Alternativets valgoplæg til Europa-Parlamentsvalget i 2019

eu

(Alternativet) #1

ALTERNATIVETS EPV19 VALGOPLÆG

Om valgoplægget
Valgoplægget er udarbejdet af en skrivegruppe nedsat af Alternativets EPV19-følgegruppe. Valgoplægget er udarbejdet med afsæt i Alternativets nuværende EU politik og visioner, Alternativets værdier og manifest, samt politiske laboratorier om EU, der blev afholdt over hele landet i marts måned 2018.
Alle Alternativets medlemmer inviteres nu til at kommentere, diskutere og komme med ændringsforslag til valgoplægget indtil d. 24 april 2018. Herefter vil skrivegruppen tage alle indkomne kommentarer til efterretning, og sende det endelig valgoplæg til drøftelse i Politisk Forum.
Kommenter løs!

FRED, SOLIDARITET OG BÆREDYGTIGHED, BORGERNES EUROPA
Danmark skal være en proaktiv del af den Europæiske Union. Vi vil Europa. De udfordringer, som Verden, Europa, og Danmark, står over for, f.eks. klimakrisen, migrations- og flygtningekrisen, er så store, at de kun løses i fællesskab gennem stærke samarbejder på tværs af landegrænser, i EU og videre globalt i FN.
Det eneste alternativ til EU er et bedre EU. EU er det samarbejde mellem stater i verden, der har størst gennemslagskraft til at føre an i de nødvendige globale reformer, der omhandler klima, lighed, menneskerettigheder og migration.
Danmark skal i tæt samarbejde med ligesindede lande, herunder især de nordiske lande, inden for EU arbejde målrettet for en bæredygtig omstilling, der baserer sig på princippet om de tre bundlinjer: Den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

De tre bundlinjer som udgangspunktet for EU

Den grønne. Alternativet ønsker et langt mere grønt Europa: EU skal være løftestang for en fælles indsats for klimaet og lede an i den globale klimakamp. Det hænger sammen med behovet for helt grundlæggende at ændre vores produktions- og forbrugsmønstre.
EU skal hæve sit ambitionsniveau ift. energi- og klimamål, iværksætte store og omfattende grønne investeringer og gå foran i verden for bl.a. at begrænse den globale opvarmning til 1.5 grader og have langt større fokus på naturpleje, den vilde natur og biodiversiteten. EU skal være den førende region i verden, når det gælder grøn omstilling, der bygger på cirkulær økonomi.
EU skal være progressiv i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Landbrugsstøtte skal bruges som redskab i omstillingen til økologisk, mindre intensivt landbrug.

Den økonomiske. Europas uholdbare neoliberale økonomi er svagt funderet og sårbar, som vi så det under finanskrisen, og som følge af klimakrisen. Den skaber en voksende og uholdbar ulighed. De stærke økonomier i Europa trumfer kortsigtet de perifere økonomier, og skaber et socioøkonomisk hierarki, der underminerer fællesskabets sammenhængskraft.
Vi ser et behov for en bedre koordineret, demokratisk styret og mere ekspansiv og progressiv økonomisk politik, der fremmer beskæftigelse og bedre fordeling af goderne. EU bør udvikle fællesbeskatning af transnationale selskaber, undgå konkurrence om lavere selskabsskatter og indføre skat på finansielle transaktioner.

Den sociale. Vi har brug for et mere socialt Europa. Myten om velfærdsturisme står i vejen for, at Danmark går fuldt ind i arbejdet for at skabe et socialt Europa. Vi skal turde tale for øget EU-integration, hvor vi ikke blot bakker op om det indre marked og den fri bevægelighed, men også om de faglige og sociale rettigheder. Vi skal tage det seriøst, at nogle europæere er presset på deres løn og deres jobsikkerhed, og vi skal modarbejde social dumping. EU skal ikke bestemme staternes socialpolitik, men sikre at alle dets borgere er omfattet af et sikkerhedsnet, og ikke lander mellem forskellige stole, når de arbejder i et andet EU-land.

EU’s medlemslande har ikke formuleret et fælles svar på migrations- og flygtningekriserne. Nationale, protektionistiske, ja endda militaristiske svar, efterlader tusinder, der søger mod Europa på livsfarlige ruter over Middelhavet. De berørte nabolande til krigsramte områder modtager utilstrækkelig støtte til at tage sig af de mange millioner af flygtninge. Europa skal ikke udlicitere sit kollektive ansvar til lande som Tyrkiet, og bør i stedet fordele flygtninge, så nabolande modtager flygtninge efter kompetence og kapacitet og får fornøden international støtte hertil.

