Bliv valgstyrer til folketingsvalget d. 24 marts

Kære alternativister i København

Alternativet København mangler at udfylde en håndfuld pladser vi er tildelt på forskellige valgsteder rundt i byen.
Det drejer sig om posten som valgstyrer. Til forskel fra de tilforordnede, som sidder ved bordene og direkte modtager vælgerne og viser dem til rette, har valgstyrelsen det overordnede ansvar for afviklingen af valget på valgstedet.
Med et regelsæt udleveret på forhånd, og rådgivet af valgsekretæren, bliver du en del af en gruppe valgstyrere som til sammen sørger for, at hjælpe vælgerne og de tilforordnede på vej. Det kan være spørgsmål om handicappede som vil have deres egne hjælpere ind i stemmeboksen eller hjælp til stemmeafgivning uden for lokalet.
Valgstyrelsen er ansvarlig for at holde valgagitation på afstand af valglokalet, og forholder sig til hvilken adgang pressen skal have til lokalet. (det er normalt mest rådhuset pressen er interesseret i)
Bordene til stemmeoptælling og selve stemmeoptællingen bliver også organiseret af valgstyrelsen. Valgstyrelsen er de sidste som går efter at have underskrevet det optalte resultat.

Hvis man tøver overfor denne opgave, fordi man aldrig har været tilforordnet et valg før, så slå alligevel lidt koldt vand i blodet. Valgsekretæren er, som kommunal embedsmand, grundigt uddannet og erfaren til denne opgave. Almindeligvis vil der også være andre i valgstyrelsen som har prøvet det før.
Så derfor, kom og mød nye mennesker og hjælp demokratiet på vej.
Diæt for deltagelse er 1380 kr

Skriv til foreningsmailen, eller ring til Uffe Meulengracht på 21 25 56 71 til og med mandag d. 16 marts.

Mange hilsner fra bestyrelsen