@ChristianPoll: I dag er ikke nogen god dag for den bæredygtige omstilling af vores samfund. Finansloven er nu forhandlet på plads. Desværre er den sort, og derfor har vi brug for et grønt pust!
I dagens anledning får I vores nye udspil for den danske natur.
Vi har en vision om en rig og vild natur og en intention om at stoppe tabet af biodiversitet. Vi vil føre naturpolitik på naturens præmisser. Vi vil give plads til biodiversiteten og til den vildhed, der skal til for at evolutionens kreativitet kan udfolde sig. Derfor har vi udarbejdet et udspil med 31 bud på, hvordan vi stopper tabet af biodiversiteten og sikrer, at vi får den tilbage, vi allerede har mistet.
Udspillet er allerede til debat i forskellige faggrupper, men vi vil høre, hvad alle synes om vores ideer, så vi sammen kan kvalificere dem endnu mere og ende med en samlet pakke, der kan gøre, hvad der er nødvendigt for naturens biologiske mangfoldighed. Jeg håber, at I vil være med til at udvikle landets stærkeste naturpolitik. Vi har brug for jeres viden og jeg glæder mig til at høre, hvad I synes. Udspillet er også til debat i facebook-gruppen biodiversitet.dk og jeg er allerede glad for de mange inputs fra biologerne!
Alternativets Naturudspil: Naturen tilbage i naturpolitikken
Biodiversiteten og den frie vilde natur er truet i Danmark. Det ønsker Alternativet at rette op på. Dette udspil
er Alternativets bud på, hvordan vi fra politisk hånd kan bidrage til at standse tabet af den danske
biodiversitet samt genoprette det tabte.
Forskning viser at vi er vidner til den sjette masseuddøen af arter siden livets opståen på Jorden. Arter
forsvinder med en hastighed, der er mellem 100-1000 gange højere end den historiske normalrate. Vi mister
altså langt flere arter, end nye arter udvikles. Det særlige ved denne masseuddøen er, at den er forårsaget
af én art, nemlig mennesket. Vi optager plads fra andre arter i vores bestræbelser på at udvikle vores
samfund. Det er en trist rolle at have som art. Men tænk, hvis det var omvendt? Tænk hvis menneskets
udvikling gav plads til livets udvikling? Det er denne udvikling, vi med dette udspil vil iværksætte. Vi foreslår
en økosystemtilgang, hvor biodiversitetshensyn skal være en integreret del af arealanvendelsen og
samfundsudviklingen. Vi vil have en integreret indsats, hvor vi tager hensyn til biodiversitet på alle arealer og
i alle produktioner.
For Alternativet er det centralt at yde en målrettet indsats for igen at få en vild og mangfoldig natur i
Danmark. Vi ønsker et samfund, der giver plads til biodiversiteten og til den vildhed, der skal til for at
evolutionens kreativitet kan udfolde sig. En vild og mangfoldig natur er også vigtig for at sikre rige
naturoplevelser for danskerne til alle tider. Det er i naturen, at vi drages af livets forunderlighed og lærer at
forstå livets udvikling og tilpasning.
Mange mennesker føler sig forbundet til naturen lidt på samme måde som til et barndomshjem. Det er ikke
mærkeligt. Vi kommer af naturen, og vi er en del af naturen. I Danmark har vi underlagt os landskabet i
landbrug og skovbrug, i byer og infrastruktur. Det har været med til at skabe et rigt land med stor velstand,
men desværre også en fattig natur, som følge af det store produktionskrav vi har stillet til landskabet.
Heldigvis er der slet ikke behov for at optage så stor en del af landskabet til produktion for at sikre vores
velstand og velfærd. Som et rigt samfund har vi ansvaret for at prioritere pladsen til en rig natur. At give
plads til biodiversiteten er et udtryk for generøsitet og ydmyghed over for livets udfoldelse på jorden.
Alternativet vil tage naturen seriøst. Vi vil stoppe tabet af biodiversitet ved at basere naturforvaltningen på
viden om arternes udbredelse og levesteder og arbejde for frugtbar sameksistens mellem natur og samfund.
Hvis vi bruger den bedste viden, vi har om naturen, kan vi godt nå at standse tabet af biodiversiteten inden
2020. Men så skal det gøres helhjertet og med biologernes faglighed i førersædet.
Vores naturudspil rummer dermed en ny vision for Naturstyrelsen, for de fleste af de forslag vi kommer med,
ser vi, at Naturstyrelsen skal have ansvaret for at føre ud i livet. Naturstyrelsen skal over en årrække afvikle
deres skov- og landbrugsvirksomhed. I stedet bør Naturstyrelsen styrke og bevare den danske biodiversitet,
formidle naturen og sikre adgang på statens naturarealer for danskerne. Naturstyrelsen løser i dag de
opgaver, de er bundet til af den til enhver tid siddende regering, og det er disse opgavers karakter vi vil
ændre. Det er jo naturligt, at styrelserne leverer det almennyttige til alle danskere frem for at drive
virksomhed.
For Alternativet handler det om at gøre det nødvendige for at standse tabet af biodiversitet i Danmark. Det
handler først og fremmest om at sikre plads til naturen uden produktionskrav til jorden eller til de dyr, der
færdes der. Det er produktionskravet til landskabet, der truer naturen i Danmark. Derfor skal vi både finde
arealer i landbruget og skovbruget, der skal udlægges til fri natur.
Med vores naturudspil inviterer vi til debat om at prøve noget ret nyt, men egentligt ganske ukontroversielt:
At føre naturpolitik på naturens præmisser. Naturen skal ikke anses som en ressource, vi skal forvalte, men i
stedet for ses som noget, der skal have plads og mulighed for udfoldelse.
Det vil være oplagt for den danske naturpolitik at tage udgangspunkt i de 20 Aichi-biodiversitetsmål, som der
globalt er konsensus om og som Danmark er forpligtet til at udmønte. De 20 mål beskriver bl.a. en
helhedstænkning til bevaring af naturen og til bæredygtig brug af naturen.
Alternativet fokuserer på 4 overordnede indsatsområder for biodiversiteten:
- Plads
Den danske natur mangler frem for alt plads. Alternativet vil derfor fokusere på at skabe plads til arternes frie udfoldelse i store sammenhængende og varierende naturområder til lands og til vands.
Det vil vi bl.a. gøre ved at omlægge al statslig skov til urørt skov. Vi vil have mere vild natur, som
skal bruges meget mere af skoler og institutioner på alle niveauer. Vi tror, at vores kommende
generationer vil finde det mere naturligt at styrke biodiversiteten, hvis de har kontakt med naturen og
viden om den. Alternativet vil ligeledes etablere syv marine beskyttede områder. - Dynamik
Den danske natur mangler dynamik. Alternativet vil sikre rammerne for en vild og selvopretholdende
natur ved at genoprette naturens dynamik og processer. Det vil vi bl.a. gøre ved at udsætte store
dyr til helårsgræsning som f.eks. Europæisk Bison og Elg på statslige naturarealer inden for nogle
store hegnede områder - Beskyttelse
Den danske naturbeskyttelse mangler håndhævelse. Alternativet vil sikre de mest artsrige og truede
naturområder i det fragmenterede landskab langt bedre mod næringsstofforurering, oppløjning,
fragmentering og tilgroning. Det er her, vi finder de mest truede arter, og det er her, vi skal sætte
målrettet ind for at standse tabet af biodiversitet og sikre de bestande, fremtidens natur skal bygge
på.
Vi vil bl.a. sikre bufferzoner omkring de mest artsrige og sjældne levesteder og sikre en mere
konsekvent håndhævelse af §3-lovgivningen, der beskytter bestemte naturtyper. Her vil vi styrke
kommunernes naturindsats og indføre hårdere bødestraf for overtrædelse af §3-naturbeskyttelsen - Sameksistens
Vi vil understøtte og undersøge, hvordan der kan skabes sameksistens imellem samfund og
biodiversitet, ved at integrere naturhensyn i landbrug, i skovbrug og i byerne i videst muligt omfang -
uden at kompromittere arealernes funktioner til produktion, beboelse og transport. Det vil vi bl.a.
gøre ved at indføre undervisning i naturpleje, økologisk dyrkning og permakultur på
landbrugsuddannelserne.