Involverende demokrati – demokratisk forankring
Det europæiske samarbejde står i en legitimitetskrise, hvor tilliden til politikere og de politiske strukturer er faldende. Der er behov for, at beslutningsprocesserne i EU bliver endnu mere borgerinddragende og gennemsigtige. EU skal demokratiseres nedefra og lovgivning vedtages ud fra nærhedsprincippet - så tæt på borgerne som muligt og efter en åben demokratisk debat. EU skal spille en proaktiv og progressiv rolle som demokratiets vogter og udvikler i forhold til sine institutioner, medlemsstaterne og i verden.
En meget stor del af vor lovgivning og regler initieres på EU niveau, og derfor er det er vigtigt, at Folketinget involverer sig mere end i dag. Forslag til ny lovgivning og regler fra EU bør behandles i Folketingets fagudvalg, inden Europaudvalget giver mandat til vore ministre mv. til diskussioner og beslutninger i f.eks. Ministerrådet.

EU samarbejdet og EU i verden
Danmark bør sikre et tæt samarbejde inden for EU med de lande, som vi deler synspunkter med, for at vi derved sammen kan få størst mulig indflydelse på beslutninger. Derfor bør vore repræsentationer rundt omkring i EU lande og i kandidatlande samt vor repræsentation i Bruxelles opprioriteres.
Der er ligeledes behov for at sikre en meget mere vidensbaseret og åben debat om EU i Danmark, som vi ser i de fleste andre lande i EU. Debatten i Danmark præges for nuværende ofte af myter, misforståelser og usandheder. Emner tages op udenfor sammenhæng, hvilket svækker den helt nødvendige debat om i hvilken retning, vi ønsker, at det europæiske samarbejde udvikler sig.
Verden har brug for EU, og Danmark skal være med til at sikre at EU fuldt og helt kan bidrage til en bedre verden for alle.

Fuldt medlemskab – vores holdning til forbeholdene (Rets-, Forsvars- og ØMU/Fællesvaluta-forbeholdet)

EU samarbejdet er i konstant udvikling og har siden de danske forbeholds tilbliven i 1992/93 ændret sig meget. Det betyder, at de områder, forbeholdene dækker, ser markant anderledes ud i dag, end de gjorde dengang. Derfor er der behov for kontinuerligt at vurdere konsekvenserne af forbeholdene. Forbeholdene har stor betydning for varetagelsen af danske interesser i EU. samarbejdet. Med forbeholdene står vi udenfor visse forpligtelser, men også udenfor indflydelse, og uden mulighed for at sætte en dagsorden på de berørte områder.
På både rets- og forsvarsområdet er situationen i dag sådan, at disse forbehold står i vejen for at Danmark kan være med til at føre den politik, som tjener danske interesser bedst.

Vi vil have, at Danmark går forrest med at finde en løsning på fordeling af flygtninge imellem EU’s medlemslande, og vi kræver fuld deltagelse i det europæisk politisamarbejde. Samtidig ønsker vi bedre beskyttelse af danske borgere i familie- og civilretlige spørgsmål. Disse krav står Retsforbeholdet i vejen for og derfor ønsker vi det afskaffet.

Vi skal have mulighed for at deltage i EU’s fredsbevarende missioner og blive en del af det nye forsvarssamarbejde PESCO, som er et supplement til NATO. Med et USA som ikke længere prioriterer NATO samarbejdet så højt som tidligere, giver det rigtig god mening at indtræde i et fælles europæisk forsvarssamarbejde, hvor fokus er på at sikre resurser og strukturer til beskyttelse af de europæiske borgere. Vores Forsvarsforbehold står i vejen for dette og bør derfor afskaffes.

