Årsmøde m.m

Kære medlemmer af Alternativet Rebild

Vi glæder os til at se rigtig mange af jer til vores årsmøde/generalforsamling.
Du er velkommen til at tage ægtefæller, naboer og venner med.
Til selve generalforsamlingen er det kun medlemmer, som har stemmeret.

I har tidligere modtaget en dagsorden til vores årsmøde/generalforsamling.

Vi kan supplere med, at vi efter selve generalforsamlingen serverer hjemmebagt brød, ost og økologisk rødvin, og kaffe/te, til dem, som ønsker det.

I anden del af mødet vil vi arbejde med alternativets værdier i en involverende og samskabende proces med jer.

Som I ved bygger Alternativet på værdier og ikke en ideologi, som mange andre partier.
Men hvad betyder det i praksis?

Tanken er, at alle vi medlemmer får værdierne lidt mere ind under huden og en fællesforståelse af hvad de betyder.

Nedenfor kan du se den tidligere udsendte dagsorden igen, og vi glæder os til at se dig til et par hyggelige timer og samspil om vores parti.

Tidspunkt : Den 27.marts 2017 kl. 19 - 21
Sted : Verandaen, Kulturstationen, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af stemmetællere og referent(er)
  3. Bestyrelsens beretning for Lokalforeningen
  4. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
  5. Behandling af forslag fra medlemmerne
  6. Valg til bestyrelsen
  7. Valg af revisor (er)
  8. Eventuelt

De bedste hilsner
bestyrelsen
v. Susanne Zimmer

Nedenfor kan du se referatet fra vores:

  • møde i KV17 udvalget (kommunalvalget 17) `Fremtidsværkstedet´
  • sidste bestyrelsesmøde.