Idekatalog med forslag vi ønsker at samarbejde med folketingets øvrige partier om
Alternativets naturudspil er vores første skridt mod Danmarks mål om at standse tilbagegangen af
biodiversiteten inden 2020 og består af fire indsatsområder: Plads, dynamik, bevarelse og sameksistens.
- FORSLAG DER SKABER PLADS
Alternativet vil fokusere på at skabe plads til arternes frie udfoldelse i store sammenhængende
naturområder til lands og til vands til evig tid. Det vil vi gøre ved at:
- a) Arbejde for 100 pct. urørt statsskov, hvor alle indgreb i skoven har til formål at styrke
biodiversiteten (1). - Arbejde for at de små- og spredt beliggende lysåbne naturarealer udvides eller bindes
sammen, og sikres en pleje, der øger biodiversiteten på arealerne. - Udlægge vandindvindingsområder som store græssletter – overdrev og heder med
plads til store flokke af forskellige vilde eller domesticerede græssere, der kan skabe en
rig natur. Er arealerne tidligere landbrugsjord, kan det være nødvendigt at gennemføre
nogle førstegangstiltag, der er med til at fjerne næringsstoffer fra arealerne. Det er
vigtigt, at områderne kombineres med arealer, hvor der er en frøpulje, at de planter,
man gerne vil fremme. I dag plantes skov på de arealer, hvor man vil beskytte
grundvandet. Vi ser dette som et alternativ til skovplantning, men også som en mulighed
for at skabe nye naturområder, med plads til både skov og græsland. Instrumentet til at
skaffe jorderne kan være jordfordeling. - Udlægge ådalene både lavbundsarealerne og skrænterne til naturformål. Det vil give
nogle langstrakte naturområder og man vil kunne fokusere indsatsen på arealer der i
forvejen enten er for våde eller for tørre til, at de er rentable at dyrke til landbrugsformål.
Integreres ådalene samtidig med skov, så vil der blive skabt nogle naturområder, hvor
den naturlige hydrologi kan genoprettes og hvor der er plads til en varieret bestand af
vilde og/eller domesticerede græssere. Igen ser vi jordfordeling som et centralt redskab. - Sikre økonomiske incitamenter for private skovejere til udlægning af urørt skov.
- Sikre store sammenhængende naturområder på statens arealer med stor biotopvariation
og glidende overgange mellem lysåbne arealer og kronedækkede arealer og mellem
våde arealer og tørre arealer. - Arbejde for statslige opkøb af private jorde, der ligger imellem og op til statslig natur for
at skabe sammenhæng i naturen. Vi ønsker Ikke blot smalle korridorer imellem
naturområder, men udvidelser og sammenlægning af naturområder. - Samarbejde med de store fonde, der ejer værdifuld natur op til statslig natur for at sikre
sammenhæng. - Arbejde for jordfordeling med private lodsejere, der har skov med højere
biodiversitetspotentiale end staten selv, så de private kan drive skovbrug, hvis de ønsker
det, og så staten kan fokusere på at sikre biodiversiteten. - Etablere marine beskyttede områder. De danske have er rige på dyreliv og unikke
naturtyper. Men havene er ikke tilstrækkeligt beskyttet og i dag er de ofte belastet af
bundskrabende fiskeriredskaber, miljøskadelige stoffer og råstofudvinding. Alternativets
ønske er, at der inden 2030 er etableret syv marine beskyttede områder, hvor havets
natur kan få frit spil. De syv områder er Limfjorden, områder med stenrev i Nordsøen,
Centrale Kattegat, Lillebælt og Samsø Bælt, Det Sydfynske Øhav, Øresund og
Bornholms Klippekyst. Vi vil først sætte fokus på at Øresund, Kattegat og Lillebælt og
Samsø Bælt beskyttes yderligere og ønsker at disse skal være udpeget inden 2020.
