Biobrændstof og økologisk landbrug - sammenhæng i vores politik

I vores politikprogram mærkesag 3.2.3 står der, at vi vil arbejde for at biobrændstof inkorporeres i godstransport. Nu har jeg været i England for at læse en kandidat i Miljø, Politik og Udvikling, og har derfor ikke haft mulighed for at komme til de politiske laboratorier. Jeg har til gengæld læst et helt fag om biobrændstof, og derfor håber jeg at i vil lytte til mit input på dette område.

Kort sagt mener jeg vi bør droppe alle tanker om biobrændstof, da det repræsenterer “downcycling” af energi, idet det er en meget ineffektiv måde at lave brændstof på (Lavt “Energy Return on Energy Input” (EROI)). Derfor lægger det et stort press på jordens landbrugsressourcer, relativt til hvor meget energi vi får ud af det. Men nok vigtigst af alt, i forhold til andengenerations-biobrændstof, som er det partiprogrammet foreslår man bruger (dog uden at fordømme førstegenerations-biobrændstof trods ekstremt negative konsekvenser for fødevarepriser og skovhugst), så skal biomassen komme fra de samme kilder som det økologiske landbrug skal bruge som gødning. Og som medierne for nyligt har pointeret, så er der allerede nu ikke nok af den slags biomasse til at omlægge til 100% økologisk landbrug (og det er fordi de ikke tænker på vores afførring som man burde afstigmatisere og bruge i landbruget, men det er desværre nok politisk selvmord hvis man foreslår det)). Vi bør derfor pointere i partiprogrammet at førstegenerations-biobrændstof er fuldstændigt uacceptabelt, og at andengenerations-biobrændstof er i konkurrence med det økologiske landbrug om biomasse.

Hvis du ikke helt er helt overbevist om mellemregningerne, så læs videre.

Der er første-, anden- og tredie-generations biobrændstof. Førstegeneration er biobrændstof lavet af fødevarer. Anden er fra restprodukter i landbruget og ting som kompost fra private. Der er allerede politiske mål for at inkorporere biobrændstof i transportsektoren, bl.a. vil man i EU have, at 10% af energien til transportsektoren skal komme fra bæredygtige energikilder i 2020. Desværre regner de fleste EU lande med at opfylde dette krav gennem førstegenerations biobrændstof, på trods af, at mange forskere og institutioner, så som f.eks. The European Environment Agency Scientific Committee har pointeret, at hvis man ser på alle de indirekte konsekvenser af biobrændstof, så som skovrydning og nitrogengødning brugt i landbruget, så har det lige så høje, hvis ikke højere, udledninger af drivhusgasser, som olie. Oven i det vil det fører til en fordobling af sult i verden og have meget negative konsekvenser for biodiversitet hvis alle politiske mål globalt bliver indfriet i 2020 og Læs deres udtalelse her: http://www.eea.europa.eu/about-us/governance/scientific-committee/sc-opinions/opinions-on-scientific-issues/sc-opinion-on-greenhouse-gas/view

For at forstå koblingen med sult og biodiversitet er det vigtigt at forstå begrebet Human Appropriation of Primary Production (HANPP), hvilket refererer til den del af den samlede biomasse et bestemt område potentielt kan producerer som vi mennesker gør krav på. Lige nu estimerer man at vi mennesker gør krav på 30% af planetens samlede biomasseproduktion (Martinez-Alier 2009), og hvis 20-50% af vores transportsektor skulle køre på biobrændstof ville vi skulle fordoble eller tredoble den mængde biomasse vi i øjeblikket gør krav på gennem landbruget. Det vil sige, at vi skulle bruge et sted mellem 60 og 90% af klodens totale, potentielle biomasseproduktion. Og når dyrearter allerede uddør i en rate højere end nogensinde set før (ved 30%), så er det jo logik for purhøns at en udbredelse af biobrændstof vil være katastrofalt for regnskove og biodiversiteten. Oven i det kommer, at de 30% repræsenterer produktionen af biomasse fra ALLE økosystemer, også dem der slet ikke er egnede til at drive landbrug på. Det vil sige, at det første der bliver inddraget primært vil være skovområder, hvilket leder til øgede CO2 udledninger, mere usikker nedbør og ørkenspredelse. Dernæst kommer den stigning i priser på landbrugsjord (pga. stigning i efterspørgsel) der vil føre til stigning i fødevarepriser, med øget sult til følge: https://www.actionaid.org.uk/sites/default/files/doc_lib/meals_per_gallon_final.pdf

Så selvom biobrændstof virker som en nem måde at undgå at omlægge vores transportsystem til at køre på elektricitet, så håber jeg ovenstående illustrerer, hvorfor det er en komplet utopi. Og nok bliver vi valgt på at arbejde med det mange synes virker som økologiske utopier (fordi de spørger de forkerte økonomer), men jeg synes vi skal undgå utopier der bygger på urealistiske og forkerte antagelser om jordens ressourcer.

