fra, at vi vil arbejde for positive tal på alle bundlinjer - altså både den grønne, den sociale og den økonomiske, så vi sikrer en bæredygtig udvikling for Aarhus og alle os, der bor her. For os er det altafgørende, at budgetaftaler - og faktisk alle øvrige aftaler - ikke bare løser en situation her og nu, men også er med til at sikre både denne generations og vores børn og børnebørns fremtid. Denne budgetaftale bør i vores øjne ikke forringe livsbetingelserne for de mennesker, dyr, planter og liv, som bor har nu eller dem, der skal arve Aarhus, Danmark og Jorden efter os.
I forhold til den grønne bundlinje er følgende bl.a afgørende for os. Klimakrisen, som vi står midt i, skaber en helt ny form for nødvendighed på nødvendighedsskalaen. Vi er i det forskerne kalder den antropocæne tidsalder - den menneskeskabte epoke, hvor menneskets handlinger grundlæggende ændrer planeten med konsekvenser til følge, som jeg slet ikke tør tænke på. Det her er vores første prioritet, for det er fundamentet for alt andet! Derfor skal vi i Aarhus være enormt handlekraftige på den grønne omstilling og investere fremfor at skære i klimaindsatser, som der er lagt op til. Vi skal investere i grøn energi, el-bilsløsninger, øge mængden af skov, komme plastudfordringen til livs og ikke mindst udvikle innovative initiativer for, at borgerne også selv kan rykke på deres individuelle klimabelastning. Det er præcis, hvad vi er kommet med budgetforslag på. Og det kan endda sagtens gøres mere ambitiøst. Vi skal også sikre artsmæssig bæredygtighed og mere vild natur, hvilket vi stiller forslag om fx gennem udviklingen af Moesgaard Vildskov.
I forhold til den sociale bundlinje er det også vigtigt for os med langsigtede løsninger. Vi skal sikre vores børn og unge nærværende voksne, der har tid til omsorg, udvikling og refleksion med kollegaer. Det kræver ressourcer, og det kræver frisætning af dagsinstitutioner, skoler og af vores sociale tilbud til børn og unge. Det må og skal vi handle efter i budgetforhandlingerne. Og som sagt - vi tror på, at det bliver væsentligt dyrere at spare på børne- og ungdomsliv på den lange bane - både menneskeligt og økonomisk. Og det samme kan vi være bekymret for i forhold til besparelser på vores sociale indsatser og på vores psykiatri.
Vi har også rejst en anden dagsorden på den sociale bundlinje med et forslag om kontanthjælp og dagpenge uden modkrav. En tillidsdagsorden også med et fokus på meningsfuldhed. Det knytter sig jo også så fint an til “Et Aarhus for alle”. For os betyder det nemlig bl.a. et Aarhus, hvor alle kan tage ansvar for eget liv og udleve deres potentialer. Det kræver, at vi skaber de bedste forhold for dem, der har brug for støtte - fx i en situation med ledighed - og også for de medarbejdere, der er ansat til at skabe disse optimale forhold. Et forsøg med kontanthjælp og dagpenge uden modkrav - altså uden kontrol, men med støtte og ressourceorienterede tilbud - kan i vores optik styrke den sociale bundlinje gevaldigt. Uden at være omkostningstungt på den økonomiske bundlinje.
Og selvfølgelig skal der også sikres balance på den økonomiske bundlinje. Her har vi fokus på at besparelserne skal komme fra effektiviseringer og fra besparelser på administration, der ikke rammer kernevelfærd. Dernæst har vi jo som sagt et andet blik på, hvad der er nødvendigt her og nu. Så vi er også klar på at diskutere den akutte nødvendighed af en række tunnel og vejprojekter. Er de mon virkelig need to have eller nice to have? Her der prioriterer vi ubetinget klima, børn, unge og udsatte menneskers først i forhandlingerne. Det er vores virkelige nødvendigheder.
Tak.