Kære medlem af Alternativet Thy-Mors
Vi er nu 60 medlemmer i lokalkredsen (10 mere end, sidst, du modtog dette nyhedsbrev). På Landsplan er der nu over 10.000 medlemmer af Alternativet.
I dette nyhedsbrev kan du læse:
- En kort reportage fra Alternativets årsmødet i Odense, hvor to af vores lokale medlemmer deltog.
- Status på vores lokale vedtægter, som skal revideres ved ekstraordinært årsmøde i lokalkredsen tirsdag den 23. august.
- Seneste medlemsmøde og lidt om næste.
- Lokalkredsen på social medier
- Lokalkredsens næstforpersons grundlovstale, som blev holdt ved grundlovsarrangement på Hov Dås.
Årsmøde
Alternativet afholdt årsmøde den 28 maj på havnen i Odense. 650 medlemmer deltog. Det var en fantastisk god oplevelse, det kan anbefales at deltage. Du får en unik indsigt i Alternatives politik og måde at være sammen på og måden at bedrive demokrati på. De sociale medier var repræsenteret i stor stil.
Der var et stort program, hvor behandling af vedtægterne fyldte meget. Vedtægterne er jo en kontrakt vi laver med hinanden, derfor var det også et vigtigt punkt. Ind imellem var der fællesdans og sang. Et velkomment break i arbejdet med vedtægterne.
Uffe Elbæk afholdt sin politiske tale, hvor han bl…a kom ind på fremtidens vigtigste politiske udfordringer. Klimakrisen, Empatikrise og Systemkrisen. Ifølge Uffe Elbæk kommer klimakrisen blandt andet til udtryk i måden vi producerer og måden vi bygger på. Empatikrisen kommer bland andet til udtryk i den sociale ulighed og vores manglende evne til at håndterer flygtningekrisen. Systemkrisen ses i måden det velfærdssamfund, vi har i dag, bliver administreret på, hvor det ene folketingsvalg efter det andet har været en kamp om, hvem der er bedst til at administrerer det velfærdssamfund, vi har i dag. Uffe Elbæk mener der er brug for nytænkning. Uffe Elbæk ser historisk tilbage til det han kalder den 1. innovationsbølge for 160 år siden, hvor vi fik andelsbevægelsen, højskolebevægelsen og arbejderbevægelsen. Denne 1. Innovationsbølge har toppet. Spørgsmålet er hvem starter den næste innovationsbølge?
Årsmødet afsluttede med fest og dans.
Ekstraordinært årsmøde i Alternativet Thy-Mors
VEDTÆGTER. På Alternativets Årsmøde i Odense var ændringer i partiets landsvedtægter en stor del af dagsordenen. Disse ændringer betyder, at der også skal justeres i vedtægter i storkredse og lokalkredse bl.a. for at have helt klare linjer for valg af kandidater til næste års kommunalvalg. Derfor vil bestyrelsen i Alternativet Thy-Mors i løbet af sommeren indkalde dig til ekstraordinært årsmøde i lokalkredsen, som finder sted tirsdag den 23. august. I forbindelse med indkaldelsen vil du også modtage bestyrelsens forslag til ændringer i de lokale vedtægter.
Medlemsmøde på Mors
I midten af maj holdt vi medlemsmøde i Nykøbing med klima og miljø-politik på dagsordenen. Der var flere nye ansigter, og det er skønt at møde flere og flere, der brænder for Alternativets værdier og visioner. Sammen idéudviklede vi på indhold i et politisk laboratorium til efteråret, som netop skal tage afsæt i udviklingen af en bæredygtig kommunal klima- og miljøpolitik.
Næste medlemsmøde
Vi arbejder i øjeblikket på programmet til næste medlemsmøde, som finder sted i september. Vi undersøger mulighederne for at holde dette medlemsmøde i Klitmøller. Detaljeret invitation og program følger og vil blive lagt på facebook.