Øresund skal laves som et fælles beskyttet område mellem Sverige og Danmark – dette
vil styrke beskyttelsen, og gøre denne stærkere. I de beskyttede områder vil
råstofindvinding skulle ophøre, mens bæredygtigt fiskeri med skånsomme redskaber
kan fortsætte. Vi har endnu ikke lagt sig fast på hvilken beskyttelse områderne skal
have, men ønsker en international bindende beskyttelse. Hvert område bør undersøges
ift. hvilken beskyttelse, der vil være den stærkeste for netop dette område. Udpegningen
af disse syv områder bygger på faglige forarbejder, og repræsenterer alle mange
forskellige habitatnaturtyper, udgør vigtige økologiske funktioner for bestemte arter, og
omfatter steder med sjældne og/eller særligt følsomme arter.
- FORSLAG DER SKABER DYNAMIK
Alternativet vil sikre rammerne for en rig og vild natur, hvor biodiversiteten er selvopretholdende og
ikke kræver naturpleje. Vi vil arbejde for frie dynamiske processer ved at:
- Udsætte store dyr til helårsgræsning, som f.eks. Europæisk Bison, Heck kvæg, elge,
Exmoor ponyer og Konik heste. Dyrene udsættes i store indhegnede områder for at
sikre det rette græsningstryk af floraen og for at undgå skader på tilstødende marker og
plantager. Dyrene lever dog vilde liv uden tilskudsfodring, ormekure og læskure. Dyrene
skal have lov at udfolde sig frit fra fødsel til død. Ådsler bliver liggende til gavn for
ådselsfaunaen (2). - Genoprette den naturlige hydrologi i skovene og store naturområder ved at fylde dræn
og genslynge vandløb, ved at give plads til stormfald i skovene og ved at hav og vind
kan flytte på sandaflejringer langs kysterne. - Sikre vores vandløb og åer som levesteder for et væld af arter. Vi skal ikke se vandløb
som afvandingskanaler fra landbrugsjorden. Vi skal se dem som en del af naturen ved
at nedsætte forureningen og fortsat genslynge og genoprette de hårdest belastede
vandløb. Vi skal sikre vandløbenes naturlige forløb og beskytte dem mod udledning af
forurenende stoffer – kvælstof, fosfor og organisk stof. - Sikre vores kysters frie dynamik. Danmarks biodiversitet er kendetegnet af vores store
kyststrækning med mange arter, der er knyttet til kysternes barske og foranderlige miljø.
Kysternes biodiversitet kan kun sikres, hvis der fortsat er plads til både erosion og
sedimentation. Kystsikring skal kun placeres de mest nødvendige steder, hvor
klimaforandringer truer bysamfund og større fælles tekniske anlæg som f.eks. havne og
kraftværker. Sommerhusområder skal ikke prioriteres i denne sammenhæng. Her er
naturens frie dynamik vigtigst.
- FORSLAG OM BESKYTTELSE
Alternativet vil værdifulde naturområder i det fragmenterede landskab langt bedre mod ødelæggelse.
Det er her, vi finder de mest truede arter, og det er her, vi skal sætte ind for at standse tabet af
biodiversitet nu og sikre de bestande, fremtidens natur skal bygges på.
Det vil vi gøre ved at:
- Sikre mere konsekvent håndhævelse af naturbeskyttelseslovens §3: Kommunernes
naturindsats skal styrkes og $3 skal udvides til også at omfatte overgangsnaturtyper
mellem lysåben natur og skov. - Indføre hårdere straf for overtrædelse af §3: Bødestraf for overtrædelser øges.
