Årsmøde, politisk laboratorium om religion, kassererens hjørne og hjælp til regionsrådsarbejdet

Kære alternativist

Godt nytår! Efter en tiltrængt juleferie ruller hjulene efterhånden igen i Alternativet Aarhus.
Her i årets første nyhedsbrev kan du læse om nogle af de forestående aktiviteter.

Politisk laboratorium om religionspolitik
Politikere fra vores folketingsgruppe har sammen med gode kræfter i København arbejdet på religionspolitik i et stykke tid, og nu er de blevet klar til at holde politiske laboratorier! Til det første, der holdtes i København den 15. januar mødte 50 interesserede op og diskutterede og kom med input.
I Aarhus holdes laboratoriet lørdag den 27. januar kl. 14-17 i vores lokaler på Nørre Allé 86.
Læs mere på AlleOs: AlleOs // Alternativet
eller Facebook: Politisk Laboratorium om religionspolitik

Årsmøde i Alternativet Aarhus 3. marts kl. 14-17 i lokalerne på Nørre Allé 86
For anden gang skal vi holde årsmøde i Aarhus, og denne gang skal den nye struktur, vedtaget på sidste årsmøde foldes helt ud. Her kommer en lynbeskrivelse. Mere information findes i links nedenfor.
Den nye struktur er fokuseret på opgaver fremfor titler, og hvis man melder sig til at være aktiv, skal man således arbejde med et specifikt område fremfor alle områder, som i en traditionel bestyrelse.
Det betyder at vi leder efter aktive, der kunne tænke sig at være med til at løfte opgaver i følgende grupper:

  • koordinationsgruppen (skal vide hvem, der laver hvad)
  • kommunikationsgruppen (skal formidle vores aktiviteter)
  • driftsgruppen (tager sig af lokalerne)
  • årsmødegruppen (planlægger årsmødet)
  • politikmødegruppen (planlægger politikmøder, hvor politik vedtages og vedtægter ændres)
  • kandidatmødegruppen (har ansvar for valg og uddannelse af kandidater)
  • økonomigruppen (tager sig af regnskab og bogholderi. Her sidder kassereren)

Hvis du har lyst til at være med i en af grupperne hører vi meget gerne fra dig senest 24. februar. Du kan skrive til Thor på thor.jonasen@alternativet.dk
Efter årsmødet holder vi årsmødefest!
Læse mere på AlleOs: AlleOs // Alternativet
eller Facebook: Årsmøde i Alternativet Aarhus

Kassererens hjørne
Regnskabet for 2017 er så småt ved at være lukket og det betyder at hvis man har haft udlæg på vegne af Alternativet Aarhus i 2017, man endnu ikke har fået af penge retur for, skal man kontakte Jan senest 1. februar på janpersson@yahoo.com

Hjælp til regionsrådsarbejdet
Vi er som bekendt i den lykkelige situation, at vi fik valg Rasmus Foged ind i regionen.
I forbindelse med hans arbejde her får han brug for noget hjælp.

Der er i regionene fire udvalg, der arbejder med: nære sundhedstilbud, hospitalsudvalget, regional udvikling og psykiatri og social.
Rasmus har særligt behov for hjælp i forhold til de to udvalg, hvor han ikke selv sidder: hospitalsudvalget og psykiatri og social-udvalget, og meget gerne blandt andet fra folk med viden/erfaring fra områderne.

Tirsdag den 30. januar kl. 19.30-21.00 holdes der møde om arbejdet i lokalerne på Nørre Allé 86 og her kan du høre mere om hvordan man kan være med.
Følg med på AlleOs og Facebook - mødet bliver oprettet i begge kalendere snarest.

Grønne hilsner,
Bestyrelsen :green_heart: