ASYLPOLITIK - 1.0 Et svar på empatikrisen


(Mads Ringblom) #1

1.0 Et svar på empatikrisen
Alternativets asylpolitik er et svar på den empatikrise, vi oplever i verden. Flygtninge er først og sidst vores medmennesker. Ikke en belastning, der skal lukkes ude eller begrænses, men mennesker i en dybt ulykkelig situation, som vi har en pligt til at hjælpe. Den solidaritet, som tidligere har kendetegnet det danske samfund, ønsker Alternativet genskabt. Mennesker på flugt skal føle sig velkomne og vi skal betragte dem som en potentiel ressource - frem for en byrde - for vores samfund.

1.1 Vi skal overholde konventioner
Danmark har påtaget sig at beskytte flygtninge mod forfølgelse i lande, der ikke kan eller vil beskytte deres egne borgere. I 1951 var vi det første land, som til-sluttede sig FN’s Flygtningekonvention, men i dag er Danmark et af de lande i EU, som har den strammeste asyl- og flygtningepolitik. Alternativet vil til enhver tid insistere på, at vi som nation overholder Flygtningekonventio-nen, Børnekonventionen og Menneskerettighedskonventionen.

Dette forslag og tilhørende delforslag vil blive behandlet på Politisk Forum d. 23. august 2015. Indtil da er ønsket og målet en offentlig debat her, hvor I skal være velkomne til at invitere jeres kredsmedlemmer, venner eller eksperter til at bidrage til en nuanceret debat.
Forslagene bliver ikke ændret inden Politisk Forum, men debatten kan være med til at kvalificere enkelte POFO-medlemmers beslutning om at stemme for eller imod et forslag og evt. danne grobund for kommende forslag/ændringsforslag.


(Armin Vauk) #2

Flygtningeproblemet er stort og bliver kun større. Sidste år havde vi det største antal flygtninge siden anden verdenskrig - næsten 60 mio. fordrevne UNHCR rapport I midten af dette århundrede kan vi regne med 200 millioner klimaflygtninge, samtidig med, at overbefolkning yderligere forværrer problemet (“Når regnen falder forkert”, Malene Haakonsen)
Vi har i Vesten et stort ansvar for klimaforændringerne - derfor skal vi tage ansvar ift. konsekvenserne.
Vi har også et stort ansvar på baggrund af vores arrogante og egennyttige koloniale - og postkoloniale politik.
Samtidig kan det ikke meningsfuld lade sig gøre at hjælpe ved at optage flere og flere flygtninge - rent numerisk er det umuligt og det vil skabe stigende kulturelle og sociale forskelle i de europæiske samfund. Der er allerede nu stærk modstand i befolkningen mod et øget antal flygtninge - vi risikerer stigende radikalisering ved at ignorere dette forhold.
Den på lang sigt bedste løsning ville være, at hjælpe der, hvor problemerne opstår - bl. a. med fredsbevarende indsatser, klimatilpasning og forebyggelse af klimaskader.
Jørgen Randers har i sin bog “2052 - A global forecast for the next forty years” anslået, at vi med en investering på 5% BNP kan holde klimaændringerne på et tåleligt niveau.
På den baggrund mener jeg, at vi skal udtrykke vores medfølelse, solidaritet og ansvar ved at udvikle en koordineret udviklings- og klimapolitik, som mindst afsætter 5 procent af det danske BNP til lokal håndtering af klima- og flygtningerelaterede problemer.

Et par ord mere: Hvordan hænger mit forslag sammen med oplægget vedr. empatikrisen?
Konventionen er blevet til for mange år siden og under helt andre omstændigheder - den svarer ikke til forholdene nu. Flygtningekonventionen er allerede under hårdt pres - flere europæiske lande gør på baggrund af stigende modstand i deres befolkninger alle mulige uskønne krumspring, for på den ene side at holde flygtninge væk, men på den anden ikke at overtræde konventionen.
På sigt kommer det ikke til at bære og penge brugt på at optage flygtninge i Europa, svarer til kortsigtet symptombehandling af de omfattende bagvedliggende problemer. Disse penge kunne få en meget mere konstruktiv anvendelse lokalt.
Jeg tænker derfor, at et oplæg vedr. empatikrisen bør stile i en retning, hvor vi er modige nok til at se i øjnene, hvilke problemer vi står overfor og er klare til at afsætte de midler, som der skal til at håndtere dem.
Da teksten som nævnt for oven ikke kan ændres, kan jeg ikke stemme for den.

Jeg ved, at mange medlemmer har høje humanitære idealer og mine tanker er svære at sluge for nogen. Jeg vil bede dem om at forestille sig, hvad der vil ske i herkomstlandene, hvis vi fortsætter med business as usual og, hvad der vil ske i de europæiske lande, som har de befolkninger, som de nu en gang har. Det ser sort ud, hvis ikke vi finder på noget nyt.


(Christin Nilsson) #3

Jeg vil tilslutte mig Armin Vauks indlæg. Jeg er helt enig i hans betragtning, og jeg synes at Alternativets udmelding på flygtningeområdet er en smule naiv.


(Tanja Schjellerup) #4

Jeg tilslutter mig ligeledes Armin Vauks indlæg og bakker op om en stor del af indholdet i hans ord.

Det er klart, at de flygtninge der når at komme hele vejen hertil selvfølgelig skal behandles værdigt, ligesom de skal anses som en potentiel ressource for vores samfund. Men det bør være en selvfølgelig, at vi (også) skal finde alternative muligheder for en lokal håndtering af klima- og flygtningerelaterede problemer - her kan et nyt syn på, hvorledes vi (også) kan hjælpe i nærområderne spille stærkt ind, samtidig med at vi støtter op om de der er kommet hertil så de kan blive ressourcestærke globale individer.

Ovenstående forslag “Et svar på empatikrisen” rummer meget lidt fokus på den reelle grund til flygtningekrisen, samt hvad der evt. kan gøres for at få stoppet og forebygget den så godt som muligt. Her kunne grønne udspil, som sustainable global (vedvarende) natur/miljø/klima politik spille ind - ligeledes kan sustainable (vedvarende) iværksætteri og innovation være interessante punkter at inddrage også.

At vores Asylpolititiske udspil er så kort som det er finder jeg yderst ærgeligt og alt for vagt - for mig at se (som ikke har været med til det POLA hvor udspillet stammer fra) virker det som forhastet og jaget igennem, simpelthen fordi vi her og nu skal have politik på området, fordi der er så meget medieopmærksomhed på området, særligt efter Inger Støjberg har “fået” mikrofonen. Her tænker jeg, at vi bør stole på, at vores MF’ere kan tale om emnet (med Alternative synsbriller på) uden nødvendigvis at have et (for mig at se) svagt udspil at skulle forsvare samtidig med.

Ovenstående forslag “Et svar på empatikrisen” rummer udelukkende, hvordan vi skal forholde os til strømmen af flygtninge og det er absolut ærbødigt at følge de nævnte konventioner. Men vi er ligeledes nødt til at se på, hvor vi kan tage fat når det kommer til selve roden af problemet(problemerne). Her spiller krig (hvor vi blandt andet som nation selv deltager - og hvor Alternativet bør fokusere på om vi i DK primært er/bør være en FN eller NATO nation), klima/miljø/natur, olie/gas interesser, (global stigende) fattigdom og flere aspekter i særdeleshed ind. Det er langt fra “kun” ISIS og dets lignende ekstreme og ubehagelige/umenneskelige grupperinger som er problemet/grunden til strømmen af skræmte mennesker.

Ligeledes burde vi have en politik på området, når det drejer sig om HVAD vi kan gøre for de der kommer hertil, HVORDAN hjælper vi bedst muligt og ikke mindst HVORFOR hjælper vi fra den danske side af. Det beskriver de nævnte konventioner jo ikke for os i tydelige termer. Når man i radioen kan høre, at homoseksuelle der kommer til DK blive"afhørt" om deres seksuelle præferencer (helt ned til hvordan de kysser?) for at tjekke om de nu også er homoseksuelle og dermed forfulgte grundet det, så vidner det om at empatien, sympatien og respekten er helt væk. Det vidner også om, at nogle flygtninge muligvis kan finde på at spille ‘homoseksuel kortet’, simpelthen fordi de ved, at det kort giver dem større chance for at modtage asyl - Det er efter min bedste overbevisning et fåtal der af egen fri lyst og vilje vil trække det falske kort, men nød lærer nøgen mand/kvinde at spinde. Det skal ikke trampes på - det er desperation og det er forfærdeligt, at nogen er nødsaget til at trække forskellige kort for at få den hjælp de automatisk bør få som menneske på flugt (hvad end der flygtes fra).

Vi bør være Alternative og vente med et udspil på Asylpolitik indtil der er flere ord på politikken end det ovenstående éne punkt med tilhørende éne underpunkt.

Med håb om lysten til at vente med at godkende Asylpolitikken indtil vi har et godt gennemarbejdet udspil dertil.


(Laura H Laura) #5

Den langsigtede løsning er utvivlsomt en klog og globalt retfærdig udviklings- og klimapolitik. Men i den akutte situation bør Danmark af rent etiske grunde tage imod en væsentligt større mængde flygtninge og aflaste andre europæiske lande, helt i tråd med Flygtningekonventionen, (som faktisk blev til en væsentligt fattigere tid end i dag).
At henvise til, hvad størstedelen af befolkningen ønsker, synes ikke at være meningsfuldt her. Den store del af befolkningen ønsker heller ikke pt en grøn omstilling eller en bæredygtig social omstilling - men selvfølgelig skal Alternativet arbejde for det, som er den kloge og etisk rigtige politik, også selvom størstedelen af befolkningen ikke er klar.
Man bør supplere udspillet med tanker om et mere værdigt og smidigt integrationsforløb, gerne med forankring i frivillige, lokale kræfter. Modtagelsen af flygtninge bør være et fælles samfundsanliggende, ikke kun et statsanliggende.


(Tanja Schjellerup) #6

Enig, Laura.

Det jeg tænker er blot kort sagt: Vores Asylpolitik trænger til en del flere punkter og underpunkter end ovenstående før det bør blive godkendt som vores politiske udspil på området.


(Sighrid Marie Stjerneaux) #7

Selvfølgelig skal vi overholde Flygtninge-, Børne- og Menneskerettighedskonventionerne, men jeg tilslutter mig Armins indlæg, og er ligeledes enig i det Tanja skriver, om at vi ikke skal forhaste os.


(Jan Kristoffersen) #8

Hej,
Jeg mener også det er en selvfølge, at vi skal overholde konventioner. Udspillet er ekstremt vagt og indholdsløst.

Der bør være et minimum af konkrete mål og visioner i en politik.

Vh, Jan K


(Juma Kruse) #9

Jeg er sikkert en af dem, som Armin Vauk og Co. vil anse for naiv.

Men jeg synes faktisk løsningen er relativ enkel, omend realpolitisk helt umuligt. Jeg mener imidlertid ikke, vi skal lægge vores program efter, hvad der i nuværende debatklima om flygtninge er muligt, men selvsagt lægge vores program efter, hvad vi faktisk anser for det rigtige.

Alle flygtninge, der banker på vores dør, og som har ret til beskyttelse, skal have asyl. I min optik er udsagnet om, at konventionerne skal ophæves, det samme som at sige, at når moralen står i vejen, må vi ophæve den.

VI skal til gengæld integrere flygtninge fra dag et, uanset hvor længe vi forventer de bliver. Det nytter ikke noget, at vi bebrejder flygtninge, at de ikke er integreret, når de om ti år alligevel er her stadigvæk, hvis ikke vi faktisk har gjort en aktiv indsats fra dag et.

Kort, så bør asylpolitikken stå på tre ben:

  1. Integration af flygtninge fra dag et. Alle flygtninge, som har krav på asyl ifølge konventionerne, skal have det.

  2. Bedre samarbejde om asylpolitik i Europa. Er desværre ret urealistisk pga. retsforbeholdet, og det bliver ikke bedre foreløbig, da tilvalgsordningen, som vi skal stemme om, ikke inkluderer asylområdet.

  3. Investeringer i flygtningelejrene i de såkaldte nærområder, hvor 95 procent af verdens flygtninge befinder sig. At prioritere at hjælpe i nærområderne er med andre ord ret banalt, al den stund, at det er sådan det allerede foregår. Men vi kunne godt hjælpe at gøre levevilkårene mere tålelige i disse lejre. .

Jeg bakker derfor i høj grad op omkring forslaget, da den imødekommer første punkt.


(Niels Poul Dreyer) #10

Hvis 5 % af BNP skal bruges på det, skal pengene komme et sted fra. Så længe vi ikke alene kan få fat i de mange milliarder gemt af rigmænd i skattely på grund af neoliberal globalisering, kan vi overveje at lukke forsvaret ned. Fjenden er ikke Putin, men miljøkrisen og kapitalismens rovdrift. Det er her vi må sætte ind. At bruge en formue på at bombe IS er jo det glade vanvid som kun rekruterer flere til deres sag.


(Armin Vauk) #11

Det er en svær snak, denne her. Humanitære idealer om “her og nu hjælp og menneskelig forpligtigelser” støder sammen med voldsomme fakta og tal.
Vi skal ikke skal regne med, at denne “krise” går over. Den er kun lige startet. Der vil blive ved med at komme mennesker, som er i nød og som skal hjælpes. 100.000 i løbet af en måned i Juli. Ægypten og Yemen tæt på og ved at blive til failed states og oveni, alle dem, som klimaet kommer til at fordrive…det hele forstærket af en hyper-ulighed, der ikke er set nogensinde før.

Jeg vil gerne fortælle jer, hvad mine bekymring omkring bare at give los mht. indvandring bygger på.
Hvad kunne det så betyde i min optik:
Vi vil få et steds mere kulturelt splittet land. Der vil blive en voksende følelse af, at vi lever i to, eller flere lande, med meget forskellige holdninger til fx kvinders frihed, menneskers rettigheder m.m… Paralelsamfund er vist ordet. Det er ikke en ond forudsigelse - det er bare sådan, at det er blevet i alle store indvandringsnationer. Det lykkelige blandede multikulturelle samfund findes vist ingen steder. Der findes sameksistens nogen steder - andre steder store underliggende, eller åbne konflikter og ekstreme etniske spændinger.
Den nordiske velfærdsmodel er opstået i meget homogene befolkninger og noget tyder på, at det mefører en forståele for - og solidariet med hinanden, som ikke på samme måde findes i meget sammensatte samfund.
Alt dette kunne være meget bedre, men vi har nu den befolkning (den ene slags homo sapiens) som vi nu en gang har - så hvorfor skulle det blive anderledes og bedre, end det er blevet i andre lande.
Når vi taler om befolkning, så kan jeg nogen gange også få det helt dårlig over, hvor arrogant vi - del af dette lands intellektuelle priviigerede elite - taler om befolkningen - altså den del, som ikke lige mener det samme som os. De er måske ikke helt så godt kørende boglig, men de lever i det her land. Mange af dem oplever flygtninge/indvandring meget tættere på, end vi selv nogensinde kommer til. Så hvad med ikke bare at afskrive dem som værende umennesker?
Mere akut er, at flere og flere af dem i deres frustration over ikke at blive hørt på det her område bliver mere og mere radikal. I Danmark ved vi, hvad der er sket ved sidste valg, i Sverige er Sverigesdemokraterne lige blevet det største parti, i Frankrig står Front National til at klare sig ekstremt godt…osv… Og her skaber tryk bare modtryk. I Kbh. en brændende moske, i Tyskland brandattentater osv… Vi kan ikke ignorere at en stor del af folket vil noget andet og ikke er klar til at blive multikulturel - skal vi bare majorisere dem?
Hvad med flygtningene selv - de ville helt garanteret hellere blive ved med at leve et sted, hvor de ikke skal føle sig som gæster, hvor deres kultur og værdier ikke er (helt) velkomne og nogen gange på tværs af lovgivningen.
Så man kunne måske diskutere om man skal være humanitær på lang - eller kort sigt…

Hvad med at tænke nyt på baggrund af disse kendsgerninger, i stedet for at føre velmenende symbolpolitik, som ikke ændrer noget. Vi skal være modige står der et sted i vores program. At begynde med at tale åbent om, at global omfordeling kommer til at koste rigtig, rigtig mange penge, det vil være modig.


(Gunnar Jensen) #12

Jeg læste et sted, at vi kommer til at medvirke til en “brain-drain” effekt, ved at tage imod flygtninge og migranter, som søger om ophold i Danmark - og andre europæiske lande - og skribenten foreslog i den sammenhæng, at mennesker, som søger asyl vide, at de har en forpligtelse til at forfølge og forbedre de kompetencer, de kommer med således, at de, når der engang igen er fred, hvor de kommer fra, kan vende hjem og bidrage med at bringe deres fædreland på fode igen.
Vi skal altså ikke forvente at få en rescourcestærk saltvandsindsprøjtning til det danske samfund. men at denne rescource er til låns og skal udbygges, så asylanten bliver bedst mulig rustet til at vende hjem og gøre gavn igen.