Borgerløn - perspektiver og debat


(Nis Benn) #1

Kære venner,

På Landsmødets del af vores hjemmeside kan du finde et baggrundsdokument om borgerløn. Dette er sendt ud for at sætte tankerne i gang forud for det politiske laboratorium om borgerløn, som vi holder på Landsmødet.

Hvis du har perspektiver eller tanker om borgerløn, som du vil delagtiggøre os andre i inden Landsmødet, så er de meget
velkomne her.

Tak fordi, du vil klæde os andre bedre på til drøftelserne!

Kærlig hilsen
Nis, landssekretariatet


(Nis Jørgensen) #2

Landsmødets materialesamling kan findes her:

og baggrundsdokumentet er her:

Med venlig hilsen

Nis “den anden”.


(Rasmus Foged) #3

Jeg synes spørgsmål 1 i materialet er noget nær umuligt at svare på, når man ikke kender størrelsen og finansieringen af borgerløn.

Jeg ved godt, at præmissen for debatten er, at vi først skal lave modeller senere, men der er immervæk kæmpe forskel på at få eksempelvis 2.000, 10.000 eller 25.000 kr. i borgerløn.

Personligt er jeg tilhænger af borgerløn under den forudsætning, at den stort set ikke ændrer på graden af omfordeling i samfundet. Altså skal alle have nogenlunde samme rådighedsbeløb efter indførelsen som før.

Det betyder, at skattesystemet skal ændres, så alle med lønindtægt afleverer noget mere i skat, så deres udbetalte løn plus borgerlønnen er så tæt på deres udbetalte løn i dag.


(Nis Jørgensen) #4

Jeg vil gerne som udgangspunkt erklære mig uenig i den proces, der er lagt op til i baggrundsdokumentet, hvor landsmødet tager stilling til om Alternativet skal arbejde for en abstrakt borgerløn, og detaljerne så fyldes på senere. Jeg mener ikke at vi skal udarbejde et fuldt lovforslag, men der må fastlægges nogen principper som vi ønsker at en borgerløn lever op til. Her tænker jer særligt på

  • Niveauet - snakker vi SU, kontanthjælp eller dagpenge?
  • Hvilke ydelser erstattes? Skal der være mulighed for supplement til fx kronisk syge eller andre grupper, der ikke er i stand til selv at supplere ydelsen?
  • Den grundlæggende finansiering - i hvert fald i det omfang den foregår via skattesystemet.
  • Afgrænsning - hvem skal modtage borgerløn. Herunder afgrænsninger for børn, udlændinge i Danmark, danskere i udlandet.

(Steffen Segovia Helbo) #5

Som udgangspunkt så er jeg en af dem som er for borgerløn. jeg mener at samfundet som helhed vil vinde på dette.

så tror lige jeg vil starte med at prøve at besvare de 3 spørgsmål som jeg ser dem. de er svære at svare på. Men jeg vil prøve under forudsætning at en eventuel borgerløn er på omkring en kontanthjælp i dag, måske lidt over.

  1. Jeg tror indførelsen af en borgerløn vil føre til mere aktivitet men ikke nødvendigvis mere økonomisk aktivitet. Grunden dertil er mere et fysisk problem end noget andet… vi kan i dag erstatte 40% af de danske arbejdspladser med automatik. Med indførelsen af borgerløn vil der være større incitament til at indføre denne automatik. Derfor tror jeg der er nogle der vil forsøge at starte nye iværksættervirksomheder op men også nogle der bare vil begynde at gøre noget for det lokale samfund som ikke nødvendigvis skaber mere penge men vil skabe værdi for de lokale.

  2. Selv hvis borgerløn kostede mere for samfundet ser jeg borgerløn i en eller anden form for en fordel for samfundet. og grunden til dette er min baggrund i software verden. jeg ser en dyster fremtid for det nuværende system som skal løses. en fremtid hvor 40% arbejdsløshed vil være lavt sat. alt dette PGA maskine læring og kunstig intelligens kombineret med automatik. Den fremtid kræver en ny form for indkomst, Borgerløn men i lige så høj grad også en større ændring af vores skattesystem. så der er mere fokus på at beskatte værdiskabelsen frem for løn, arv eller formue.

  3. Når der kommer borgerløn så skal vores fokus og tilbud til ledige være at hjælpe dem i gang med iværksætteri uddanne dem og lære dem at være selvstændige. tror i fremtiden at de eneste jobs der vil være, vil være dem hvor man selv har fundet på en ide derefter lavet et produkt og derefter vil prøve at sælge det. Det vil være en svær og hård start altid men tror ikke på at der vil være så mange andre jobs tilbage… Derfor er det vigtigt at vi alle får en UBI og at vi alle får muligheden til at supplere op i lønnen ved at kunne starte eller bruge vores tid på noget.

lidt lang tekst så tak hvis du har læst så langt.