I ØMU-samarbejdet (fælles valuta mm.) er der en markant udvikling i gang med flere store forandringer i støbeskeen. Danmark bør deltage aktivt i diskussionerne derom så langt vort forbehold giver mulighed derfor. Indtil vi ved hvordan tingene udvikler sig, og kender de nye vilkår for samarbejdet, giver det ikke mening for os at tage stilling til en afskaffelse af vort ØMU-forbehold. På den baggrund forholder vi os afventende overfor at afskaffe forbeholdet på nuværende tidspunkt. Således er Alternativets politik omkring ØMU-forbeholdet, at vi ønsker at bevare forbeholdet til den dag, hvor den fælles europæiske valuta ØMU’en og det videre samarbejde om finans- og pengepolitik er ændret, så de prioriterer sociale, herunder arbejdstagerrettigheder i medlemslandene.

Tilbage til rødderne – EU som fredsprojekt
Det EU vi kender i dag, startede oprindeligt som et handelssamarbejde, der havde til formål at sikre freden mellem bl.a. tidligere fjender som Tyskland, Frankrig og Italien. Man skabte en toldunion for handel med kul og stål med det udgangspunkt, at hvis man blev afhængige af og skabte fordele for alle medlemmer i toldunionen gennem handelssamarbejdet, ville det reelt blive nær umuligt igen at gå i krig med hinanden. Historien har bevist at denne tanke var rigtig. Således bør udvidelsen af samarbejdet til først EF og senere EU ses som en udvikling af fredsprojektet. Fokus i udviklingen har imidlertid for snævert været at sikre medlemslandenes interesser, imens lande uden for EU ikke har været en prioritet. De senere års udvikling i landene omkring EU og videre ud i verden, viser at det også i vor egeninteresse må ændres.
Vi må i EU se på de udfordringer som lande udenfor EU står overfor. Det er ikke uden betydning for, hvilke udfordringer vi i EU vil blive mødt med. Titusinder af migranter søger fortsat til bl.a. EU og mange mister livet på deres vej mod overlevelse. De flygter fra krig, hungersnød, ekstrem fattigdom - allesammen problemer som forstærkes af eller skyldes klimaforandringer. EU har unikke muligheder for og dermed forpligtelsen til at gøre så meget som overhovedet muligt for at imødegå disse store udfordringer. Det ansvar skal vi påtage os. Vi skal hjælpe, først og fremmest i de områder folk flygter fra, ved at skabe bedre vilkår for vækst og udvikling. Hvad enten det drejer sig om fredsbevarende missioner, nødhjælp, hjælp til klimasikring, bedre handelsvilkår, uddannelse eller andet, så har EU afgørende interesse i og resurserne til at gøre en langt større indsats end hidtil.

Handelspolitik. Vi skal have en mere retfærdig handelspolitik, hvor afrikanske bønder kan konkurrere på lige vilkår med europæiske om at sælge deres afgrøder. En handelspolitik hvor vi giver fair vilkår til de lande, der ikke kan afsætte produkter på det europæiske marked, og som derfor fastholdes i urimelig fattigdom. Vi skal afskaffe protektionismen overfor især ulande for til gengæld at sikre levedygtige vilkår for befolkningerne, således at millioner ikke søger at migrere til EU.

Landbrugspolitik. Den nuværende landbrugspolitik og tilhørende landbrugsstøtte bør afskaffes til fordel for en model, som har fokus på at minimere klimabelastningen, sikre biodiversiteten, fremme økologien og støtte de små landbrug, som sikrer levebrødet for mange tusinde familier især i de østeuropæiske lande. Med omlægningen skal det samtidig sikres, at der ikke skabes favorable vilkår for EU-producenter på bekostning af vilkårene for producenter fra ulande.

DiEM25 (Democracy in Europe Movement 25) har som sine hovedformål: demokrati og bæredygtighed. Alternativet er med i dette tværnationale partisamarbejde om at udvikle pan-europæiske politikker for EU. Vi ser ikke det kommende Europa- parlamentsvalg sidst i maj 2019 som et snævert dansk valg, men netop som en europæisk valgkamp baseret på overordnede fælles politikker for EU’s udvikling. Vor EU politik afspejler allerede i al væsentlighed de paneuropæiske politikker som DiEM25 udvikler og vi deltager aktivt deri.

Privatlivets fred – databeskyttelse. Verden er i dag helt afhængig af internettet. Der er imidlertid brug for internationale regler der regulerer det, forhindrer nye og reducerer allerede eksisterende giganters rolle og mulighed for at undgå beskatning af deres store indtægter, og som ikke mindst respekterer alle borgeres ret til privatliv. Reguleringen af internettet må nødvendigvis ske gennem internationalt samarbejde og her bør EU spille en helt central rolle.

