I vores politikprogram mærkesag 3.2.3 står der, at vi vil arbejde for at biobrændstof inkorporeres i godstransport. Nu har jeg været i England for at læse en kandidat i Miljø, Politik og Udvikling, og har derfor ikke haft mulighed for at komme til de politiske laboratorier. Jeg har til gengæld læst et helt fag om biobrændstof, og derfor håber jeg at i vil lytte til mit input på dette område.
Kort sagt mener jeg vi bør droppe alle tanker om biobrændstof, da det repræsenterer “downcycling” af energi, idet det er en meget ineffektiv måde at lave brændstof på (Lavt “Energy Return on Energy Input” (EROI)). Derfor lægger det et stort press på jordens landbrugsressourcer, relativt til hvor meget energi vi får ud af det. Men nok vigtigst af alt, i forhold til andengenerations-biobrændstof, som er det partiprogrammet foreslår man bruger (dog uden at fordømme førstegenerations-biobrændstof trods ekstremt negative konsekvenser for fødevarepriser og skovhugst), så skal biomassen komme fra de samme kilder som det økologiske landbrug skal bruge som gødning. Og som medierne for nyligt har pointeret, så er der allerede nu ikke nok af den slags biomasse til at omlægge til 100% økologisk landbrug (og det er fordi de ikke tænker på vores afførring som man burde afstigmatisere og bruge i landbruget, men det er desværre nok politisk selvmord hvis man foreslår det)). Vi bør derfor pointere i partiprogrammet at førstegenerations-biobrændstof er fuldstændigt uacceptabelt, og at andengenerations-biobrændstof er i konkurrence med det økologiske landbrug om biomasse.
Hvis du ikke helt er helt overbevist om mellemregningerne, så læs videre.
Der er første-, anden- og tredie-generations biobrændstof. Førstegeneration er biobrændstof lavet af fødevarer. Anden er fra restprodukter i landbruget og ting som kompost fra private. Der er allerede politiske mål for at inkorporere biobrændstof i transportsektoren, bl.a. vil man i EU have, at 10% af energien til transportsektoren skal komme fra bæredygtige energikilder i 2020. Desværre regner de fleste EU lande med at opfylde dette krav gennem førstegenerations biobrændstof, på trods af, at mange forskere og institutioner, så som f.eks. The European Environment Agency Scientific Committee har pointeret, at hvis man ser på alle de indirekte konsekvenser af biobrændstof, så som skovrydning og nitrogengødning brugt i landbruget, så har det lige så høje, hvis ikke højere, udledninger af drivhusgasser, som olie. Oven i det vil det fører til en fordobling af sult i verden og have meget negative konsekvenser for biodiversitet hvis alle politiske mål globalt bliver indfriet i 2020 og Læs deres udtalelse her: http://www.eea.europa.eu/about-us/governance/scientific-committee/sc-opinions/opinions-on-scientific-issues/sc-opinion-on-greenhouse-gas/view
For at forstå koblingen med sult og biodiversitet er det vigtigt at forstå begrebet Human Appropriation of Primary Production (HANPP), hvilket refererer til den del af den samlede biomasse et bestemt område potentielt kan producerer som vi mennesker gør krav på. Lige nu estimerer man at vi mennesker gør krav på 30% af planetens samlede biomasseproduktion (Martinez-Alier 2009), og hvis 20-50% af vores transportsektor skulle køre på biobrændstof ville vi skulle fordoble eller tredoble den mængde biomasse vi i øjeblikket gør krav på gennem landbruget. Det vil sige, at vi skulle bruge et sted mellem 60 og 90% af klodens totale, potentielle biomasseproduktion. Og når dyrearter allerede uddør i en rate højere end nogensinde set før (ved 30%), så er det jo logik for purhøns at en udbredelse af biobrændstof vil være katastrofalt for regnskove og biodiversiteten. Oven i det kommer, at de 30% repræsenterer produktionen af biomasse fra ALLE økosystemer, også dem der slet ikke er egnede til at drive landbrug på. Det vil sige, at det første der bliver inddraget primært vil være skovområder, hvilket leder til øgede CO2 udledninger, mere usikker nedbør og ørkenspredelse. Dernæst kommer den stigning i priser på landbrugsjord (pga. stigning i efterspørgsel) der vil føre til stigning i fødevarepriser, med øget sult til følge: https://www.actionaid.org.uk/sites/default/files/doc_lib/meals_per_gallon_final.pdf
Så selvom biobrændstof virker som en nem måde at undgå at omlægge vores transportsystem til at køre på elektricitet, så håber jeg ovenstående illustrerer, hvorfor det er en komplet utopi. Og nok bliver vi valgt på at arbejde med det mange synes virker som økologiske utopier (fordi de spørger de forkerte økonomer), men jeg synes vi skal undgå utopier der bygger på urealistiske og forkerte antagelser om jordens ressourcer.
), så jeg vil se om jeg ikke kan vende tilbage med et længere svar en dag. Det er et kompliceret emne som jeg synes fortjener mere opmærksomhed i DK end det får. Ude i verden er bioraffinering ved at blive ret stort, men det er som om, at vores nuværende politikere ikke tænker ud af kassen, og tror at det skal være en enkelt teknologi (vind) der skal erstatte fossilt brændstof, i stedet for at tænke supplerende og komplementære teknologier hvor man udnytter affaldet fra en process som råmateriale i den næste process - altså en cirkulær tankegang. Teknologierne er der, men energiteknologi er svært at få ud i verden fordi der er så mange penge på spil og det er meget politisk (læs: mange lobbyister).