Alternativet Thy-Mors på sociale medier
Lokalkredsen har både sin egen ”gruppe” og sin egen ”side” på facebook. Medlemmer af gruppen kan poste og debattere på gruppens væg. På siden er det kun redaktører, der kan poste på væggen, men alle kan blande sig i debattrådene og poste i sidens venstrespalte.
Som medlem af Alternativet har du også adgang til intranettet ’Alle Os’ via Alternativets hjemmeside. Det er en netværk for alle partiets medlemmer, og her finder du også din lokal- og storkreds respektive sider, personer og dokumenter.
Her er links:
Alternativet Thy-Mors – Gruppe Alternativet lokalkreds Thy-Mors | Facebook
Alternativet Thy-Mors – Side Redirecting...
Alle Os AlleOs // Alternativet
Alternativ grundlovstale
Lokalkredsens næstforperson, Joachim Plaetner Kjeldsen, havde fået invitation til at holde årets grundlovstale på Hov Dås, hvor Sennels Borger- og Udviklingsforening hvert år arrangerer grundlovsmøde. Fra Vejle-områdets højeste punkt talte han om både tredobbelt bundlinje, bæredygtig skolepolitik og den skingre tone i flygtningedebatten i en tale med titlen ’Udkant, forkant, bagkant og vandkant’. Du kan læse talen herunder eller se/høre den på video på lokalkredsens facebook-side.
Udkant, forkant, bagkant og vandkant
JOACHIM PLAETNER KJELDSEN·5. JUNI 2016 99 læsninger
GRUNDLOVSTALE HOV DÅS 5. JUNI 2016
Tak for ordet!
Og tak for invitationen til at komme her og holde årets grundlovstale. Det er en særlig fornemmelse at stå og tænke på, at mennesker gennem mere end tusind år er mødtes præcis på dette sted for at diskutere og afgøre vigtige spørgsmål for de samfund, der gennem tiderne har eksisteret her.
Da jeg blev spurgt, om jeg ville holde grundlovstalen her var min første tanke: hmmm. Grundlov, grundlov – kan jeg sige noget fornuftigt om grundloven? Indrømmet. Jeg har ikke været fast gæst til de årlige grundlovsmøder. Faktisk har jeg ikke deltaget i ét siden 1999, hvor grundloven fejrede 150 års fødselsdag. Det var midt i de sidste studentereksaminer, og vi var en flok fattige og velbelagte studenter, som tog den fra Thisted til Hurup på lokummet i et IC3-tog for at være med til grundlovsfestlighederne på Ashøj.
Jeg husker ikke, hvad taleren talte om, men det har sikkert været noget om ytrings- forsamlings og demonstrationsfrihed og andre fælles frihedsrettigheder i grundloven, som vores samfundsværdier bygger på.
Det er 17 år siden i dag, og med tanke på, hvad historien har bragt os siden grundlovsdag 1999, så havde taleren – hvis han altså talte om forfatningssikrede frihedsrettigheder – en god pointe. I dag er de mindst ligeså aktuelle.
Et par måneder efter grundlovsdag ’99 med eksamensbeviset i baglommen forlod jeg Thy for at prøve kræfter med verden. Uddannelse, job, familie og børn fulgte de kommende år, og 13 år senere flyttede vi så fra Aarhus tilbage til Thy. Flere af vores venner og familie synes det lød ret kedeligt at flytte til ”udkantsdanmark”. Meget kan man sige, men kedeligt har det ikke været. Til gengæld har andre forestillinger om udfordringerne i et tyndtbefolket provinsdanmark vist sig sande.