De fælleseuropæiske værdier. Efter 2. Verdenskrig var der i Europa meget stærke ønsker om at sikre en fremtid baseret på fælles værdier - fundamentale civile og politiske rettigheder - som de oprindelig var udviklet fra slutningen af 1700-tallet. Danmark var en utrættelig drivkraft i disse bestræbelser, som førte til Den europæiske Menneskerettighedskonvention af 1950 med senere protokoller. I dag varetages overholdelsen af Konventionen gennem Europarådets uafhængige Menneskerettighedskommissær og Den europæiske Menneskerettighedsdomstol, og dette fælles værdigrundlag er ikke mindst i disse år helt centralt for EU og alle dets medlemsstater, da det er sat under pres i nogle af EU’s medlemsstater. EU bør som forudsat i de traktater det bygger på, sikre at disse værdier fortsat danner fundamentet, ikke alene for EU, men for hele Europa, dvs. Europarådets medlemsstater.

På vegne af skrivegruppen,

Poul Brandrup
23484140, poul.brandrup@alternativet.dk

Sandra Bjerre Nielsen
30201195, regionmidt.alternativet@gmail.com


(Jan Kristoffersen) #2

Hej,

Overordnet set en fin og afbalanceret tekst.

Et par spørgsmål.

Hvad er grunden til, at vi tager fat i privatlivets fred og databeskyttelse, når persondataforordningen træder i kraft den 25 maj? Den er vel det ypperste på området, og hvad er det konkret, vi ønsker udover den? Ydermere, hvad har beskatning af Google og Facebook at gøre med privatlivets fred og databeskyttelse?

Jeg syntes databeskyttelse er ekstremt vigtigt, men forstår ikke lige, hvad vi helt konkret vil sige med dette afsnit.

Bedste hilsner,
Jan Kristoffersen,
Aspirant, Europaparlamentet.


(Karin Rohr Genz) #3

Et rigtig fint oplæg. Jeg er enig med Jan i, at det virker malplaceret, at beskatningen af ex. Google og Facebook står under overskriften Privatlivets fred - databeskyttelse, tænker at det var mere oplagt at have det med under De tre bundlinjer - Den økonomiske, hvor der i forvejen er skrevet noget der lægger sig tæt op ad det


#4

Hej
Generelt et ok oplæg, som dog skal have et par kommentarer med på vejen. Det grønne fylder for lidt og er for ukonkret. Den grønne omstilling kan vel ikke alene baseres på cirkulær økonomi? Transportsektoren er ikke nævnt. Skal vi ikke flytte en væsentlig større del af godstransporten over på jernbane. Også gerne persontransport - både fra biler og fly. Hvad med fremme af el frem for andre energikilder med udbygning af transmissionsnettet og udbygning af elproduktionen i Europa baseret på vind, vand og sol? Hvad med el i den individuelle transport (biler mv.)?
Vedr. økonomiafsnittet bør ordet progressiv om den økonomiske politik fjernes. Det er en unødvendig floskel. Desuden skal omtalen af ekspansiv økonomisk politik ændres. For det drejer sig om muligheden for at føre en aktiv finanspolitik, som i perioder er ekspansiv - i andre perioder det modsatte. Og det drejer dig ikke mindst om, at der skal udvikles redskaber til at føre en politik i områder med arbejdsløshed og manglende økonmlsk vækst og en anden politik i områder med overophedning på samme tidspunkt. Jeg har ikke svaret her - men det er et kæmpe problem, at der ikke findes sådanne redskaber i Eurolandene i dag. Når de mangler muligheden for indbyrdes justering af valutakurserne, skal der være nogle redskaber til at sikre en udvikling, der fremmer den økonomiske lighed mellem landene.
Afslutningsvis: vi skal arbejde for ophævelse af alle tre forbehold. Enten er er vi helt og fuldt med i fællesskabet eller også er vi som Norge og andre udenfor. Disse forbehold er principielt en uskik. Jeg synes vi skal være med i fællesskabet af bl.a. de gode grunde, der er nævnt i oplægget.
Lars Møller Jensen, Aalborg, medlem, cand polit. O


