ALTERNATIVETS EPV19 VALGOPLÆG
Om valgoplægget
Valgoplægget er udarbejdet af en skrivegruppe nedsat af Alternativets EPV19-følgegruppe. Valgoplægget er udarbejdet med afsæt i Alternativets nuværende EU politik og visioner, Alternativets værdier og manifest, samt politiske laboratorier om EU, der blev afholdt over hele landet i marts måned 2018.
Alle Alternativets medlemmer inviteres nu til at kommentere, diskutere og komme med ændringsforslag til valgoplægget indtil d. 24 april 2018. Herefter vil skrivegruppen tage alle indkomne kommentarer til efterretning, og sende det endelig valgoplæg til drøftelse i Politisk Forum.
Kommenter løs!
FRED, SOLIDARITET OG BÆREDYGTIGHED, BORGERNES EUROPA
Danmark skal være en proaktiv del af den Europæiske Union. Vi vil Europa. De udfordringer, som Verden, Europa, og Danmark, står over for, f.eks. klimakrisen, migrations- og flygtningekrisen, er så store, at de kun løses i fællesskab gennem stærke samarbejder på tværs af landegrænser, i EU og videre globalt i FN.
Det eneste alternativ til EU er et bedre EU. EU er det samarbejde mellem stater i verden, der har størst gennemslagskraft til at føre an i de nødvendige globale reformer, der omhandler klima, lighed, menneskerettigheder og migration.
Danmark skal i tæt samarbejde med ligesindede lande, herunder især de nordiske lande, inden for EU arbejde målrettet for en bæredygtig omstilling, der baserer sig på princippet om de tre bundlinjer: Den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.
De tre bundlinjer som udgangspunktet for EU
Den grønne. Alternativet ønsker et langt mere grønt Europa: EU skal være løftestang for en fælles indsats for klimaet og lede an i den globale klimakamp. Det hænger sammen med behovet for helt grundlæggende at ændre vores produktions- og forbrugsmønstre.
EU skal hæve sit ambitionsniveau ift. energi- og klimamål, iværksætte store og omfattende grønne investeringer og gå foran i verden for bl.a. at begrænse den globale opvarmning til 1.5 grader og have langt større fokus på naturpleje, den vilde natur og biodiversiteten. EU skal være den førende region i verden, når det gælder grøn omstilling, der bygger på cirkulær økonomi.
EU skal være progressiv i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Landbrugsstøtte skal bruges som redskab i omstillingen til økologisk, mindre intensivt landbrug.
Den økonomiske. Europas uholdbare neoliberale økonomi er svagt funderet og sårbar, som vi så det under finanskrisen, og som følge af klimakrisen. Den skaber en voksende og uholdbar ulighed. De stærke økonomier i Europa trumfer kortsigtet de perifere økonomier, og skaber et socioøkonomisk hierarki, der underminerer fællesskabets sammenhængskraft.
Vi ser et behov for en bedre koordineret, demokratisk styret og mere ekspansiv og progressiv økonomisk politik, der fremmer beskæftigelse og bedre fordeling af goderne. EU bør udvikle fællesbeskatning af transnationale selskaber, undgå konkurrence om lavere selskabsskatter og indføre skat på finansielle transaktioner.
Den sociale. Vi har brug for et mere socialt Europa. Myten om velfærdsturisme står i vejen for, at Danmark går fuldt ind i arbejdet for at skabe et socialt Europa. Vi skal turde tale for øget EU-integration, hvor vi ikke blot bakker op om det indre marked og den fri bevægelighed, men også om de faglige og sociale rettigheder. Vi skal tage det seriøst, at nogle europæere er presset på deres løn og deres jobsikkerhed, og vi skal modarbejde social dumping. EU skal ikke bestemme staternes socialpolitik, men sikre at alle dets borgere er omfattet af et sikkerhedsnet, og ikke lander mellem forskellige stole, når de arbejder i et andet EU-land.
EU’s medlemslande har ikke formuleret et fælles svar på migrations- og flygtningekriserne. Nationale, protektionistiske, ja endda militaristiske svar, efterlader tusinder, der søger mod Europa på livsfarlige ruter over Middelhavet. De berørte nabolande til krigsramte områder modtager utilstrækkelig støtte til at tage sig af de mange millioner af flygtninge. Europa skal ikke udlicitere sit kollektive ansvar til lande som Tyrkiet, og bør i stedet fordele flygtninge, så nabolande modtager flygtninge efter kompetence og kapacitet og får fornøden international støtte hertil.
Involverende demokrati – demokratisk forankring
Det europæiske samarbejde står i en legitimitetskrise, hvor tilliden til politikere og de politiske strukturer er faldende. Der er behov for, at beslutningsprocesserne i EU bliver endnu mere borgerinddragende og gennemsigtige. EU skal demokratiseres nedefra og lovgivning vedtages ud fra nærhedsprincippet - så tæt på borgerne som muligt og efter en åben demokratisk debat. EU skal spille en proaktiv og progressiv rolle som demokratiets vogter og udvikler i forhold til sine institutioner, medlemsstaterne og i verden.
En meget stor del af vor lovgivning og regler initieres på EU niveau, og derfor er det er vigtigt, at Folketinget involverer sig mere end i dag. Forslag til ny lovgivning og regler fra EU bør behandles i Folketingets fagudvalg, inden Europaudvalget giver mandat til vore ministre mv. til diskussioner og beslutninger i f.eks. Ministerrådet.
EU samarbejdet og EU i verden
Danmark bør sikre et tæt samarbejde inden for EU med de lande, som vi deler synspunkter med, for at vi derved sammen kan få størst mulig indflydelse på beslutninger. Derfor bør vore repræsentationer rundt omkring i EU lande og i kandidatlande samt vor repræsentation i Bruxelles opprioriteres.
Der er ligeledes behov for at sikre en meget mere vidensbaseret og åben debat om EU i Danmark, som vi ser i de fleste andre lande i EU. Debatten i Danmark præges for nuværende ofte af myter, misforståelser og usandheder. Emner tages op udenfor sammenhæng, hvilket svækker den helt nødvendige debat om i hvilken retning, vi ønsker, at det europæiske samarbejde udvikler sig.
Verden har brug for EU, og Danmark skal være med til at sikre at EU fuldt og helt kan bidrage til en bedre verden for alle.
Fuldt medlemskab – vores holdning til forbeholdene (Rets-, Forsvars- og ØMU/Fællesvaluta-forbeholdet)
EU samarbejdet er i konstant udvikling og har siden de danske forbeholds tilbliven i 1992/93 ændret sig meget. Det betyder, at de områder, forbeholdene dækker, ser markant anderledes ud i dag, end de gjorde dengang. Derfor er der behov for kontinuerligt at vurdere konsekvenserne af forbeholdene. Forbeholdene har stor betydning for varetagelsen af danske interesser i EU. samarbejdet. Med forbeholdene står vi udenfor visse forpligtelser, men også udenfor indflydelse, og uden mulighed for at sætte en dagsorden på de berørte områder.
På både rets- og forsvarsområdet er situationen i dag sådan, at disse forbehold står i vejen for at Danmark kan være med til at føre den politik, som tjener danske interesser bedst.
Vi vil have, at Danmark går forrest med at finde en løsning på fordeling af flygtninge imellem EU’s medlemslande, og vi kræver fuld deltagelse i det europæisk politisamarbejde. Samtidig ønsker vi bedre beskyttelse af danske borgere i familie- og civilretlige spørgsmål. Disse krav står Retsforbeholdet i vejen for og derfor ønsker vi det afskaffet.
Vi skal have mulighed for at deltage i EU’s fredsbevarende missioner og blive en del af det nye forsvarssamarbejde PESCO, som er et supplement til NATO. Med et USA som ikke længere prioriterer NATO samarbejdet så højt som tidligere, giver det rigtig god mening at indtræde i et fælles europæisk forsvarssamarbejde, hvor fokus er på at sikre resurser og strukturer til beskyttelse af de europæiske borgere. Vores Forsvarsforbehold står i vejen for dette og bør derfor afskaffes.
I ØMU-samarbejdet (fælles valuta mm.) er der en markant udvikling i gang med flere store forandringer i støbeskeen. Danmark bør deltage aktivt i diskussionerne derom så langt vort forbehold giver mulighed derfor. Indtil vi ved hvordan tingene udvikler sig, og kender de nye vilkår for samarbejdet, giver det ikke mening for os at tage stilling til en afskaffelse af vort ØMU-forbehold. På den baggrund forholder vi os afventende overfor at afskaffe forbeholdet på nuværende tidspunkt. Således er Alternativets politik omkring ØMU-forbeholdet, at vi ønsker at bevare forbeholdet til den dag, hvor den fælles europæiske valuta ØMU’en og det videre samarbejde om finans- og pengepolitik er ændret, så de prioriterer sociale, herunder arbejdstagerrettigheder i medlemslandene.
