Alternativets landsmøde DAG 2


Kære medlemmer

Så kom vi sammen igennem første dag af landsmødet. Det var skønt at mærke den overvældende interesse for at deltage digitalt. Vi fornemmer, at de fleste fandt ud af det tekniske, men vi ved også at der var udfordringer, som skabte forvirring.

Hvis du havde købt billet til det originale fysiske landsmøde har du fået muligheden for at konvertere din billet til en digital aktiv deltagelse via Zoom. Grunden til, at alle ikke får muligheden for at deltage via Zoom er, at den løsning vi har til rådighed kun giver os mulighed for at være et begrænset antal deltagere. Søndag kan man kun deltage via Zoom, hvis man havde købt billet til landsmødet. Vi beder derfor jer der er tilmeldt aktiv digital deltagelse via Zoom om ikke at dele linket med andre. Vi beder dig angive dit navn i Zoom, så vi ved at du er stemmeberettiget.

Hvis du derimod ikke havde købt en billet til landsmødet men i stedet planlagde at følge med via livestream, har du ikke fået tilbudt et link til Zoom. Man har altså kun fået tilbudt at konvertere til en aktiv deltagerbillet, hvis man i første omgang havde købt en fysisk landsmødebillet. Dette skyldes at det ikke er omkostningsfrit at give mulighed for digital aktiv deltagelse, og derfor er det kun de medlemmer, der allerede havde betalt for en billet, der fik tilbuddet om at konverterer den.

Hvad enten du ser med via Zoom eller via livestream skal du være tilmeldt digital afstemning for at stemme. Når de respektive afstemninger går i gang, vil du modtage en mail eller SMS til de individuelle afstemninger. Hvis du oplever problemer med digital afstemning kan du skrive til medlem@alternativet.dk - hav lidt tålmodighed.

Vi har åbnet op for tilmelding til digital afstemning igen.

Meld dig til her. Vi lukker for tilmelding søndag d. 27 kl. 10.00.

Du kan tjekke om du allerede er tilmeldt ved at gå ind på linket og se listen i venstre side under “tilmeldt”. Klip på ikonet i bunden for at folde listen ud.

Grønne hilsner
Sekretariatet