Antal underskrifter
Det virker lidt vilkårligt hvordan kommunerne fastsætter tallet for et konkret antal krævede underskrifter. I Rødovre er man landet på 1.305 krævede underskrifter - fordi det antal er halvdelen af Rødovres postnummer, som er 2610…
Ift bl.a formidling og troværdighed af en ordning med borgerdrevne forslag vurderer jeg at det er en del bedre og mere effektfuldt med en mere logisk, relevant og argumenteret begrundelse for det fastsatte antal. Altså droppe vilkårligheden, som kan sende signal om en generel løs og overfladisk approach til ordningen fra rådhusets side.
Istedet fx at fastsætte antallet svarende til det antal som det cirka kræver af stemmer blandt borgerne i kommunen for at få en plads i byrådet/kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune - så er der en relevant logik bag, tænker jeg.
I eksemplet Rødovre ville antallet efter den logik så være vist nok 900-1.000 underskrifter.
Nyt mind set
Borgerdrevne forslag (BF) er en fantastisk ide og mulighed, mener jeg, også fordi den vil kunne være et bidrag til at fremme mind set om generelt mere borgerinddragelse i politiske beslutningsprocesser. Til nødvendig demokratiudvikling. Og indrettet sådan at de folkevalgte politikere stadig har fuld kontrol, og derfor vel burde kunne nikkes til af alle politikere. Men praksis viser desværre noget andet. Hvilket tydeliggør at der er noget vigtigt og fundamentalt at forsøge at ændre på her, hvis vi vil demokratiudvikle i DK.
Proces af værdi
Processen omkring et konkret borgerdrevent forslag er den vigtigste værdi ved BF, vurderer jeg, altså mere vigtig end resultatet. Dialogen, debatten, gennemsigtigheden og den politiske opmærksomhed. At almindelige borgere, hvis de er mange nok, kan bestemme hvad de synes er vigtigt at politikerne behandler politisk. Og kan se at de behandler det, føler sig hørt. Og det bør være en behandling med samme grundighed som de behandler deres egne eller forvaltningens forslag ( som ved BF i Folketinget). Herved kræves at politikerne lytter til borgerne og hvad de er optaget af, politikerne bliver bedre klædt på, mere indsigt, får lejlighed til at skabe (bedre) argumenter etc.
Politisk substans
Vigtigt er det at formidle BF som sådan, dvs som en mulighed for borgere til at sætte politiske spørgsmål/sager på den politiske dagsorden - sager som har almen betydning for kommunens udvikling. Ikke en “ønske-bod” for borgerne som fx ‘burgerbaren tilbage i centeret’, som var blandt borgerforslagene da lokalavisen heltemodigt og flot tog initiativ til at indsamle forslag i Rødovre sidste år.
Sådanne typer forslag er lettere for politikere at respondere på (og derfor måske mere velkomne) men vel uden egentligt politisk indhold.
Fremhæv formålet - og at ville det
Man hverken kan eller skal selvfølgelig bestemme hvilke typer forslag, der stilles - det er jo hele ideen med BF. Men man kan fremme at der kommer borgerforslag med politisk substans ved at være tydelig omkring formålet med, og rationalet bag, BF ( og omvendt…)
Formidlingen og hvordan ordningen opfattes og prioriteres og håndteres på rådhuset er langt mere betydningsfuld end hvilket konkret antal underskrifter man sætter som krav for politisk behandling, i mine øjne. Hvis BF-muligheden ligger i bagerste hjørne på kommunens hjemmeside vil selv et krav om et lille antal underskrifter formentlig ikke resultere i borgerforslag til politisk behandling.
Der synes at være et for stort fokus på at diskutere antal underskrifter, snarere end at tale om formål og hvordan BF konkret får værdi og effekt og hvilken.
Borgerdrevne forslag i Folketinget
Folketinget vedtog sidste år at indføre borgerdrevne forslag, oprindeligt på initiativ fra Uffe Elbæk. FT tumler vist stadig med teknikken og det administrative bag (bl.a underskrifter via NemId) - et sådant sindrigt system behøver kommuner ikke.
Og i kommuner
Ordningen findes i Albertslund og er i proces i Københavns Borgerrepræsentation, et konkret forslag er rejst og blev vist nok sendt i partigrupperne.
Et tip er, udover at fremhæve alle gevinsterne selvfølgelig, at tage fat i den konkrete politiske modstand der er udtrykt i de kommuner, der har afvist/nedstemt BF-ordningen. Og “punktere” den:-) - altså fx: nix, ordningen vil ikke føre til at borgerne overtager magten i kommunen, det vil stadig være politikerne der beslutter…
En anden hyppig indvending fra en folkevalgt politiker er “for mig skal der ikke x antal borgerunderskrifter til. Hvis forslaget er godt skal der bare en borger til…” Om forslaget er så godt at det skal politisk behandles vurderer altså politikeren;-) Dette subjektive filter er jo netop meningen at fjerne ved ordningen…
I bl.a Hvidovre, Høje Taastrup og Egedal Kommune har et politisk flertal nedstemt forslag om at indføre BF-ordning i kommunen.
Mere info
På min faglige blog “Nyt fra Demokratifronten” på www.funchrohmann.dk har jeg tidligere skrevet nogle indlæg om BF i Folketinget og i kommuner - indlæg har links til materialer.
Har arbejdet med reel borgerinddragelse/medindflydelse i praksis i politiske beslutningsprocesser i 20 år. Og det er stadig en gåde for mig hvorfor der er den politiske modstand overfor det. Jeg kender de politiske indvendinger og bekymringer, men alle - som i alle - aktiviteter, jeg har udviklet og gennemført, har gjort dem til skamme. Og de involverede politikere fra alle partier har alle været begejstret, både for proces og resultater.
Det er demokratiudvikling, så det batter og kæmpe vigtigt, måske i dag vigtigere end nogensinde. Med et helt unikt og værdifuldt udbytte for politikerne, for samfundet, for os alle sammen:-)
Bedste hilsner - Anne Funch Rohmann, anne@funchrohmann.dk