Ansvar for egen sundhed

[Mie_Rasmussen]

livsstils sygdomme fylder efterhånden en stor del i sundhedsvæsnet, og er derved en stor udgift.
Jeg tænker at vi skal tænke helt nyt hvis vi skal ændre den ned af gående kurve for den enkelte danskers sundhed, samt knække den opadgående kurve for udgifter i sundhedsvæsnet.

fremfor at indføre flere forbud i forhold til rygning, alkohol og sukker. tænker jeg at det er vigtigt at den enkelte borger føler sig helt fri til selv at vælge sin livsstil. Men samtidig tager større ansvar.
Jeg mener ikke at vi som samfund skal gøre os til bødler overfor dem der vælger at ryge, drikke, eller spise for meget, velvidende at dette har en stor sundhedsmæssig risiko.

Jeg mener derimod at der bør indføres egenbetaling, på visse operationer, samt behandlinger.
eksempelvis på gastric-bypass operationer, hvor patienten nu, skal tabe ca 10%af vægten inden operationen, kunne det i stedet og frem for en operation være en mulighed at patienten fik tildelt en vejleder der kunne følge patienten i en livsstilsændring?? dette kunne foregå på kommunernes sundhedshuse. da en gastric bypass under alle omstændigheder kræver en livsstils omlægning, ønsker patienten alligevel en operation bør dette være egenbetaling.

rygning er ligeledes en af de laster der fører mange sygdomme med sig, så som forhøjet blodtryk, lungelidelser og øget risiko for cancer.

• jeg mener at man bør kunne sættes krav til rygestop, da det ikke giver mening at patienterne fortsat ryger mens de får behandling. og i særdeleshed ikke mens de er indlagte.

der ud over er der sikkert mange andre områder hvor der kunne indføres egenbetaling, eller hvor behandlingen kan flyttes ud i kommunernes sundhedshuse, og derved mindske presset på sygehusene.

Sundhedsvæsnet er og skal være for alle, men vi må også, set fra min optik, stille folk til ansvar for deres egen sundhed, og sygedom.

[Nicolas (Nicolas Jacobsen)]

Hej Mie

Ja, vi er selvfølgelig selv ansvarlige for, hvad vi spiser og drikker osv. - og statistikkerne afspejler dette i al sin smertefulde tydelighed. Befolkningens BMI voker og vokser, og ikke nok med at børnene følger i kølvandet på forældrene - selv kæledyrene får problemer med overvægt. Vores velstand har medført et madorgie, et sandt ædegilde uden lige, og til trods for de indlysende helbredsmæssige konsekvenser, der følger med et overdrevent indtag af kalorie ift. afbrænding af samme, så er det nærmest forbudt at gøre opmærksom på problemet.

Hvorfor er der mere kritisk fokus på dem, der dyrker sport og spiser sundt, end på dem, der er inaktive og spiser usundt?

Bare fordi, der er flere overvægtige end tidligere betyder det ikke, at det er normalt at være overvægtig. En normal krop er en krop i balance - hverken for tyk eller for tynd - og det har ikke noget med skønhedsidealer at gøre, men rent og skært helbred.

I stedet for at tænke i afgifter og egenbetaling synes jeg hellere at staten bør træde i karakter og oplyse om sund livsstil sideløbende med adgang til hjælp til at tabe sig, holde op med at ryge, drikke mindre osv. Kritikerne vil kalde det prædiken af sundhedsapostle, men fred være med det, for det er en prædiken, som er nødvendig og som kan redde liv. Det er i statens interesse at have en sund befolkning, da en sundere befolkning belaster sundhedssektoren mindre, har færre sygedage, lever længere og dermed bliver i stand til at arbejde i flere år end i dag.

Mange mennesker tænker tydeligvis ikke over hvordan de lever og hvordan de med en usund livsstil belaster kroppen - før det er for sent. Der skal gøres op med de skadelige og uansvarlige påstande i medierne om, at vi ikke skal fokusere så meget på at dyrke sport og at vi bare skal æde løs, fordi det ikke gør noget at veje et par kilo ekstra eller mere - mudret til af det samtidige fokus på skønhedsidealer, som i virkeligheden er en helt anden snak. Ja, nogle tykke mennesker kan godt stadig være pæne at se på med sine runde former, men det er hverken normalt eller sundt og bliver det aldrig.