Indtægter fra bøderne går til naturgenopretning. - Alle politidistrikter skal have en natur- og miljøfaglig specialanklager, som man i dag
finder i Midt- og Vestjyllands Politienhed. - Indføre variable gødningskvoter. Der laves bufferzoner op til de mest artsrige §3-arealer,
hvor der ikke må gødes og sprøjtes. Til gengæld kan der gødes tilsvarende mere på
landmandens øvrige ikke-følsomme arealer. - Skabe incitament for mere natur i landbrugsarealet ved at fritage lodsejere for
beskatning af jord udlagt til natur med biodiversitet som hovedformål. Desto mere natur
du har, desto lavere jordbeskatning. - Bruge EU-landbrugsstøttemidler til at betale for naturbevarelse i stedet for at betale for
naturødelæggelse. F.eks. ved at sikre bedre støtte til helårsgræsning og sørge for, at
tilskud til græsning ikke gives på baggrund af et minimums græsningstryk, men derimod
på baggrund af naturkvaliteten. Hensigten er at have så mange blomstrende urter i så
lang en periode af året som muligt, ikke at sørge for at arealet er bidt ned inden vinteren. - Sikre, at arealer ikke kan vokse ud af $3-beskyttelse, men kun ind i $3-beskyttelse.
- Hvis naturkvaliteten forringes markant på et beskyttet areal, som følge af manglende
pleje eller næringsstofbelastning, kan en lodsejer blive påbudt at forbedre vilkårene for
biodiversiteten igen. - For at gøre det lettere at lave helårsgræsning, skal der slækkes på krav til øremærkning.
Det er vanskeligt at nå ud og øremærke en nyfødt kalv indenfor 2 uger, hvis den er født
under åben himmel. Robuste kvæg, heste og fåreracer skal kunne græsse hele året rundt uden læskure og tilskudsfodring. Dyrene må gerne tabe vægt om vinteren – det er
naturligt. - Vi mangler viden om naturens tilstand – derfor skal vi afsætte midler til monitorering og
udvidelse af den danske rødliste.
- FORSLAG DER SKABER SAMEKSISTENS
Alternativet vil understøtte og undersøge, hvordan der kan skabes sameksistens imellem samfund
og biodiversitet ved at integrere naturhensyn i produktionen og i byerne i videst muligt omfang. Dette
skal ske i samspil med arealernes funktioner til produktion, beboelse og transport.
Det vil vi gøre ved at:
- Indføre undervisning i biodiversitet, naturpleje, økologiske dyrkningsmetoder og
permakultur på landbrugsuddannelserne. - Indarbejde biodiversitetsfremmende hensyn i lokalplaner, byggevejledninger og lignende
reguleringer. - Sikre økonomiske incitamenter for naturfremmende tiltag i markskel og incitamenter til at
lave mindre marker. Her er effekten ikke på vores mest truede biodiversitet, men vigtig
for at vi kan have en varieret og mere artsrig natur i landbrugslandet. Disse tiltag vil
f.eks. sikre mere plads til insekt- og fugleliv i agerlandet, så arter der i dag er almindelige
ikke en dag bliver sjældne. - Igangsætte initiativer, der skal sikre, at man i højere grad tager højde for biodiversiteten
i byudviklingen. - Arbejde for, at natur og mål om biodiversitet også indgår i klimatilpasningsarbejdet, så
kommunernes arbejde med sidstnævnte også inkluderer genoprettelse af tabt
biodiversitet. - Skabe bedre naturadgang for den brede befolkning og sikre, at flere mennesker kommer
ud i naturen, bruger den og lærer om biodiversiteten. - Sikre at naturen bliver brugt meget mere af skoler og institutioner på alle niveauer. Vi
tror, at vores kommende generationer vil finde det mere naturligt at styrke
biodiversiteten, hvis de har kontakt med naturen og viden om den.
Ad (1): Vi vil have 100 procent urørt skov. De danske skoves biodiversitet er stærkt indskrænket, fordi der
er fokus på skovbrug og ikke på natur. Derfor drænes skovene, gamle træer fældes, der mangler dødt ved
og store græssende dyr. I dag driver Naturstyrelsen skovbrug i de statslige skove og fælder derfor træer for
at sælge tømmer. Alternativet vil omlægge al den statslige skovdrift til naturskov. Alle indgreb i skovene skal
have biodiversitet eller formidling af denne som mål. De fleste truede danske arter findes i skovene. De er
truede, fordi der mangler dødt ved, naturlig vandcirkulation og store naturlige lysninger.
