Besøg af torsten gejl + stillerliste!

Kære Alternativist!

Som du nok ved, er kommunalvalget på vej med hastige skridt.
I den anledning får vi besøg af folketingsmedlem Torsten Gejl, mandag d. 20. september kl. 19-22 i vores lokaler i kampagne-kolonihaven Haveforeningen Oldhøjen 45, 8210.

Både vi og Torsten vil rigtig gerne se så mange som muligt på mandag – hvor Torsten vil give en status på den politiske situation og i øvrigt give sine bedste tips og tricks til at få en god valgkamp!
Samtidig er det en god anledning til at få hilst på både nye og gamle ansigter i foreningen!

Du kan melde dig til på Facebook (Redirecting...) eller AlleOs (AlleOs // Alternativet)

Vi glæder os til at se dig!

STILLERLISTE

For at vi kan stille op til kommunalvalget, skal vi have mindst 50 stillere, senest d. 27. september (listen skal afleveres den 28. kl 12). Det betyder, at mindst 50 mennesker skal skrive under på, at vi gerne må stille op. Vi mangler stadig stillere, og derfor vil vi rigtig gerne have så mange af jer til at skrive under som muligt!
Hvis du gerne vil hjælpe os med at komme på stemmesedlen, så kan du møde op på mandag (se ovenfor) eller du kan kontakte vores sekretariatsmedarbejder Mathias Kofoed-Ottesen på mobil 50889838 og lave en aftale om at komme forbi lokalerne, når det passer dig.

God weekend til jer alle, ikke mindst til de, der bruger weekenden på medlemsmøde!

Grønne Hilsener
KampagneKontoret
Alternativet Aarhus