Der er nogle tabuer, der skal brydes, og det er et meget følsomt emne nu om stunder, men der skal gøres noget for at vende kurven, så vi ikke ender som dem i USA, hvor de normalvægtige efterhånden er en minoritet. Det kan være svært at tale om uden at føle, at man træder nogen over tæerne, men al den udenomssnak, man hører, er bjørnetjenester og misforståede hensyn, som kun gør ondt værre. Der er et behov for at nogen kan skære igennem den informations- ( og misinformations-) strøm.

Brugerbetaling kommer først ind i billedet, når skaden er sket. Derved har det ikke nogen præventiv virkning - det føles blot mere fair, at den, der af egen drift er nået til en gastric binding selv må til lommerne. Øgede afgifter på cigaretter m.v. synes heller ikke at slå så voldsomt igennem og nogle køber det så bare hjem fra udlandet, så der alligevel ikke kommer nogen afgiftskroner i kassen.

Ulempen ved mere den øgede oplysning er, at det altid vil risikere ikke at nå ud til alle, og at det måske bliver sværest at nå ud til netop de grupper, som måske har den mest usunde levevis.

Generelt med hensyn til stigningen i livsstilssygdomme skal man også huske på, at en del skyldes, at flere nu lever længe nok til at få dem. Det ville dog være bedre, hvis de levede endnu længere med færre skavanker, og dermed blev en større gevinst både for sig selv og samfundet.

Samtidigt vil det reducerede forbrug af fødevarer, og det reducerede madspild, blive en kæmpe gevinst for klimaet, og det forbedrede klima igen blive en gevinst for vores generelle sundhedstilstand.

Vh. Nicolas

[Mie_Rasmussen]

Du har så ret, der skal mere fokus på forebyggelse og sundhedsfremme.
Jeg ser det som en stor udfordring, at ændre folks usunde vaner, da de der ryger jo er velvidende om konsekvensen, og de der overvægtige og indaktive jo også kender til de risici der følger med denne livsstil.
måske man skal fokusere mere på fordelene ved rygestop, og sunde kostvaner fremfor de negative ting ved at fortsætte, jeg tænker at det handler om at give folk lysten til at stoppe og ændre livsstil, ikke fordi de føler sig presset til det, men fordi de gennem oplysning får lysten til det.

Der er i forvejen masser af kostråd, og mange forskellige råd om levevis, men som du selv nævner er det ikke sikkert, at vi ved mere oplysning når ud til dem der har aller mest brug for det. Jeg tænker at sundhedsinformation skal have en stor plads i folkeskolen. det er vigtigt at der findes en sund balance mellem tyk og tynd, at børn får et sundt og naturligt forhold til deres krop og til kost.

du har ret i at der er flere gevinster for samfund og klima ved mere sundhedsfremme, derfor er det set fra mit synspunkt også et emne der berører alle, jeg håber bestemt at det bliver et stort emne fremad rettet, inden vi ender som USA.

Vh Mie

[abe (Anders Beich)]

Livsstilssygdomme er så værdiladet et begreb at vi burde holde op med at bruge det.
Lad os begynde at tale om samfundssygdomme som modvægt, så vi kan få en diskussion af begrebet.
Den eneste type forebyggelse, der virker på de risikomarkører vi kender, er intervention på samfundsniveau, og det er jo en grund til snarere at tale om samfundssygdomme end om livsstilssygdomme.
Eneste chance er at indrette et samfund hvor det er dyrt og besværligt at være usund (lade sig stresse, sidde for meget, arbejde for meget, sove for lidt, spise forkert, danse for lidt, isolere sig for meget, etc, etc.) og hvor man gelejdes til at være sund og glad (styr på psykologisk husholdning, mentaltræning dagligt, bevægelse på arbejdet og i skolen, forbud mod overarbejde, skræmbrug med måde, god søvn, høj afgift på misbrugsemner og dårlig mad, gratis dans til alle (vedligeholdelse af nerve-muskel kontakter som konitionstræning slet ikke kan hamle op med), skat på mgl social adfærd / samfundskabte humane netværk, etc, etc.) som følge af den politik der foreslås.
Lad os nedlægge livsstilstænkningen og tænke på indretningen af vores samfund bygget på de KRAM-faktorer der betyder mest: Kompetencer — Relationer — Accept — Mestring.
Det er bare med at komme i gang