5 Likes

Tak for en ret så grundig gennemgang af problematikken omkring biobrændstof - jeg er helt enig, og de aspekter, du fremhæver har været næsten fraværende i debatten. Mange politikere, regeringer og partier forlader sig på biobrændstof i fremtidens transportsektor - det er vældig bekvemt, men lad os få det ud af vores program. Den vej er ufarbar!

Hvordan med sædskifte og rapsolie? I ren form er rapsolie jo et glimrende alternativ til diesel (dog med en mindre motorombygning), og raps har den egenskab at den beriger jorden med nitrogen fra luften, hvorfor den er meget velegnet i i forbindelse med sædskifte. Vil det ikke give mening selv at bruge den rapsolie vi allerede producerer, men sælger som biobrændstof til Tyskland? Den pressede rapskage skulle desuden være et glimrende foderstof.

Jeg tror også på at det vil være klogt at satse på flere typer energi til transport, f.eks. både el-biler, (m)ethanol-biler og raps-biler. Der er også mange der har erfaring med raps-køretøjer, og det er en teknik der hurtigt kunne indføres i landzoner, hvis afgiften på rapsolie til transport blev fjernet så det bedre kunne betale sig at skifte.

Jeg er meget tilbageholden med at anbefale nogen former for fast eller flydende biobrændsel. Det, vi skal hjælpe på vej for alvor i disse år, er biogas. Altså, vi skal have det organiske affald ud af forbrændingsanlæggene og sammen med gylle og spildevandsslam, som I nævner, skal det bioforgasses. Det skaber nemlig biogas, som skal bruges i den tunge transport (kan anvendes lokalt direkte eller opgraderes til naturgasnettet, som på den måde bliver en stærk distributionskanal for biogassen), og hvor den kompost, der kommer ud i sidste ende, skal tilbage på landbrugsjorden.

Vi skal sige nej til første generations biomasse, og vi skal lade organiske affaldsfraktioner køre enten biogas-vejen, som jeg lige har beskrevet, eller bioraffinerings-vejen. Bioraffinering er en ny og højteknologisk teknologi og ligger således ikke lige for. Det gør bioforgasning, som fx har fungeret godt i Holbæk-området (Biovækst/Solum) i 10 år. Når bioraffinering alligevel skal have en chance, så er det fordi, deri ligger potentialet til at vi kan erstatte flere og flere materialeproduktioner, der i dag kræver fossile råvarer, med materialer, baseret på bioråvarer.

Jeg er PhDstuderende i kemi på KU og forsker i bioraffinering og biobrændstof. Jeg fornemmer at der er en del myter og fordomme omkring biobrændstof. Jeg vil meget gerne komme med mit syn på sagen og måske få aflivet en del myter og forhåbentligt inspireret en del til at se potentialet i biomasse. Vi kunne evt. mødes over en fredagsøl i Kattesundet en dag efter valget.

Mvh
Anders.

Ærgerligt at være fra udkanten - kunne du ikke fortsætte tråden her (også)?

Jeg er lidt presset på jobbet for tiden (min chef vil nok indvende at jeg bør arbejde i stedet for at skrive her :slight_smile: ), så jeg vil se om jeg ikke kan vende tilbage med et længere svar en dag. Det er et kompliceret emne som jeg synes fortjener mere opmærksomhed i DK end det får. Ude i verden er bioraffinering ved at blive ret stort, men det er som om, at vores nuværende politikere ikke tænker ud af kassen, og tror at det skal være en enkelt teknologi (vind) der skal erstatte fossilt brændstof, i stedet for at tænke supplerende og komplementære teknologier hvor man udnytter affaldet fra en process som råmateriale i den næste process - altså en cirkulær tankegang. Teknologierne er der, men energiteknologi er svært at få ud i verden fordi der er så mange penge på spil og det er meget politisk (læs: mange lobbyister).

1 Like

Hej Anders
Jeg vil gerne mødes med dig og evt publicere dine ord - det kunne jo hjælpe lidt på at få udkanten med i diskussionen - her i tråden.

Inden vi mødes kunne du evt. bekræftet/afkræfte at vi slet ikke kan bruge madvare til at lave bioethanol med - se evt http://ing.dk/artikel/med-graes-kan-biobenzinen-blive-aegte-gron-84526

Jeg ville også gerne tale med dig om mulighederne for at anvende alm. dansk park/have græs til brug som energi - evt inden for husstanden så der ikke skal bruge energi og miljø på at fragte græsset rundt.

Hej Anders.
Jeg vil prøve at komme på torsdag i kattesundet mellem 18:30 og 21 - måske vi kunne mødes der?