(Helle Wium) #6

Referat af 1. Borgerlønsmøde holdt i Storkredsøstjylland:
Referat af ‘Ubetinget BasisIndkomst - Storkreds Østjylland’ møde 28. januar 2017:

Kære Gruppe.
Jeg har lavet en første sammenfatning af vores diskussion ved mødet i lørdags i form af et visionsforslag til evt. indsendelse til Politisk Forum i Alternativet. Jeg ser meget frem til jeres kommentarer, forslag til ændringer og finjusteringer. Hvad synes I om måden at gøre det på?

Mvh. Helle Wium

Forslag til vision indenfor Finans-, økonomi- og skattepolitik:
Danmark - det bedste land for verden.
Vision om indførelse af ubetinget basisindkomst i Danmark.
Alternativets værdier: Generøsitet, Empati, Ydmyghed & Gennemsigtighed.
Aarhus Europæisk Kulturby 2017: Rethink the future.

Vision
Udvikling af Danmark til et endnu mere økonomisk og menneskeligt ligeværdigt og bæredygtigt samfund. Et endnu mere fleksibelt, trygt og tillidsfuldt samfund, hvor man selv frit kan vælge arbejdstid/økonomisk frihed til/fra igennem hele livet. Med en økonomisk mimimumsydelse garanteret den enkelte borger - uanset hvad. Et samfund, hvor det kan betale sig at arbejde og tage en uddannelse. Et samfund med frihed til i økonomisk tryghed selv at bestemme omfanget af arbejdstimer. Frihed, fleksibilitet, ligeværd, tryghed og inklusion. For alle…

Baggrund for visionen

  1. Et relativt lille antal mennesker trækker det store læs med at arbejde fuld tid på arbejdsmarkedet. Pensionsalderen sættes op igen og igen op for den arbejdende del af befolkningen, når et hul i statsbudgettet skal dækkes. Folk går ned med stress og depression. Der opleves for lidt tid til at leve. F.eks. for lidt tid til at være sammen med ens børn. For stor fokus på at betale af på dyre huslån - oftest i den lange periode af ens liv, hvor man samtidig har travlt med småbørn og karriere. Alle skal kunne bydes ind med deres bidrag på arbejdsmarkedet.
  2. Mange andre står helt uden for arbejdsmarkedet - med for mange bureaukratiske regler til at få hensigtsmæssig uddannelse/beskæftigelse (igen). Man retter ind og opfører sig efter systemet, så man får nødvendige penge at leve for. I stedet for at agere hensigtsmæssigt på den lange bane på egne og samfundets vegne: at komme igang igen med at blive en del af arbejdslivet, få kolleger, få mening, uddanne sig mv. Der er vel opgaver, som samfundet med fordel har brug for at få udført, så også folk i denne gruppe i varierende omfang, kan blive medspillere på arbejdsholdet?
  3. For mange børn og gamle får ikke den nærhed og omsorg, der er nødvendig - selv om der er folk, der kunne løfte opgaven. Hvorfor? Et barn i dansk vuggestue har omkring 6 min voksentid om dagen. Det forklarer, at børn kan have svært ved at snakke, når de når skolealderen. Eller det kan være med til af forklare de mange skrøbelige børn af i dag.
  4. Der mangler incitament til at spare op til alderdommen. Folk, der vælger ikke at spare op, belønnes ved det udspændte sikkerhedsnet. Lad af lighedsårsager samfundet tage ansvar for, at der er ens penge til alle at leve for, også i gammel alder.

Konkret forslag
Indfør aldersbaseret ubetinget basisindkomst til alle. Til sikring af frihed, ligeværd, tryghed og tillid for alle mennesker i vores samfund. Den skal invitere til, at alle kan levere ind med arbejdskraft i forskellig mængde igennem hele livet.
Det skal indbygges i systemet, at der er:

  • Incitament til at uddanne sig
  • Incitament til at det for alle kan betale sig at arbejde i større eller mindre omfang

Økonomiske, menneskelige og bæredygtige fordele:

  • Basal økonomisk tryghed og frihed igennem hele livet
  • Fleksibelt selvvalgt liv/arbejdsliv igennem hele livet. Større mulighed for iværksætteri, pauser eller at arbejde sent i livet. Det enkelte menneske ses tillidsfuldt som en ressource uanset om man i perioder arbejder mere/mindre, eller er imellem job
  • Regel simplificering
  • Dyr administration spares væk
  • Deltagelse af flere i arbejdslivet og dermed større samlet udbud af arbejdskraft. Flere arbejdsopgaver vil kunne varetages af det offentlige - f.eks. børne- og ældresamvær

