Nyhedsbrev til medlemmer af Alternativet på Amager
Godt nytår 2020 til alle!
Hvem er den rette til at overtage posten efter Uffe?
Søndag den 26. januar kl. 15 inviterer bydelsforeningen på Amager til et uformelt kaffemøde, hvor vi på kryds og tværs - dels kan høre hvilke overvejelser andre gør sig - dels blive mere afklarede hver især om bl.a.: rollen som politisk leder, og hvilke kompetencer, personlighed, karisma og gennemslagskraft vedkommende bør have.
Hvem af kandidaterne mener du på bedste alternative vis vil kunne løfte opgaven?
Vi glæder os til at se dig hos Mette, Dalslandsgade 46, 5. th.
Tilmelding på mail senest d. 20. januar til: amager@alternativet.dk
Alternativet i bevægelse
Et spændende år med vigtige begivenheder og beslutninger ligger foran os. Valg af ny politisk leder for Alternativet, udmøntning af regeringens klimamål, forberedelse af valgkamp op til kommunalvalget 2021 og meget mere …
Vi har samlet de mange aktiviteter for den nærmeste fremtid her:
Mandag d. 13. januar
Ekstraordinært møde i Odense, som omhandler vedtægtsændringer, bl.a. om eventuelt delt politisk lederskab mellem to personer.
Man kan stemme digitalt: find link på AlleOs og tilmeld dig digital afstemning for at kunne stemme.
Desuden bliver der mulighed for at mødes inde i Åbenrå fra kl. 18 og følge live streaming af mødet i Odense sammen.
Fredag d. 17. januar
Navnene på de endelige kandidater og deres opstillingsgrundlag bliver offentliggjort.
Onsdag d. 29. januar
Medlemmer af Alternativet får mulighed for at møde kandidaterne og stille spørgsmål til dem.
Find tid og sted på AlleOs.
Søndag d. 1. februar
Ekstraordinært møde med valg af ny politisk leder.
Hotel Cecil, Niels Hemmingsensgade 10, kl. 16-20
Tilmelding nødvendig. Entré 50,-kr
Mandag d. 24. februar
Årsmøde for Alternativets bydelsforening på Amager
Mødet afholdes i Åbenrå kl. 19-20.30.
Dagsorden udsendes i næste nyhedsbrev i uge 6.
Vi er stadigvæk en bevægelse og et parti med op- og nedture og fejl, der bliver begået. Men oven på det dårlige folketingsvalg fornemmer vi fremgang igen fx med mange nye, unge medlemmer og masser af lyst, aktivitet og gå-på mod over hele landet.
Vi glæder os til at mødes med flere af jer, for vi bliver klogere og stærkere, når vi kender hinanden og taler sammen.
Mange hilsner fra
Bydelsforeningen Amager
Bodil, Uffe, Mette, Morten og Ida