At finde sin egen styrke i partiet. På med de gode arbejdshandsker? Et svar på DR-artikel

Et sidste vindpust, men også modpust til en last-minute artikel på et af DK’s allermest besøgte netmedier; DR.DK

https://www.dr.dk/…/flere-end-halvdelen-af…

Tidligere medlem Niels Aalbæk Jensen udtaler:

“- Men der skete det - det vil være forkert at sige overrendt - men de tiltrak rigtig mange fra den traditionelle venstrefløj og adapterede holdninger fra den klassiske venstrefløj.

Alligevel mener han, at der er plads til partiet, hvis de tør “se politik på en helt anden måde” og tænke nyt. Og han sender en konkret opfordring til partiet, på dagen hvor en ny politisk leder bliver valgt.

- Tag jeres navn helt bogstaveligt. Vær Alternativet, siger han.”

Godt, så lad os prøve at dissekere hans ord:

“ … de tiltrak rigtig mange fra den traditionelle venstrefløj og adapterede holdninger fra den klassiske venstrefløj… ” → med dette siger han indirekte at den traditionelle venstrefløj er dårlig. Endvidere synes han åbenbart der er noget odiøst i at tiltrække folk fra et bestemt segment (?). Lad mig tage motiv-inklusionshatten på, og sige at jeg personligt ser mig selv som en fra venstrefløjen, der prøver at ‘adaptere’ (heraf også imødekomme og/eller lytte-til folks holdninger fra andre fløje … og hvad så? - hvordan kan det ikke være positivt?). Jeg bliver ikke modsat museskræmt, hvis jeg hører at folk herinde, tidligere har stemt på traditionelle højrefløjspartier - kan det mon overhovedet være anderledes?

“… de tør “se politik på en helt anden måde” og tænke nyt … ” + “ … Tag jeres navn helt bogstaveligt. Vær Alternativet, … ” → alt i alt lyder det som om, at han selv er kommet fra en traditionel højrefløj, og derefter har syntes sig klemt, fordi Alternativet ikke partout er svinget over mod en traditionel højrefløj. Her er min egen opfordring; vær det plastiske klump ler, der altid er nysgerrig efter progressionen i en bedre Verden. Hvis du kommer fra en traditionel fløj, så kæmp med argumenter i vores parti (i stedet for, som her, at stikke halen mellem benene, og forlade partiet, “såfremt du møder kræfter/holdninger, du ikke kan lide fra den ‘modsatte’ fløj”.

På med arbejdshandskerne i dit politiske liv fremover Niels Aalbæk Jensen. Den her udvej af partiet, var åbenlyst en alt for nem vej for dig - lad os andre i partiet styrke hinanden, ved netop at opdage vore forskelligheder … 🙂

4 Synes om