Der er brug for flydende overgange mellem lysåben natur og tæt skov. Danmark er fra naturens hånd et
skovland, men skovene er i dag langt fra så varierede og fulde af liv som før i tiden. Det vil vi sikre, at de
bliver igen. Urørt skov udelukker ikke rekreation og plads til friluftsaktiviteter. Naturstyrelsens arbejde for at
styrke friluftslivet skal fortsætte og ske under hensyn til bevarelse af biodiversitet mens Naturstyrelsens
arealer, der i dag er (plantage)skov, ikke nødvendigvis skal være skov i fremtiden, men kan fældes for at
genskabe lysåbne naturtyper i de næringsfattige jorde.
Ad (2): I 2009 foreslog Venstre at udsætte bisonokser i Vestjylland i håb om, at det kunne tiltrække flere
turister. Dette forslag er lig Alternativets forslag, men vores bevæggrunde er lidt anderledes. Alternativet vil
have mere natur til folket i de skove, staten ejer. Naturen skal være vild og utæmmet – slet og ret naturlig.
Hvis Naturstyrelsen i fremtiden stadig skal drive skovdrift, skal dette udelukkende være for at eksperimentere
og undersøge, hvordan vi sikrer sameksistens mellem produktion og natur. Erfaringer, der så kan gives
videre til det private skovbrug. Den grundlæggende pointe er, at Naturstyrelsen ikke må være afhængig af
indtægter fra skovbruget. Naturstyrelsen skal altså arbejde på naturens præmisser og udelukkende have til
formål at værne om biodiversiteten, formidle denne og sikre adgang til statens naturområder for folket.
Baggrund og motivation
De to største udfordringer for at føre seriøs naturpolitik i Danmark er 1) at anerkende den biologiske krise og
2) at økonomerne anerkender den værdi, som biologisk mangfoldighed har for samfundsøkonomien.
Alternativet vil naturens mangfoldighed. Tvang og vanetænkning skaber ensformighed, mens mangfoldighed
er et tegn på, at livet har udfoldet sig frit. Sådan er det i menneskelivet og også i naturen. Naturen er
behandlet stedmoderligt i dansk forvaltning – måske fordi naturen ikke har været førsteprioritet i politikken.
Vi vil tage naturen seriøst. Vi vil stoppe tabet af biodiversitet i skoven, på heder, overdrev, klitter, i ferskvand
og i fjorde. Vi vil basere naturforvaltningen på viden om biodiversitet, i stedet for på viden om skovdyrkning
og landbrug. Vi vil også arbejde for en frugtbar sameksistens mellem natur og samfund.
Sammen med alle interesserede – borgere, biologer og organisationer – vil vi drøfte, hvad der skal drive
omstillingen til fremtidens naturforvaltning, hvordan de økonomiske og juridiske virkemidler skal skrues
sammen, hvilke initiativer, der skal sikre, at danskerne genopdager naturen?
Vi skal tage ansvar for naturens rigdom
Vi vil anerkende politisk, at naturen har en værdi i sig selv, der rækker ud over, hvad der kan opgøres i
penge, nytte- og brugsværdi i form af, at den skaffer os føde, byggematerialer og lægemidler. Behovet for fri
og vild natur kan begrundes æstetisk, videnskabeligt, åndeligt, nostalgisk eller med udgangspunkt i
rekreative udfoldelser. Men naturen er måske allervigtigst – bare fordi. Og det er den også, når vi vender
ryggen til den, når vi ikke spiser af den eller går i den. Naturen er også til i sin egen ret. På dette punkt er det
med natur som med mennesker. Det levende har en eksistensberettigelse i bund og grund. Som samfund
har vi derfor et ansvar for at værne om naturens mangfoldighed ved at give plads til den. Ved at beskytte
naturen skaber vi de bedste omstændigheder for at benytte naturen. Derfor fokuserer vi i punkt fire på
samspillet mellem natur og samfund. Naturen er vores fælles og noget, vi bør have god adgang til. God
adgang til og jævnlig brug af naturen sikrer et incitament for folk til at passe bedre på den.