For to år siden fandt vi os selv midt i en situation, hvor Grundlovens ord om ”ret til fri undervisning i folkeskolen” pludselig så ud til at få en ny betydning for borgerne i Thy. En tredjedel af kommunens skoler var i spil til lukning, og Thyboerne røg på barrikaderne. Jeg selv inklusiv. Det er også en del af baggrunden for, at jeg står her i dag. En anden er, at jeg er medlem af Alternativet. Jeg sagde ja til at holde talen, fordi jeg mener, der er behov for en nye tanker og stemmer i kommunalpolitik. Og fordi jeg grundlæggende er optaget af at skabe et Thy, der er socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt, så de næste generationer også kan finde glæde og tilfredsstillelse ved at bo og leve her. Jeg har kaldt talen for ”Udkant, forkant, bagkant og vandkant”.
UDKANT
Hvis man tager en passer og et danmarkskort, placerer nålen på Rådhuspladsen i København og udmåler den længst mulige afstand, inden blyantspidsen dyppes i havet omkring Danmark, så ramme man Nr. Vorupør. Små 300 kilometer i fugleflugt. I geografisk forstand er Thy den yderste udkant. Hvis altså ens verdensanskuelse udgår fra København.
I den seneste tid har vi set eksempler på sociale slagsider i vores velfærdssamfund. At vores lige ret og adgang til uddannelse og sundhedstilbud måske ikke er så lige endda, og at det blandt mange negative konsekvenser skaber en markant ulighed i levealder i befolkningen. En skævvridning. En ubalance. I Thy isoleret set er de sociale forskelle måske ikke så store som andre steder, men vi kender godt til skævvridning og ubalance. Her er det ”skæve Danmarkskort” en realitet.
Vi kender alt til skole- og børnehavelukninger, og i øjeblikket oplever vi også usikkerhed om fremtiden for et sygehus på egnen. Begge dele symptomer på det grundlæggende problem, at på udkanten af Danmarkskortet er det svært at tiltrække skatteborgere og kvalificeret arbejdskraft. Kun få egne formår at fastholde sit befolkningstal, og endnu færre har for alvor gjort op med urbaniseringen og over længere tid bevist, at det også kan gå den anden vej.
Vi kender alt til kommunale besparelser som følge af faldende skatteindtægter og befolkningstal, og for hver skive af den kommunale budgetspegepølse, der skæres fra, jo mere falder incitamentet for folk til at flytte til og blive boende. Som resultat falder skatteindtægterne yderligere, og det bliver en større skive, der skal skæres af pølsen ved næste års budgetforhandlinger.
Jeg mener, at der er brug for en anderledes strategisk og langsigtet tilgang til investeringer og besparelser inden for og på tværs af de enkelte politik- og forvaltningsområder. Og i Alternativet vil vi arbejde for, at ikke kun den kortsigtede økonomiske bundlinje, men også den sociale og den miljømæssige bundlinje vurderes som en del af grundlaget for beslutningerne. En skolelukning og andre vigtige beslutninger omkring kommunale kernevelfærdsområder bør vurderes ud fra en helhedsbetragtning, hvor bosætning, fremtidige skatteindtægter, social sammenhængskraft, foreningsliv og miljø tæller med, og ikke kun ud fra cifrene på næste års budget og regnskab i den enkelte forvaltningssilo.
Hvis man lukker en skole, kan det givetvis resultere i sorte tal på næste års budget for børne- og familieområdet. Men det vil helt sikkert give røde tal på den sociale bundlinje i den landsby, hvor skolen lå, og formentlig vil det også give røde tal på den miljømæssige bundlinje pga. øget transport. På sigt kan det aflæses i tabte skatteindtægter og så videre og så videre. Det er ikke godt nok kun at have plus på én bundlinje. Skolelukninger er ikke en god forretning. Ej heller den rette medicin mod affolkning. Social bæredygtighed handler i vores del af landet i høj grad om at opretholde befolkningstallet. Derfor er vi nødt til at have den sociale bundlinje mere in mente i kommunalpolitiske beslutninger, så kortsigtede, økonomiske interesser ikke spænder ben for langsigtede, bæredygtige investeringer og løsninger, der kan trække flere, nye thyboer til.
