Hej, jeg er ny bruger på sitet, men har været med i Å siden før valget.
Det er første gang jeg involverer mig i en sag her på sitet og nu hvor jeg gerne vil kommentere på en række af andre brugeres indlæg, så rammes jeg af en grænse på 3 indlæg pr. emne.
Jeg forstår i princippet begrænsningen, men det er meget uheldigt at jeg efter 3 svar til andres indlæg nu er afholdt fra at deltage mere i debatten.
Jo, vi kan i princippet godt ændre den. Grunden til at den er her er, at man ofte som ny bruger af et system, lige skal sætte sig ind i både tone og teknik. På den måde er Dialog bygget op – jo mere man har foretaget sig, jo flere rettigheder giver systemet.
Helt enig. Man kan heller ikke lægge billeder op. Det er problematisk, at man begrænser brugere. Jeg tænker, at vi alle er voksne mennesker og godt kan finde ud af at gebærde os hensigtsmæssigt. Skulle der være en enkelt imellem, som ikke kan det, så hjælper man vedkommende til at kunne.
Det dræbte også min lyst til at deltage i dette forum, at jeg blev bundet på hænder og fødder. Konkret ville jeg uploade et billede af en statistisk som jeg havde udarbejdet vedr. køns- og kandidatfordeling ved de forrige tre folketingsvalg. Det kunne jeg ikke få lov til.