Kære medlem!
Marts bringer to spændende begivenheder. Først årsmødet den 7. marts kl. 19.00 i Underværket, Stemannsgade 9c. Vi skal bl.a. vælge byrådskandidat, bestyrelse, godkende vedtægtsændringer og andet, så vi opfordrer alle medlemmer til at deltage. Bestyrelsen vil også anmode om, at der dispenseres fra reglerne om skriftlig afstemning, så vi nøjes med håndsoprækning, medmindre der indtræffer kampvalg.
Forneden finder du et link til at downloade relevante dokumenter: dagsorden, de nye vedtægter, regnskab for 2016 og en beskrivelse af vores kandidat, Frederik Glerup Christensen. Der er desuden den nyeste udgave af vores inspirationskatalog efter 4 møders hårdt arbejde i januar og februar; tak til alle, som deltog!
Vi fortsætter benhårdt med vores første lokalpolitiske laboratorium den 23. marts. Der kommer info ud med detaljer såsom tid og sted, når dette er bekræftet, men emnet bliver Byrum og byliv; hvordan gør vi Randers til den bedste by i Danmark at bo i? Det bliver et spændende og anderledes møde med politik på alternativistisk vis. Alle, også ikke-medlemmer, er velkomne, så tag venner, familie og naboer med!
De kæreste hilsner fra bestyrelsen