For de findes. De egne, hvor nye indbyggere og bosætter går mod strømmen og flytter fra øst til vest. De findes også i Thy. Det kan vi glæde os over, være stolte af og vigtigst af alt – lade os inspirere af. Og det bringer mig videre fra udkant til forkant.
FORKANT
Yderst på molen i Vorupør står man ganske vidst så langt væk fra Rådhuspladsen, som det er muligt på Danmarkskortet uden at få våde fødder. Men man står også midt på Cold Hawaii-kysten i et internationalt miljø med et frit udsyn til resten af verden og stor tiltrækningskraft på nye thyboer fra nær og fjern. Samtidig står man midt i Danmarks største nationalpark med krondyr, traner og måske en ensom ulv i klitterne bag sig.
Vildmark, Vesterhav og Virketrang. Ingen skal komme og fortælle mig, at Thy’s vildmark og Cold Hawaii-kysten er udkant. Tvært imod er de på forkant med en verden, der søger bæredygtighed, nærhed, naturlighed og frihed. Nye, innovative virksomheder skyder op, flere flytter til og er med til at løfte lokalsamfund og fællesskaber – og derved øge den sociale kapital – samt bidrage til den positive del af den samlede fortælling om Thy.
Ud over bølger, ulve og et blomstrende musikmiljø, så har Thy også noget andet, som trækker folk til. Økonomisk frihed. Billigere boliger giver luft i økonomien og dermed frihed til at gøre noget andet end et 8 – 16 job. Større økonomisk frihed giver grobund for, at entreprenørskab og iværksætteri kan blomstre, og det giver fx stressramte børnefamilier mulighed for at geare ned på arbejdstiden i en periode. Friheden til at skabe og til at prioritere familietiden højere er efterspurgte varer for mange af vor tids børnefamilier. Thy har varerne. Kunsten er at sætte dem på hylden.
I øjeblikket arbejder kommunen, nationalparken og en række borgerrepræsentanter på strategiplanen ”Thy på forkant”, som kommer til efteråret. Et modigt initiativ og noget af det, vi alle sammen efterlyste i forbindelse med skoledebatten forrige år. Det bliver spændene at se, hvordan strategien præcist lander, og endnu mere spændende at se, om og hvordan den kan udmøntes. Jeg håber, den kan skabe kontinuitet og sammenhæng i beslutninger og være med til at sætte ”varerne” på hylden til fremtidens thyboer og bidrage til en bedre samlet fortælling om Thy.
Og ja, der er mange positive og sjove historier om Thy, som thyboer, virksomheder og organisationer bidrager til i bred forstand. De fleste af jer har sikkert set Dragsbæks reklamefilm, Alive-festival i TV-avisen, Thisted Bryghus’ øko-øl i Drengene fra Angora og aktuelt opfindertvillingerne fra Nors for ikke at tale om Thys repræsentation i Torvehallerne ved Israels Plads i hjertet af København.
Men der er også en andel del af fortællingen om Thy. Og det bringer mig videre til talens næstsidste afsnit. Bagkant.
BAGKANT
For nylig viste en opgørelse fra Infomedia, der overvåger og samler artikler, radio og tv-indslag fra alle danske medier, at Thisted var nummer 23 på en liste over landets 100 største byer målt på medieomtaler pr. 1.000 indbyggere. Til sammenligning havde Thisted mere end tre gange så mange medieomtaler som Nykøbing Mors i 2015. Hvad opgørelsen imidlertid ikke umiddelbart sagde noget om var indholdet i omtalerne. En hurtig positiv/negativ analyse af de mange omtaler vil vise, at det ikke kun er positive historier, der udgør den samlede fortælling om Thy i den brede offentlighed.
Den udgøres også af kræfter langt til højre, som i misforstået fædrelandskærlighed bruger deres energi på at rende rundt og sætte diskriminerende skilte op til gene for trafiksikkerheden og for tonen i debatten.