(Palle Skov) #5

Ni ud af ti EU-borgere, der modtager centrale sociale ydelser i Danmark, har været bosat her i mindst to år og langt størstedelen i mere end fem år. Derfor er det misvisende at tale om ”velfærdsturisme” som en trussel mod den danske velfærdsstat, mener professor bag en ny forskning, der dog også viser, at den fri bevægelighed presser SU-systemet.
I mange år har den offentlige debat i Danmark været præget af forestillingen om europæiske ”velfærdsturister”, der hæver velfærdsydelser lige efter ankomst til Danmark. Men det er decideret misvisende at snakke om den danske velfærdsstat som særligt sårbar overfor ”velfærdsturisme”. Derfor bør begrebet droppes i den offentlige debat. Det mener Dorte Sindbjerg Martinsen, som er en af tre professorer bag et nyt forskningsprojekt.

  • Der er ikke belæg for den antagelse, at man får ydelserne efter et kort ophold i Danmark. Det er kun de færreste, der gør det, når man ser hen over de 12 år, hvilket er en lang periode, siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Forskningen har undersøgt data fra perioden 2002 – 2013, og set på, hvor langt tid EU-borgere, som modtager danske velfærdsydelser, bor i landet inden de modtager børnepenge, dagpenge, kontanthjælp eller SU. Har de boet i landet, antager man også, at de har bidraget til den danske statskasse. Ni ud af ti af de EU-borgere, der modtager ydelserne, har boet her i mindst to år og størstedelen i mere end fem år.

Dansk SU under stigende pres
Når det kommer til SU-området er der imidlertid sket en stigning i antallet af EU-borgere, der modtager SU kort tid efter ankomsten til Danmark. Over halvdelen har boet mindre end fem år i landet, inden de modtager SU.

Der er en stigning i andelen, som kommer herop og får SU efter et meget kort ophold. De kan tage et studiejob på McDonalds, og så har de adgang til SU uden at have været her i lang tid. Det kan der være både EU-borgere, uddannelsessteder og virksomheder, der spekulerer i, siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Udviklingen kalder på handling fra de danske politikere, som ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen bør overveje:

  • Indførelse af et supplerende bopælskriterie for at åbne ret til dansk SU, da EU-domstolen i senere domspraksis synes at være mere lydhør overfor begrundede undtagelser fra EU-retlige principper.

  • At arbejde for en kollektiv politisk løsning i EU, der præciserer arbejdstagerbegrebet.

Forskningen er sammenfattet i et digitalt policy brief kaldet et Puzzle Piece, som er udgivet på Institut for Statskundskabs nye offentlige policy platform Political Ideas and Analysis, P.I.A.

Kilde


(Palle Skov) #6

Betyder dette, at vores prioritering af en indtræden i et fælles europæisk forsvarssamarbejde er helt afhænging af USAs prioritering af NATO samarbejdet? Eller med andre ord. Hvis USA vender tilbage til sin tidligere prioritering af NATO samarbejdet, så giver vores forsvarsforbehold god mening?


(Palle Skov) #7

Altinget bringer den 22. april et interview med Rasmus Nordqvist. Interviewet indledes med denne hovedrubrik:
"INTERVIEW: Alternativet går til EU-valg side om side med polakker, portugisere og franskmænd i bevægelsen Diem25. Kampen om pladserne i det næste EU-Parlament skal være europæisk, ikke national, lyder det fra EU-ordfører Rasmus Nordqvist

Altinget spørger Rasmus:
Yanis Varoufakis siger selv, at han er tilhænger af et ægte føderalt EU. Er du med på den?

Rasmus svarer:
”Der er mange nuancer i, hvad der er føderalt. Jeg snakker jo meget om rettigheder til den enkelte borger. Det er jo en meget føderal tænkning, at borgeren har rettigheder og ikke kun landene. Jeg ser ikke en føderal stat a la USA for mig overhovedet. Men det er klart, at vi bliver nødt til at sørge for, at vi ikke ser vores fællesskab bare som 28 – snart 27 – lande, men også som de her 510 millioner borgere. Og det er så der, nogle vil slå korsets tegn og kalde det føderalt. Men jeg kalder det socialt Europa,”

Jeg efterspørger på denne baggrund at vores valgoplæg adresserer det føderale spørgsmål.

Læs Altingets interview med Rasmus her


(Alternativet Nordjylland) #8

Hej Alle

I Alternativet Nordjyllands politiske udvalg, har vi drøftet valgoplægget, og det påfalder mig at kommentere på afsnittet om involverende demokrati - demokratisk forankring.