Tre ulemper

  1. Ubetinget BasisIndkomst er et redskab. Det skal udarbejdes med stor omhu, så præcist det ønskede niveau af a) incitament til at arbejde (så der er tilstrækkelig stort arbejdsudbud i Danmark), samt b) at man skaber trygge sikre ligeværdige rammer for folk udenfor arbejdsmarkedet.
  2. Hvad nu hvis andre lande omkring os (endnu) ikke har indført UBI?
  3. Det vil kræve nytænkning af/i samspil med danske fagforeningerne, der ikke længere vil skulle kæmpe for ret(/pligt?) til 37 timers arbejdsuge. Et fleksibelt arbejdsmarkede for den enkelte er nu en del af målet…

Hvordan er visionen udarbejdet/Hvem har været inddraget
Inspireret af egne betragtninger over samfundet, samt af emner berørt ved 1. Møde i ‘Ubetinget BasisIndkomst - Storkreds Østjylland’ 28/1-2017.

Hvordan har visionen ændret sig efter høringsprocessen

Visionsstillere

  1. Helle Wium

(Helle Wium) #7

Tak for superfint/effektivt borgerlønsmøde i Skanderborg tirsdag aften:
Vi diskuterede og kom frem til tre ret forskellige men konkrete forslag til forsøg med borgerløn, der kan anskueliggøre effekten af at indføre forskellige grader af borgerløn:

  1. Forsøg med ‘Klippekorts-ordning’ (f.eks. virkende som forældreorlovsordningen virker i dag):
    Formål:
    At se hvad der sker, når man indfører en ordning med mere frisat og fleksibelt arbejdsliv for det enkelte menneske.
    Hvad: I en 10-årig forsøgsperiode at give folk mulighed for, frem for at arbejde, i en periode på op til 3 år istedet at modtage 10.000 DKK/md. uden modkrav.
    Hvem: 10.000 tilfældigt udvalgte personer i job spredt i DK.
    Tidsperiode: 10-årig forsøgsperiode med mulighed for i op til 3 år at få udbetalt 10.000 kr./md. i stedet for at arbejde.
    Der vil blive set på:
    A) Hvor mange vil vælge at anvende ordningen?
    B) I hvor lang tid?
    C) Hvem anvender ordningen?
    D) Til hvilke formål/funktioner anvendes ordningen?
    E) Med hvilken sammenfattende effekt for samfundet: Arbejdsudbud? Tilknytning til arbejdsmarkedet? Virkelyst? Iværksætteri? Frivilligt arbejde? Videreuddannelse? Andet?

  2. Forsøg med ‘Dag-til-dag jobber’ udviddet til at omfatte almindelige tilfældigt udvalgte kontanthjælpsmodtagere.
    Formål: At undersøge hvordan frihed-til-egen-indtjening påvirker kontanthjælpmodtageres lyst og evne til evt. at komme ind på arbejdsmarkedet.
    Hvad: Hvad nu hvis 70% af evt. indtægt ikke vil blive modregnet i udbetalt kontanthjælp.
    Hvem: 10.000 tilfældigt udvalgte kontanthjælpsmodtagere.
    Tidsperiode: 5-10 år.
    Der vil blive set på: Hvordan gruppen klarer sig i sammenligning med tilsvarende gruppe af kontanthjælps modtagere, der ikke får lov til at ‘70% af indtægt ikke modregnes i kontanthjælp’. Der vil blive set på:
    A) Hvor mange vil vælge at anvende ordningen?
    B) I hvor lang tid?
    C) Hvem anvender ordningen?
    D) Med hvilken sammenfattende effekt for samfundet: Arbejdsudbud? Tilknytning til arbejdsmarkedet? Virkelyst? Iværksætteri? Frivilligt arbejde? Videreuddannelse? Andet?

Formål: At teste ‘the real thing’ UBI i hht. BIEN - tilrettet Rasmus visioner om fastholdelse af indkomstfordeling.
Hvad: Alle over 18 år får 103.800 kr./år i ubetinget basisindkomst. Børn får 1/4 af dette beløb. Indkomstfordeling fastholdelse: Sikres ved sindrig indretning af skattesystemet. (Vil det kunne lade sig gøre?).
Hvem/Hvor: Alle mennesker boende i et geografisk afgrænset repræsentativt område i Danmark - f.eks. Aarhus?
Tidsperiode: 5-10 år.
Der vil blive set på:
A) Hvor mange vil vælge at modtage UBI?
B) I hvor lang tid?
C) Hvem anvender ordningen?
D) Til hvilke formål/funktioner anvendes ordningen?
E) Med hvilken sammenfattende effekt for samfundet: Arbejdsudbud? Tilknytning til arbejdsmarkedet? Virkelyst? Iværksætteri? Frivilligt arbejde? Videreuddannelse? Andet?

Ser frem til jeres input/forslag/idéer til ovenstående - evt. at tage med på lørdag til Landsmødets diskussion af borgerløn… :hugs: