Årsmøde tirsdag den 10. marts 2026

Alternativet Assens

Årsmøde

I år holder vi vores årsmøde tirsdag den 10. marts 2026 kl. 19.00-20.45. Vi holder vores møde i Mulighedernes Hus, Søndergade 99, 5620 Glamsbjerg.

Dagsorden til årsmødet:

  1. Valg af dirigent.
  2. Valg af stemmetællere og referent.
  3. Bestyrelsens beretning.
  4. Godkendelse af regnskab fra 2025
  5. Behandling af forslag fra medlemmer.
    a. Sidste frist for indsendelse af forslag er den 24. februar 2026
    b. Forslag skal mindst have to stillere.
  6. Valg:
    a. Valg af forperson (ønsker ikke genvalg)
    b. Valg af mindst to bestyrelsesmedlemmer (Anders Bech ønsker ikke genvalg og Ole Kofod ønsker genvalg)
    Anders Bech ønsker ikke at stille på igen, da han har haft nogle udfordringer, som ikke har haft noget med Alternativet at gøre. Han vil i fremtiden passe bedre på sig selv.
    Andreas Vejby Johansen ønsker ikke at stille op igen, da hans arbejde og lange transporttid fylder meget i det daglige. Efter næsten 10 år ønsker han også at bruge tiden til noget andet. Begge har været meget glade for deres arbejde i Alternativet Assens.
    Hvis ikke der stiller to nye op til bestyrelsen, har vi ikke længere nogen lokalafdeling i Assens, da man ifølge vedtægterne skal sidde mindst tre i bestyrelsen.
    c. Valg af to suppleanter.
  7. Hvis vi ikke får valgt to nye bestyrelsesmedlemmer under punkt 6 b, mener vi at lokalforeningen skal nedlægges.
    I vores vedtægter for Alternativet – Lokalforeningen Assens Kommune står der følgende under paragraf 20 stk. 1
    Foreningen kan opløses såfremt det besluttes med 2/3 flertal på foreningens generalforsamling
  8. Eventuelt.

Kandidater til bestyrelsen skal meddele deres kandidatur senest den 24. februar 2026 til avejbyjohansen@gmail.com . Årsmødet kan dispensere fra dette.

Vi vil i øvrigt gøre opmærksom på, at Storkreds Fyn holder årsmøde i slutningen af marts. Landsmødet vil finde sted i Vejle lørdag og søndag den 9. og 10. maj 2026. Endelig er der demokratifestival i Ollerup fredag den 5. juni. Der vil komme mere information om arrangementerne.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Alternativet Assens