Vi mener at man godt kunne være lidt mere konkret, og nævne nogle af de ting man rent faktisk vil søge at ændre, så det ikke bare bliver ved de flotte ord. Skal vi have en ny sammensætning af de forskellige “kamre” (kommission, parlament, osv)? Skal der måske være færre beslutningsdygtige organer, så systemet bliver mere nært og lettere forståeligt for borgerne? Kort sagt: Lidt jordforbindelse til de flotte ord.

Ellers et fint dokument. Andre medlemmer af vores politiske udvalg, vil kommentere andre punkter.

Grøn hilsen

Jens Harder, Forperson for Alternativet Nordjylland


(Elena Smith) #9

Et rigtigt flot oplæg, med mange gode detaljer. Vi savner dog, at der er flere konkrete bud på hvordan de gode intentioner føres ud i livet. Vi kunne også ønske os at FNs verdensmål er nævnt i oplægget. Vi kan godt se, at mange af målene er der implicit, men vi synes det kunne være flot, hvis de var nævnt ekspiclit.
Hilsen Elena Cervera Smith
Per Astrup


(Annette Schneider ) #10

Tak til skrivegruppen for et virkeligt solidt papir. Og et godt “rundt” og rummeligt oplæg. Hermed et par kommentarer:

  1. De tre bundlinjer
    Den grønne:
    Makroøkonomisk overvågning af ressourceanvendelsen/-effektiviteten - også som konkurrenceparameter - kunne med fordel blive medtaget i afsnittet, så teksten bliver lidt mere operationel.
    Den økonomiske:
    Forstår ikke første sætning - hvordan følger sårbarheden af klimakrisen? Hvad mener vi operationelt med “progressiv økonomisk politik” - et par eksempler ville være godt.
    Sociale:
    Synes teksten her lader forstå, at vi alene søger en fælles fordeling af flygtninge. Først senere kan man i afsnittet om “tilbage til rødderne - EU som fredsprojekt” læse, at vi også mener, at der skal gives mere støtte lokalt. Dette aspekt synes jeg også skal med under det sociale. (Og konteksten - flygtningekrisen - skal måske have sin egen overskrift?)
  2. Fuldt medlemskab - vores holdning til forbeholdene (rets-, forsvars- og ØMU-forbeholdet):
    I sidste afsnit om ØMU´en sparker vi til hjørne indtil “vi ved, hvordan tingene udvikler sig”. Jeg synes ikke, der er så meget at afvente og mener fundmentalt, at de synspunkter vi og DK repræsenterer beds fremmes ved, at være med om bordet og offensivt påvirke tingenen og bygge aliancer. En mere social tilgang fremmes ikke ved, at vi afventende står udenfor. DK bør være med helt i front her og det bør være en mærkesag for DK. Og det kan Å bidrage til, at det bliver.
  3. Privatlivets fred - databeskyttelse:
    Synes ikke beskatning vedrører emnet. Og det fortjener egen overskift, som en virkelig vigtig politisk dagsorden til fremme af sammenhængskraften i EU-samfundet (eller den folkelige opbakning), ud fra devisen om, at et samfund skal have ens regler for alle - store som små - ellers tror vi ikke på det. Og vi stemmer på såkaldte “anti-elitære”.
  4. De fælleseuropæiske værdier:
    Jeg kunne godt ønske mig en stillingtagen til en mere politisk anvendelse af strukturfondene, således at de flugter med de værdier EU er baseret på. Og dermed støtte til den tilgang Kommissionen har valgt at anlægge ift. dette helt fundamentale spørgsmål.

Hilsen
Annette Schneider - EP-kandidataspirant


(Gustav Sieg Sørensen) #11

Bemærkninger til Alternativets valgoplæg til Europa-Parlamentsvalget i 2019

Der er adskillelige ting, der ikke er i orden i EU. Indtil disse ting er kommet i orden, foreslår vi:

  1. at Danmark beholder retsundtagelsen
  2. at Danmark beholder forsvarsundtagelsen
  3. at Danmark beholder undtagelsen for ØMU’en og Møntunionen.

Desuden foreslår vi, at Danmark trækker sig ud af EU’ s finanspagt, og at Budgetloven bliver lempet.
Finanspagten og Budgetloven holder bl.a. kommunerne i et unødvendigt stramt økonomisk greb, og de fører til ugennemtænkte sociale nedskæringer.

