Årets sidste store fælles mission

Er du klar på en vild mission

Kære Alternativister

Der er gået et par dage siden valget, og oplevelserne rundt om i landet spænder fra glæde og lettelse til frustration – og alt derimellem. Plakaterne er væk, hverdagen er tilbage, og mange af os forsøger stadig at lande efter en intens periode. Det her tidspunkt er et vendepunkt, hvor nye hold skal finde hinanden, og hvor man både kan føle sig stærk, sårbar og en smule rundtosset. Det er helt naturligt. I har alle gjort jer erfaringer, der er værdifulde at tage med videre.

I den forbindelse er det motiverende at tale med mange af jer i disse dage, at se mange opslag på de sociale medier og at få jeres henvendelser per mail om at hjælpe med det næste store projekt: Mobilisering til folketingsvalget. I Alternativet har vi forestillingsevnen til at skabe noget andet, og Alternativet er den politiske platform, som skaber langsigtede forandringer. Med kommunal- og regionsrådsvalget som grobund kommer vi til at skabe en fantastisk kampagne næste år.

Det fortæller vi mere om til vores årlige nytårskur - søndag den 4. januar. Flere informationer om nytårskuren følger på AlleOs HER.

Her i december har vi tre vigtige opgaver:

  1. Hjælpe Alternativets Unge med en vild mission

  2. Evaluere kommunal- og regionsrådsvalget

  3. Restituere efter en lang valgkamp og nyde juletiden med familie og venner

En vild mission sammen med Alternativets Unge

Hvor gode er vi til mobilisering? Her kommer en god træning til folketingsvalget: Alternativets Unge (ÅU) har nemlig brug for din hjælp.

Alternativets Unge har i løbet af 2025 med støtte fra hovedbestyrelsen været i gang med en markant udvikling, som indtil videre har ført til over en tredobling af antal medlemmer, oprettelse af 3-4 nye lokalforeninger landet over, 12 ungekandidater til kommunalvalget - herunder spidskandidater i flere kommuner - samt et talentudviklingsprogram!

Men ambitionerne er endnu højere. Alternativets Unge har tidligere fået støtte fra DUF på ca. 1 million kroner om året, og målet for 2025 er at genvinde denne støtte. Det kræver, at de kommer op på 500 medlemmer inden året er omme. Lige nu mangler vi mindre end 150 medlemmer for at være i mål.

Derfor har vi sat alle sejl ind på at gøre dette til årets sidste store fælles mission, så de kan få et økonomisk fundament i det nye år og til at være en essentiel del af folketingskampagnen og fremtiden i partiet.

Kender du nogen under 30, som du kan melde ind i Danmarks grønneste ungdomsbevægelse i dag? Det koster kun 75 kroner for et helt års medlemsskab. Der er ingen nedre aldersgrænse og alle er velkomne.

Link til indmeldelse i ÅU HER.

Klassefoto

Evaluering af Kommunal- og Regionsvalget

Mange ting lykkedes i vores valgkamp. Vi kan virkelig være stolte over vores 7 valgte byrødder! Samtidig er der altid plads til forbedring. Derfor er det godt med en evaluering lige efter et valg. Vi vil gerne samle jeres erfaringer og feedback. Det er guld værd, når vi sammen skal bygge det næste kapitel.

Derfor må du meget gerne besvare vores evalueringsskema HER.

Deadline for besvarelse er søndag 30. november, og når vi har bearbejdet svarene, deler vi naturligvis resultaterne med jer.

Byrødder

Tak for jeres støtte især de seneste uger. Vi har stået skulder ved skulder og rykket sammen. Det er en kæmpe fornøjelse at opleve vores fællesskab!

Kærlig hilsen,

Jonathan Ries, forperson
På vegne af hovedbestyrelsen