Naturpolitik på naturens præmisser
Alternativet vil gøre meget mere for den fri og vilde natur - for at passe på den natur vi har, og for at få den
tilbage, vi igennem en lang årrække har mistet. I vores naturpakke foreslår vi, at vi prøver noget ret nyt, men
egentligt ganske ukontroversielt: Vi vil føre naturpolitik på naturens præmisser. Alt for længe har naturpolitik
været ført på landbrugets og skovbrugets præmisser. Vi har anset naturen for en ressource, vi skulle
forvalte, i stedet for at se den som noget, der skal have plads og mulighed for udfoldelse. Naturen skal være
vild og sættes fri. Naturpolitik skal handle om natur.
For Alternativet handler det om at gøre det nødvendige for at standse tabet af biodiversitet i Danmark. Det
handler først og fremmest om at sikre plads til naturen uden produktionskrav til jorden eller til de dyr, der
færdes der. Det er produktionskravet til landskabet, der truer naturen i Danmark. Derfor skal vi både finde
arealer i landbruget og skovbruget, der skal udlægges til fri natur.
Statens naturarealer skal forvaltes af naturforvaltere, og ikke af skovdyrkere og økonomer. Vi vil have
naturfagligheden tilbage i naturpolitikken.
Hvis vi hører naturens stemme, og bruger den bedste viden vi har, kan vi godt nå at sætte en bremse for
tilbagegangen af den biodiversiteten inden 2020. Men så skal det gøres helhjertet og med fagligheden i
førersædet. I dag har Naturstyrelsen en dobbeltrolle, fordi den tjener penge på at udnytte naturen og
tømmeret fra skovene samtidig med, at den forvalter vores fælles statsejede naturområder – både skovene
og den lysåbne natur. Alternativet foreslår, at Naturstyrelsen i fremtiden helt dropper sin tømmervirksomhed.
Naturstyrelsen skal sikre naturens rigdom – og ikke være tvunget til at tjene penge på at ødelægge naturen.
Grundlaget for al fremtidig omgang med naturen skal være sameksistens mellem biodiversitet, produktion og
bosætning. Landbrug, byliv, erhvervsliv og alle andre samfundsinstitutioner skal give plads til grundstenen
og præmissen for alle vores udfoldelser i et moderne samfund: naturen.
Men Naturstyrelsen alene kan ikke løse opgaven og alle aktører skal bidrage til at fremme den biologiske
mangfoldighed i Danmark – vi har brug for en indsats, der rækker udover de offentligt ejede arealer.
Fremtidens naturindsats skal samle alle aktører, da f.eks. Forsvarsministeriet også forvalter enorme
naturarealer, mens landets kommuner også kan bidrage til samfundets ønske om en naturforvaltning, hvor
naturen er i højsædet. Vi vil udvikle de rammebetingelser for naturforvaltningen, der kan udvikle nutidens
naturforvaltning til fremtidens naturforvaltning med naturen i førersædet.
Indsatsen svarer ikke til målet
Derfor vil vi have en ny politik, der tager udgangspunkt i, hvad der skal til for at standse tabet af biodiversitet
inden 2020. FN og EU forpligter os til at ”standse tabet af biodiversitet og forringelser af økosystemtjenester i
EU til 2020 og – i det omfang, det er muligt – reetablere dem og samtidig intensivere EU’s bestræbelser på
at standse tabet af biodiversitet på globalt plan”, og det får man ifølge forskerne nemmest og billigst ved at
standse den forstlige drift og udlægge skovene til fri natur. Skov som udlægges til naturformål er derfor et
væsentligt element i vores naturpakke.
Landbrugspolitik kan ikke redde naturen. Vi kan ikke standse tabet af biodiversiteten ved at lægge
restriktioner på landbruget alene. Vi kan heller ikke gøre det alene ved at omlægge til 100 procent økologi.
