Alternativets halvårsmøde – Skal du med?


Kære alle herlige alternativister

I inviteres hermed til Alternativets halvårsmøde.

Halvårsmødet er der, hvor vi mødes og deler ud til hinanden af vores energi og inspiration. Hvor vi bliver klogere – også på hinanden.

Det foregår 26. november 2016 kl. 10.00-21.00 på Rødkilde Gymnasium i Vejle. Adressen er Rødkildevej 42, 7100 Vejle – en rask gåtur på 1,5 km fra Vejle Station.

Et halvårsmøde for hele Alternativet
Halvårsmødet er for alle i Alternativet. Om du er medlem, kandidat, aspirant, kampagnemenneske eller på anden måde frivillig, så er det for dig.
Vi kommer til at kigge frem mod næste års kommunalvalg. Dagen er bygget op med nogle fede fællesseancer for alle 4-500 deltagere og med en lang række lærerige workshops. De forskellige workshops kommer til at spænde over alt fra pressehåndtering og brug af sociale medier til aktivisme, venlighed og samskabelse.

Vi håber, I har lyst til at komme, lære og give ud af det, som I allerede selv kan og gør.

Alt det praktiske
Der er 450 pladser til arrangementet. Derfor – tjek hurtigt kalenderen og lav et stort, grønt hjerte som påmindelse om, at denne skønne lørdag er afsat til en energifyldt og sjov dag i Vejle. I kan tilmelde jer her på Billetto.

Deltagerprisen for halvårsmødet er 125 kroner som dækker aftensmad, men ikke frokost.

I første omgang tilmelder I jer til selve halvårsmødet. Om tre-fire uger får I en liste med de workshops, I kan tilmelde jer. Her skal I tilmelde jer, så de workshop-ansvarlige ved, hvor mange der kommer – og kan skrive til jer om, hvordan I forbereder jer hjemmefra for at få størst udbytte.

Vi skriver øverst, at vi slutter officielt klokken 21. Men vi finder et sted i Vejle, hvor vi kan slutte dagen af på en festlig måde, for dem, der har lyst.

Dagens værter er de nærliggende lokalforeninger – Vejle, Kolding og Hedensted. Kæmpe tak til dem. Hvis du er nysgerrig på noget, så skriv til Nis på nis.benn@alternativet.dk eller Sebastian på sebastian.andreasen@alternativet.dk. Hvis du har verdens fedeste workshop, som du vil byde ind med – så sig også til.

Vi glæder os enormt meget til at se jer alle til et fantastisk halvårsmøde.

Vi kommer vi til at grine, kramme, danse, brøle, lære, og køre hinanden i stilling til næste års kommunalvalg.

Vi ses d. 26 november.

Kærlige hilsner

Alternativets Landssekretariat


Har du mødt ALTIVISTEN?

ALTIVISTEN er et nyt handlingsorienteret digitalt medie for dem, der har lyst til at bidrage med svar på, hvordan vi kan leve bæredygtigt, udvikle demokratiet og skabe gode liv. Mediet er grundlagt af Alternativet, men er åbent for alle, der har lyst til at bidrage i form af skriftlige indlæg, videoer, podcasts, fotos, kunstværker eller en kombination af det hele.

Hvis du gerne vil bidrage, så klik her.

Du kan også fordybe dig i artiklen “Byd insekterne velkommen”.

Eller videoen fra Ungdommes Folkemøde, hvor Olav Hesseldahl, giver sit bud på, hvorfor vi alle burde bade os i mennesker og derefter ringe til vores bedsteforældre.

Det, og meget mere, sker på Altivisten.dk - og på deres nye facebookside.


MØD OS ELLER TAG KONTAKT

Alternativet
Åbenrå 33
1124 København K

+45 71 79 18 64

www.alternativet.dk

alternativet@alternativet.dk
aktiv@alternativet.dk
medlem@alternativet.dk