Borgermøde mandag - politisk samtalekøkken torsdag på Bomhuset og affaldsindsamling


Nyhedsbrev for Alternativet Gentofte

Kære medlemmer af Alternativet i Gentofte.
Vi skriver ud fordi der er så mange spændende møder i denne uge vi synes I skal være opmærksomme på og komme til hvis I har tid og lyst:

  1. Borgermøde i morgen mandag d. 24. marts kl. 19.00-21.00 på Rådhuset.
    Kommunalbestyrelsen skal på sit møde i morgen mandag træffe beslutning om byggeriet ved Forstbotanisk Have og har udvidet sit møde med et borgermøde fra 19.00-21.00 på Rådhuset. Super ide - bare elendigt varsel med invitation udsendt i torsdags. Alternativet er imod byggeriet på Loppegrunden fordi vi ikke synes de få procent ejer- og ungdomsboliger er god nok grund til at risikere at skade Forstbotanisk Haves unikke natur og fordi vi ønsker mere natur og flere steder til samskabelse.

  2. VIGTIGT OPSTILLINGSMØDE I KØBENHAVNS OMEGNS STORKREDS D. 30.3 KL. 15.00-17.00 PÅ GLOSTRUP BIBLIOTEK med valg af hvilken kvindelig folketingskandidat der skal stå som nr. to på stemmesedlen som følge af Alternativets kønskvotering, da kredsen pt. har 3 mænd øverst, valg til HB, Politisk Forum mfl. poster

  3. Åbent Åmøde Søndag den 31.3. ml. kl.11-14
    ´Walk and talk om Å-Gen + AFFALDSINDSAMLING - Å in action!
    Vi møder/samler her:

  • Charlottenlund Strandpark ud for Jægersborg Allé
  1. Sidste mulighed for 4XFÆLLESSKAB OG FÆLLESSPISNING I MARTS KL.18 Invitation til Borgerdrevet Fællesskab og Bæredygtig Byudvikling - Vi skaber løsninger der virker og gir´ mening + samtale om Borgerdrevet ´Byens Hus - Vi skaber sammen´ og denne gang om lokalområdet omkring Charlottenlund Station.
    Før Fællesspisningen til kr.75, holder Skaberiet.nu kreativ workshop for børn og forældre kr.75. Kom og vær med!
    Køb billetter - se menu mm på Borgerplatformen Sharinggentofte.dk her: http://www.sharinggentofte.dk/forar-2019/ og på Fb-siden: Sharing Gentofte.

  2. HUSK også vores lokale årsmøde d. 8.4.2019 kl. 19.00-21.30, hvor vi inviterer til politisk laboratorium i ”Byens hus” - et åbent møde for alle interesserede, uanset politisk holdning med temaet:
    ”Hvordan kan de lokale virksomheder og organisationer spille ind i FN’s 17 Verdensmål og hvordan kan politikerne på alle niveauer skabe de bedste rammer for det samspil?”
    Facilitator er Alternativets folketingskandidat Marianne Victor Hansen og på dagen vil der være et panel af forskellige videnspesoner og politikere.
    Årsmøde i Alternativet Gentofte d. 8.4.2019, ”Byens hus”, Hellerupvej 22, 2900 Hellerup med følgende dagsorden:
    19.00 - 20.30 Politisk laboratorium
    20.30 - 21.30 Årsmøde – dagsorden ifølge vedtægterne.
    Det endelige indhold af mødet vil d. 29.3 fremgå her: AlleOs // Alternativet
    Har du lyst til at stille op til bestyrelsen eller har du et forslag til behandling så send det til jesper.callesen@alternativet.dk senest d. 25.3.
    Vi holder den formelle del af foreningsarbejdet på et minimum og arbejder på at skabe mere handling, meningsfulde fællesskaber, politiske diskussioner på tværs af blokkene og række hånden ud til samarbejde med alle der ønsker det.
    Arbejdet drives af motivation og lyst. Vi er selv gået ind i det for at skabe et stærkt handlekraftigt netværk på tværs af det vi i forvejen deltager i. Som alle andre må vi prioritere vores hverdag og det er afgørende at møder og begivenheder er meningsfulde.
    AlleOs // Alternativet kan du se de nuværende medlemmer af bestyrelsen. Du kan selv oprette en profil og se hvad andre arbejder med og interesserer sig for. Her er også en kalender hvor du kan følge med i aktiviteter i hele Alternativet.
    Vi kan kontaktes på Gentofte@alternativet.dk

Vi ses Alternativet - dit grønne netværk