Alternativet Valby - Nyhedsbrev

Kære medlem af Alternativet Valby

Efteråret er over os og ligeledes er optakten til Kommunal- og Regionsrådsvalget. I bydelsforeningen her i Valby vil vi gerne invitere til et par forskellige arrangementer, som knytter sig til de forestående begivenheder. Vi åbner dørene for to arrangementer, som vi kalder ”Politik i Stuen” og et mere praktisk koordineringsmøde, hvor vi har behov for at samle gode kræfter og energi til plakatophængning og praktiske gøremål, når valgkampen officielt skydes i gang.


Den 4. oktober inviterer vi indenfor til ”Politik i Stuen”. Konceptet går i al sin enkelhed ud på at diskutere politik i øjenhøjde. Du kan høre mere om Alternativet, kommunalvalgs- og regionalvalgstemaer og hvad der ellers opstår af spændende diskussioner i løbet af aftenen.

Du kan møde spidskandidat Niko Grünfeld og kandidat Jakob Gorm Andreasen, der begge stiller op til Kommunalvalget i København. Desuden deltager Julie Herdal Molbech, som stiller op til Regionsrådsvalget i Hovedstaden.

NikoJakobJulie

Du er naturligvis velkommen til at medbringe venner og familie, som ikke nødvendigvis er medlemmer af Alternativet.

Tilmelding :green_heart:


Den 24. oktober inviterer vi til Valgplakat-koordineringsmøde. Hensigten med mødet er at få samlet så mange lokale kræfter som muligt, der vil give et par hænder med i ophængning samt nedtagning af plakater. Det kan også være, at du har lyst til at bidrage med andre praktiske gøremål, og så hører vi naturligvis også gerne om det.

En ting er helt sikkert – vi vil gerne gøre Valby grøn med festlige og flotte valgplakater for Alternativets mange Kommunal- og Regionsrådskandiater.

Tilmelding :green_heart:


Den 6. november inviterer vi til endnu en gang ”Politik i Stuen” med hhv. spidskandidat Niko Grünfeld og kandidat Jakob Gorm Andersen, som begge stiller op til Kommunalvalget i København. Desuden deltager Julie Herdal Molbech, som stiller op til Regionsrådsvalget.

NikoJakobJulie

Du er ligeledes her meget velkommen til at medbringe venner og familie, som ikke nødvendigvis er medlemmer af Alternativet.

Tilmelding :green_heart:


Efteråret skal ikke bare være gyldenbrunt og orange i år. I Alternativet Valby har vi en ambition om, at det skal være så grønt som aldrig før, og vi håber, at du vil være med til at støtte op om den store grønne opgave.

Grønne håb og hilsner :green_heart:
Bestyrelsen
Alternativet Valby