Kære medlemmer
Det er tid til at vi endeligt får afholdt vores årsmøde.
Årsmødet vil blive afholdt
Søndag den 14. maj 2023 kl. 13-15
Bestyrelsens umiddelbare tanke er, at vi vil afholde det som online møde, men hvis der er stemning for det (mange deltagere) vil vi da kraftigt overveje at finde en fysisk lokation også, og altså gøre det til et hybridt møde.
Derfor må I meget gerne tilmelde jer her Årsmøde Sydsjælland, om I påtænker at deltage til årsmødet.
Forslag til behandling på årsmødet, skal være indsendt til bestyrelsen på sydsjaelland@alternativet.dk senest 3 uger før årsmødet, det vil sige vi skal modtage forslag senest den 23. april 2023.
Bestyrelsen trænger ærligt talt også til lidt fornyelse, jeg har i hvert fald siddet alt for længe, så vi håber der er nogen blandt vores medlemmer der kunne tænke sig at give en hånd med i bestyrelsesarbejdet.
I givet fald må I meget gerne skrive også til sydsjaelland@alternativet.dk og fortælle lidt om jer selv.
Yderligere oplysninger, endelig dagsorden med mere udsendes senest 2 uger før årsmødet.
Kandidatudvalg
Alternativet Sjællands Storkreds søger medlemmer til storkredsens kandidatudvalg.
Så hvis du vil være med til at arbejde for, at storkredsen fortsat, ligesom i såvel 2015 som 2019 og 2022, kan få indvalgt mindst en af vores kandidater til folketinget, så skal du også skrive til sydsjaelland@alternativet.dk
Landsmøde
Sæt også gerne tid af til at detage på årets landsmøde., som foregår i weekenden den 20-21. maj 2023, hvor du kan møde andre alternativister og få nogle gode snakke.
Alternativet har jo 10 års fødselsdag i år, hvilket vil blive markeret på landsmødet.
Håber at se jer derude
På bestyrelsens vegne
Jan, forperson