Med venlig hilsen
Jeanette Dahl (medlem af Alternativet Aalborg)
Gustav Sieg Sørensen (medlem af Alternativet Thy-Mors)

PS. Vi er begge medlemmer af Alternativets politiske udvalg i Nordjylland, og vi deltog i dagens møde i udvalget.


(Bjarne Riisgaard) #12

Mht. DIEM 25 er det nok værd at indtage en mere forbeholden position, eftersom de for nylig har udgivet et fyldigt, gennemarbejdet manifest (“European new deal”) der på flere områder, bl.a. vedrørende spørgsmålet ubetinget universel borgerløn, er direkte i strid med alternativets program.


(Lisbeth Søndergaard Raun) #13

Et af formålene med EU var og er faktisk en styrkelse af menneskerettighederne. Desværre synes mange lande og politikere i EU-samarbejdet at have glemt dette vigtige formål.

Jeg kan se, at Alternativets nuværende valgoplæg til Europa-Parlamentsvalget 2019 også vil inddrage menneskerettighederne, men jeg synes, at _dette formål skal understreges og opprioriteres i langt højere grad.

Jeg synes, at Alternativet sammen med DiEM25 (European Spring/ Printemps européen/ Primavera Europea) skal arbejde for at få fokus tilbage på menneskerettighederne, også på inkorporering og implementering af FN’s Handicapkonvention i Danmark og i de øvrige EU-medlemslande.
Dette vil også gøre EU og Europa-Parlamentsvalget langt mere nærværende for den almindelige dansker og den almindelige europæer, hvilket er vigtigt, navnlig da mange vælgere i fortvivlelse over forholdene enten vælger ikke at stemme eller vælger at stemme til højre - eller endog langt til højre - for midten (se interview med Yanis Varoufakis, medstifter af DiEM25: https://www.yanisvaroufakis.eu/2018/04/16/on-mera25-on-diem25s-transnational-european-parliament-electoral-campaign-on-our-allies-in-france-around-europe-interviewed-by-fabien-perrier-for-regards-fr-english-with-french-subtitles/).

Se mere her:
https://europa.eu/european-union/topics/human-rights_fr,
http://europe.cidem.org/index.php?p=union-europeenne,
https://www.fidh.org/fr/plaidoyer-international/union-europeenne/

En vigtig, men overset menneskerettighedskonvention, som ved fuld inkorporering kunne få stor positiv betydning både for den almindelige dansker og den almindelige europæer, er FN’s Handicapkonvention (konvention om rettigheder for personer med handicap).

EU har som organisation tiltrådt FN’s Handicapkonvention, hvilket burde give konventionen en særlig vægt, men det kniber gevaldigt med at få inkorporeret og implementeret konventionen i flere af EU’s medlemslande og herunder ikke mindst i Danmark. Gennem de seneste år har vi tværtimod set flere og flere besparelser på områder, der direkte berører de mennesker, der ellers burde være omfattet af FN’s Handicapkonvention. Skattelettelser og “nødvendighedens politik” er blevet vigtigere end menneskerettigheder, og mange af de mennesker, der bliver ramt af besparelserne, opgiver at stemme eller vælger at stemme langt til højre for midten (jf. nederst i dette indlæg: interview med grundlæggeren af DiEM25, Yanis Varoufakis).

Se hér:
https://www.avisen.dk/blogger-det-skete-under-nazismen-og-noget-lignende_495767.aspx,
https://menneskeret.dk/emner/handicap/forstaa-konvention/artikel-44-organisationer-regional-integration-eu/imr-artikel,
http://www.handicap.dk/nyheder/nyhedsarkiv/eu-s-efterlevelse-af-fn-s-handicapkonvention-paa-dagsorden/, http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX:52012IE1468,
https://uniavisen.dk/handicappede-studerende-har-retskrav-paa-ligebehandling/

Andre links om FN’s Handicapkonvention (konvention om rettigheder for personer med handicap):
http://www.dch.dk/content/konventionsteksten,
http://www.dch.dk/Nyheder/handicapkomités-anbefalinger-nu-på-dansk,
https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/nyheder/forslag_til_lov_om_forbud_mod_diskrimination_af_personer_paa_grund_af_handicap.pdf,
https://www.lovtidende.dk/pdf.aspx?id=194338,
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/09_september_17/hoeringssvar_vedr._forslag_til_lov_om_forbud_mod_forskelsbehandling_paa_grund_af_handicap.pdf,
https://politiken.dk/indland/samfund/art5544941/FN-kritiserer-Danmarks-handicap-indsats

Det er af afgørende betydning, også for almindelige danskeres og almindelige europæeres tiltro til det europæiske projekt, at EU igen får fokus på menneskerettighederne og herunder også på inkorporering og implementering af FN’s Handicapkonvention i Danmark og i de øvrige EU-medlemslande.

