Årsmøde med valg af repræsentanter til Politisk Forum (POFO) og kandidat til ombudsrådet
Kære medlem i Nordsjælland,
Vi er nu over 1000 medlemmer her i Nordsjælland og vi glæder os til at se rigtig mange af jer på Årsmødet:
Gense gamle venner, hilse på nye og diskutere, grine og blive klogere…
Årsmødet finder sted den 16.september 2017 på Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13 i Hillerød
Deadline for tilmelding er den 20. august på ALLEOS eller via e-mail til** : Storkreds.nordsjaelland@alternativet.dk
I vil få en dagsorden og materiale sendt ud senest 14 dage før årsmødet.
Inden årsmødet vil vi bede jer om at overveje 4 ting:
Indstilling af medlemmer til kredsbestyrelsen
På det ekstraordinære årsmøde i storkredsen d. 13. marts 2017 vedtog vi ændringer i vedtægterne der betyder, at kredsbestyrelsen fremover består af i alt 11 medlemmer: Én repræsentant udpeget af kommuneforeningernes bestyrelser (det behøver ikke at være et medlem der sidder i den lokale bestyrelse).
Derfor skal alle kommuneforeninger udpege en repræsentant og indsende navnet til bestyrelsen senest den 20. august kl. 23.59 på e-mail: Storkreds.nordsjaelland@alternativet.dk
Alle lokale bestyrelser er orienteret om dette via deres repræsentanter i den eksisterende bestyrelse. Har du lyst til at komme i betragtning, så tag fat i din lokale forperson.
Har du forslag til vedtægtsændringer eller andre forslag som du ønsker til afstemning?
Hvis du har forslag til vedtægtsændringer eller andre forslag, som du ønsker, at vi skal stemme om på årsmødet, sender du og mindst tre andre stillere forslaget ind på SKABELON senest den 20. august 2017 kl. 23.59 på e-mail: Storkreds.nordsjaelland@alternativet.dk
Se de gældende Vedtægter for storkreds Nordsjælland: HER
Se de gældende Landsvedtægter for Alternativet 2017: HER
Vil du stille op til Politisk Forum?
Kredsbestyrelsen skal vælge to medlemmer og en suppleant til Politisk Forum (POFO).
POFO er Alternativets centrale politiske organ.
Send et kort skriv, hvor du præsenterer dig selv, og motiverer din opstilling.
Vi sender det ud til alle medlemmer i Nordsjælland forud for mødet.
Deadline for indsendelse af kandidatur: den 20. august kl. 23.59 på e-mail: Storkreds.nordsjaelland@alternativet.dk
Se mere om POFO HER og i gældende Landsvedtægter for Alternativet 2017
Vil du stille op som kandidat til ombudsrådet?
Da valget til Ombudsrådet på grund af manglende kandidater blev udskudt på landsmødet i maj, inviteres storkredsforeninger til at indstille eller genindstille kandidater inden den 15. september (for Nordsjælland den 16. september). Det betyder, at vi i Nordsjælland skal vælge en kandidat, som vi indstiller til HB.
HB udpeger herefter i alt 5 til ombudsrådet.
I landsvedtægternes kapitel 6 § 16 stk 1 beskrives ombudsrådets formål :
Ombudsrådets formål er at evaluere om vi i Alternativet internt og eksternt udlever vores værdier og debatdogmer samt respekterer Alternativets vedtægter og partiprogram. Ombudsrådet kan komme med foreslå konstruktive forbedringer eller praksis ændringer.
Send et kort skriv hvor du præsenterer dig selv, og motiverer din opstilling.
Vi sender det ud til alle medlemmer i Nordsjælland forud for mødet.
Deadline for indsendelse af kandidatur: den 20. august kl. 23.59 på e-mail: Storkreds.nordsjaelland@alternativet.dk
Har du ideer?
Der er emner, som vi ifølge vores vedtægter skal behandle. Derudover har vi i kredsbestyrelsen planer om, at temaet på årsmødet skal være RV og KV 17. Men det kan også være, at du har et helt andet tema, som du tænker kunne være spændende? - så vil vi rigtig gerne høre fra dig!
Skriv en mail med dine tanker og ideer til:
Storkreds.nordsjaelland@alternativet.dk
Vi ønsker jer alle en dejlig sommer med ferie og samvær med familie og venner.
Kærlig hilsen
Bestyrelsen i Nordsjællands storkreds
Du finder vores kontaktoplysninger HER