Tilbage til rødderne – EU som fredsprojekt
Det EU vi kender i dag, startede oprindeligt som et handelssamarbejde, der havde til formål at sikre freden mellem bl.a. tidligere fjender som Tyskland, Frankrig og Italien. Man skabte en toldunion for handel med kul og stål med det udgangspunkt, at hvis man blev afhængige af og skabte fordele for alle medlemmer i toldunionen gennem handelssamarbejdet, ville det reelt blive nær umuligt igen at gå i krig med hinanden. Historien har bevist at denne tanke var rigtig. Således bør udvidelsen af samarbejdet til først EF og senere EU ses som en udvikling af fredsprojektet. Fokus i udviklingen har imidlertid for snævert været at sikre medlemslandenes interesser, imens lande uden for EU ikke har været en prioritet. De senere års udvikling i landene omkring EU og videre ud i verden, viser at det også i vor egeninteresse må ændres.
Vi må i EU se på de udfordringer som lande udenfor EU står overfor. Det er ikke uden betydning for, hvilke udfordringer vi i EU vil blive mødt med. Titusinder af migranter søger fortsat til bl.a. EU og mange mister livet på deres vej mod overlevelse. De flygter fra krig, hungersnød, ekstrem fattigdom - allesammen problemer som forstærkes af eller skyldes klimaforandringer. EU har unikke muligheder for og dermed forpligtelsen til at gøre så meget som overhovedet muligt for at imødegå disse store udfordringer. Det ansvar skal vi påtage os. Vi skal hjælpe, først og fremmest i de områder folk flygter fra, ved at skabe bedre vilkår for vækst og udvikling. Hvad enten det drejer sig om fredsbevarende missioner, nødhjælp, hjælp til klimasikring, bedre handelsvilkår, uddannelse eller andet, så har EU afgørende interesse i og resurserne til at gøre en langt større indsats end hidtil.
Handelspolitik. Vi skal have en mere retfærdig handelspolitik, hvor afrikanske bønder kan konkurrere på lige vilkår med europæiske om at sælge deres afgrøder. En handelspolitik hvor vi giver fair vilkår til de lande, der ikke kan afsætte produkter på det europæiske marked, og som derfor fastholdes i urimelig fattigdom. Vi skal afskaffe protektionismen overfor især ulande for til gengæld at sikre levedygtige vilkår for befolkningerne, således at millioner ikke søger at migrere til EU.
Landbrugspolitik. Den nuværende landbrugspolitik og tilhørende landbrugsstøtte bør afskaffes til fordel for en model, som har fokus på at minimere klimabelastningen, sikre biodiversiteten, fremme økologien og støtte de små landbrug, som sikrer levebrødet for mange tusinde familier især i de østeuropæiske lande. Med omlægningen skal det samtidig sikres, at der ikke skabes favorable vilkår for EU-producenter på bekostning af vilkårene for producenter fra ulande.
DiEM25 (Democracy in Europe Movement 25) har som sine hovedformål: demokrati og bæredygtighed. Alternativet er med i dette tværnationale partisamarbejde om at udvikle pan-europæiske politikker for EU. Vi ser ikke det kommende Europa- parlamentsvalg sidst i maj 2019 som et snævert dansk valg, men netop som en europæisk valgkamp baseret på overordnede fælles politikker for EU’s udvikling. Vor EU politik afspejler allerede i al væsentlighed de paneuropæiske politikker som DiEM25 udvikler og vi deltager aktivt deri.
Privatlivets fred – databeskyttelse. Verden er i dag helt afhængig af internettet. Der er imidlertid brug for internationale regler der regulerer det, forhindrer nye og reducerer allerede eksisterende giganters rolle og mulighed for at undgå beskatning af deres store indtægter, og som ikke mindst respekterer alle borgeres ret til privatliv. Reguleringen af internettet må nødvendigvis ske gennem internationalt samarbejde og her bør EU spille en helt central rolle.
De fælleseuropæiske værdier. Efter 2. Verdenskrig var der i Europa meget stærke ønsker om at sikre en fremtid baseret på fælles værdier - fundamentale civile og politiske rettigheder - som de oprindelig var udviklet fra slutningen af 1700-tallet. Danmark var en utrættelig drivkraft i disse bestræbelser, som førte til Den europæiske Menneskerettighedskonvention af 1950 med senere protokoller. I dag varetages overholdelsen af Konventionen gennem Europarådets uafhængige Menneskerettighedskommissær og Den europæiske Menneskerettighedsdomstol, og dette fælles værdigrundlag er ikke mindst i disse år helt centralt for EU og alle dets medlemsstater, da det er sat under pres i nogle af EU’s medlemsstater. EU bør som forudsat i de traktater det bygger på, sikre at disse værdier fortsat danner fundamentet, ikke alene for EU, men for hele Europa, dvs. Europarådets medlemsstater.
På vegne af skrivegruppen,
Poul Brandrup
23484140, poul.brandrup@alternativet.dk
Sandra Bjerre Nielsen
30201195, regionmidt.alternativet@gmail.com