Naturen har brug for plads til at være det, den er bedst til: natur. Naturen har brug for processer, der
understøtter den. Det er dét, naturpolitik handler om. At sikre plads til naturens egne processer som f.eks. fri
udvikling, store græssende dyr, naturlige vådområder med oversvømmelser, erosion, aflejring og
stormfældede træer.
Alternativet foreslår med denne naturpakke en aktiv og målrettet indsats for at standse tabet af den
biodiversiteten i Danmark inden 2020. Udgangspunktet er ikke industriens, landbrugets og politikernes krav
om økonomisk vækst. Udgangspunktet er den rigdom, som findes i naturen, og derfor har vi lyttet til førende
biologers rådgivning om, hvad der skal til for, at vi kommer i mål. Og så må vi finde ud af, hvordan vi kan
hjælpe hinanden med at komme derhen. Det er naturpolitik på naturens præmisser, men det kræver, at vi
hjælpes ad med at få det til at lykkes.
Danmark er et lille landområde, men takket være vores beliggenhed har vi alligevel betydelig variation i flora
og fauna. Vores bidrag til den globale biodiversitet er især knyttet til kyst- og havmiljøerne, og vi er et rigt
land med hensyn til biologisk mangfoldighed. Vi huser bemærkelsesværdigt mange arter, flere end 30.000.
Danmark er et vigtigt land for fugle på træk. Danmark er et vigtigt land for andefugle og vadefugle, og
Danmark er et vigtigt land for kystfloraen. Danmark er et vigtigt land pga. vores geografiske placering, hvor
hele tre biogeografiske regioner mødes – den atlantiske, den boreale og den sydøstkontinentale – hvilket
skaber betingelserne for en ganske rig og varieret natur. Men i forhold til indsatsen for at tage vare på
landets biodiversitet, er vi et fattigt land. Skiftende regeringer har holdt høj offentlig profil på at sikre
biodiversiteten, men forskere og eksperter vurderer, at indsatsen ude i naturen har været helt utilstrækkelig1
.
Mellem 20-40 pct. af de danske arter er truede. I forhold til de arter og naturtyper, som EU har defineret et
særligt ansvar for, står det ikke bedre til. Selvom alle EU-lande har pligt til at sørge for, at disse arter har
gunstig bevaringsstatus, er det i Danmark kun tilfældet for ca. 1/3 af arterne og under 1/5 af naturtyperne. På
grund af den manglende indsats er tusindvis af danske arter truede, mens kvaliteten af vores naturtyper
forringes. Danmark står sig – ifølge biologerne – bemærkelsesværdigt dårligt i sammenligning med de andre
europæiske lande (se figur 1):
Den tidligere SR-regerings Naturplan Danmark lagde op til at udlægge 250 hektar statsskov til urørt skov,
mens Venstre, De Konservative, Liberal Alliance samt Dansk Folkeparti tidligere har foreslået at udlægge
25.000 hektar statsskov til urørt naturskov (altså 100 gange så meget som SR-regeringen). Vi foreslår, at
hele den statslige skov – omkring 125.000 hektar – omlægges til urørt skov. Til gengæld foreslår de borgerlige partier væsentlige forringelser af naturens vilkår i det åbne land, både ved at slække på §3 beskyttelsen og tage de små vandløb ud af vandmiljøplanerne.
I 2020 udkom de Økonomiske Vismænds rapport ”Økonomi og Miljø 20202”. Her udarbejdede vismænd og
biologer en analyse af, hvor vi sætter billigst og mest effektivt ind for at standse tilbagegangen i den danske
biodiversitet. Analysen viste, at der er behov for et nyt fokus i naturpolitikken, og at der i dag er en tendens til
at fokusere på de åbne naturarealer, som f.eks. eng, hede og mose. Analysen pegede på, at de danske skove bør indtænkes i beskyttelsen af biodiversiteten i langt højere grad. Det er her, de fleste danske arter lever, og her de fleste truede arter findes. Disse arter vil – ifølge rapporten – blive beskyttet ved at lade områder i de danske skove ligge urørt og udvikle sig til ægte naturskov.