Se mere her:
https://www.cairn.info/revue-relations-internationales-2007-4-page-33.htm, http://mobile.lemonde.fr/idees/article/2016/01/20/comment-faire-respecter-les-droits-de-l-homme-a-l-interieur-de-l-union-europeenne_4850243_3232.html,
https://www.euractiv.fr/section/institutions/interview/eu-fundamental-rights-chief-without-human-rights-europe-loses-its-integrity/

Det er på tide at gøre den danske og europæiske befolkning bevidste om, at en stemme på Alternativet og DiEM25 (European Spring/ Printemps européen/ Primavera Europea) vil bidrage til en styrkelse af de menneskerettigheder, der berører den almindelige dansker og den almindelige europæer direkte.

Når der skæres i de offentlige finanser pga. neoliberal nedskæringspolitik, er det altid de svageste grupper, som bliver hårdest ramt. Vi skal sammen med DiEM25 have gjort op med den politik, og vi skal have styrket menneskerettighederne og forbedret forholdene for de svageste befolkningsgrupper.

Se også dette interview med Yanis Varoufakis:

Lad os få menneskerettighederne - og herunder ikke mindst FN’s Handicapkonvention - med som en direkte del af både Alternativets og DiEM25’s valgoplæg til Europa-Parlamentsvalget 2019!

Mange venlige hilsener

Lisbeth Søndergaard Raun.

Medlem af bestyrelsen i Lokalforening Aabenraa og Omegn med virkning fra februar 2018.
EP-kandidataspirant og kandidat til EPV19.


(Lisbeth Søndergaard Raun) #14

Om klageadgangen til henholdsvis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og FN’s Handicapkomité, om behovet for fuld inkorporering af bl.a. FN’s Handicapkonvention og om, hvorfor klageadgangen ikke i sig selv er nok til at sikre menneskerettighederne:

I praksis er det - navnlig for Handicapkonventionens målgruppe - meget svært at nå så langt som til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller til FN’s Handicapkomité, og derfor er det så vigtigt med en reel inkorporering og implementering af vigtige menneskerettighedskonventioner som FN’s Handicapkonvention.

Før en sag kan indbringes for henholdsvis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og fx FN’s Handicapkomité, skal alle administrative klagemuligheder i hjemlandet være udtømte, og en given sag skal have været igennem hele retssystemet i hjemlandet.

Navnlig for ressourcesvage borgere er det udelukket at indlede en retssag og gå til domstolene. Det koster både økonomiske og ikke mindst menneskelige og helbredsmæssige ressourcer, som den berørte borger typisk ikke er i besiddelse af. Situationen bliver ikke bedre af, at der fx også blandt danske jurister og advokater er mangel på viden om konventionen.

Læs mere hér om Danmarks tiltrædelse af Handicapkonventionens tillægsprotokol, hvoraf det fremgår, at alle nationale retsmidler skal være udtømte:
https://menneskeret.dk/nyheder/tiltraedelse-handicapkonventionens-tillaegsprotokol og https://menneskeret.dk/emner/handicap/forstaa-konvention/valgfri-protokol-konventionen-rettigheder-personer-handicap/imr

Læs mere hér om klageadgang til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomraader/international/menneskerettigheder/hvis-du-vil-klage

Se endvidere:


(John Søndergaard) #15

Tak til deltagerne i processen med at lave et valgoplæg til EU-P. Dejligt internationalt og ikke puslinglandsmentalitet - vi skal være med hvor løsninger skabes og kan skabes. Og en fremtid som handler ikke nationalitet eller hvad JEG OG MINE kan få ud af noget, men en vision om at vi skal skabe en bedre i morgen. Jeg glæder mig til valget og at vi få valgt medlemmer af EU-parlamentet