Hej Hugo,
Lad os endeligt mødes og tale biobrændstof og gerne med alle andre der har lyst til at være med. Jeg har tid på torsdag 18.30.
I fht. den artikel du linker til er problemet at man i USA bruger majs (som er en årlig afgrøde) nu, mens at det er meget bedre for jorden og energiregnskab at bruge flerårige græsser, da de beholder rodsystemet i jorden hvor de kan lagre kulstof. Om hvorvidt man vil bruge fødevarer til brændstof handler mest (men ikke kun) om hvad man vil bruge landbrugsjorden til. Vi bruger jo også et ret stort areal af klodens landbrugsjord til bomuldsproduktion, men vi kunne vælge at gå i polyestertøj (lavet af olieprodukter). Jeg er helt med på at det er meget politisk ukorrekt med 1. generationsbiobrændstof, og jeg mener også at der er bedre alternativer, MEN min pointe er, at hvis man skal se sagligt på det (som vi jo går ind for i Alternativet), så er det ikke sort/hvidt, hvad der er fremtidens energi i transportsektoren. Man kan sagtens finde landområder hvor det giver mening at producere 1. G. biobrændstof (Brasilien er et godt eksempel).

Hej Anders

Jeg er nød til at trække i land igen på torsdag - jeg havde glemt min datters sommerfest i skolen. På fredag er det sønnens sommerfest i vuggestuen. Så næste mulige møde kunne være på søndag ude hos Rolf Bjerre på hans søndagsbrunch - https://www.facebook.com/rolf.bjerre/posts/898853796827378 ? Den aftale er allerede checket med familien så der trækker jeg ikke i land igen.

Jeg beklager virkelig ikke at kunne komme alligevel på torsdag. Jeg vil meget gerne tale biobrændstof.

1 Like

Hej Hugo,

Det er helt i orden. Det ser ud som om at Rolfs brunch var sidste søndag. Er jeg helt galt på den? Jeg kan desværre ikke mødes på søndag. Skal på udflugt i det gode vejr med kæresten. Vi finder bare en anden dag :slight_smile:

Hej Anders

Den er måske ikke opdateret … men Rolf Skrev til mig at det var sidste gang på søndag før han tager danmark rundt.
Ja, vi må finde en anden dag. Jeg vil virkelige gerne have noget mere info og få belyst nogle udfordringer omkring biobrændsel.
Det er jo ikke hverdag man får muligheden for at tale med nogen der virkelig ved noget om tingene :smile:

Jeg skal selv lige checke mit bagland for aftaler så vender jeg tilbage.

Jeg ved at I endnu ikke har etableret en holdning til Atomkraft, men jeg vil gerne komme med et indspark til et politisk laboratorium om dette emne. Jeg er stærkt imod atomkraft som det er i dag, men jeg er kraftigt FOR at udnytte atomkraft generelt - bare på en meget mere sikker og grøn maner - og på en måde der ikke giver biprodukter som kan bruges i våbenproduktion.

Og hvad er så det? Brug lige 5 minutter på den her lyn-gennemgang af hvordan grundstoffet Thorium kan bruges mere sikkert, effektivt og godt for naturen.

Så alternativet til bare at sige at I er for eller imod atomkraft, er at sige at I er imod atomkraft som det der bruges i dag, men at atomkraft er mange ting - og måske fremtidens sikre grønne energikilde.

3 Likes

Først tak for et seriøst og meget informativt oplæg. Der er en vigtig ting, som jeg ikke helt synes fremgår af den debat, som I hidtil har taget om emnet, og det er, at hvis man ønsker at fremme biogasanlæg i dette land, baseret på gylle fra landbrugsindustrien, så er man samtidig med til at fastholde denne industris ret til at eksistere, ligesom at det vil betyde, at det IGEN bliver på bekostning af arealer til natur og ikke mindst sund og lødig økologiske produktion. Et andet aspekt er, hvem det er, der i givet fald skal betale, når svinepriserne på verdensmarkedet IGEN falder…? Det kan meget nemt gå hen og blive et nyt barmarkseventyr.

Om regeringens 70% klimamål. Er det her ikke noget Alternativet skal forholde sig til?:
https://www.verdensskove.org/nyheder-newsdesk?utm_medium=email&utm_campaign=Nyhedsbrev%20august%2019%20-%20ikke%20medlemmer&utm_content=Nyhedsbrev%20august%2019%20-%20ikke%20medlemmer%20CID_26ba6b500177073f63db02987a60f2df&utm_source=Campaign%20monitor%20udsendelser&utm_term=et%20smuthul#%2Fnews%2Fsmuthul-i-co2-regnskabet-maal-om-klimaneutralitet-undermineres-af-biomasse-373973