Fortællingen handler også om ubegavede facebook-kommentarer, der spotter og nedgør mennesker, som sidder i et telt – ikke så langt herfra – men tusindvis af kilometer fra deres hjemlande, familier, venner, børn, forældre og slægtninge (de af dem, der stadig lever) mens de venter, venter og venter på, at andre træffer en beslutning om deres videre skæbne.
Den historie om manglende tolerance er ikke positiv for Thy. Den sætter ikke en attraktiv vare på hylderne for potentielle tilflyttere. Og den står i vejen for løsninger.
Hvis man er sur over, at der er en asyllejr, så må man i et demokratisk samfund rette sin vrede og sine argumenter mod dem, som er ansvarlige for behovet for asyllejre. Og her peger pilen blandt andet på de politikere, der siden jeg deltog i grundlovsmødet på Ashøj i 1999, har sendt danske bomber ned over de lande og byer, som flygtningene nu kommer fra. Dermed peger pilen også på de vælgere, der stemte på de politikere. Og fair nok. Hvis man ønsker en aktivistisk udenrigspolitik og en stram udlændingepolitik, så stem endelig på de partier og politikere, der går ind for den slags. Men hav dog anstændigheden til ikke at nedgøre produktet af den førte politik.
Det er ikke flygtningens skyld, at hans hus er jævnet med jorden af vestlige bombefly eller det kaos, som fulgte efter. Det er ikke flygtningens skyld, at der står et telt ved Thisted Bredning, hvor han kan hvile for stund inden rejsen går videre til et andet land, der vil ha’ ham eller til et permanent ophold i Danmark – måske som morgendagens Thybo.
Den hårde tone mod medmennesker fra andre egne skræmmer folk væk, og når den er allermest skinger er den for mig et billede på en del af Thy, som er på bagkant.
Lige så lidt som en thybo, der første gang bevæger sig øst for Valby Bakke bryder sig om at blive kaldt en dum bonderøv, der bare skal skride hjem til det mørke Jylland. Lige så lidt er det fordrende for flygtningens ophold, potentielle bosætning og fremtidig bidrag som skatteborger, at blive modtaget med alverdens eder, forbandelser og skingre udsagn om at skrubbe hjem. Og det løser i hvert fald ikke samfundets udfordringer med at håndtere et stigende antal mennesker på flugt og vandring op over jordkloden på grund af klimaforandringer og konflikter, som vi selv bærer en stor del af ansvaret for.
Ret vreden mod, de, der bærer ansvaret og som har magten til at lave løsningerne. Ret den ikke mod den lille mand, der er kommet i klemme i et storpolitisk slagsmål. ”Slå” ikke på flygtning i dag. Han kan være din nabo i morgen.
Jeg er selv indvandret til Thy ad tre omgange. Første gang i 1982, igen i 1997 og seneste i 2012. Trods et hebraisk fornavn, et preussisk klingende mellemnavn og en hår og skægfarve, der efter sigende har genetiske rødder i en baltisk trælleslægt, har det ikke langt hindringer i vejen for min deltagelse og mit virke i samfundet eller for mine muligheder for at være en del af forskellige fællesskaber i Thy. Det er mit håb og politiske ambition at fremtidens generationer af thyboer bliver modtaget lige så godt, uanset hvorfra de måtte komme.
Bæredygtighed handler om de levevilkår vi giver videre til næste generation. For mig handler social bæredygtighed i lokal sammenhæng om, at næste generation af thyboer – mørk som lys, høj som lav, tyk som tynd – kan finde glæde og tilfredsstillelse ved at bo og leve her på kanten af Atlanten.
Inden jeg forlader afsnittet om bagkanten, vil jeg, nu hvor det jo er Grundlovsdag, indskyde en kort bemærkning om Grundlovens paragraf 77 om ytringsfrihed. Den lyder:
”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”
I tonen i den lokale debat synes jeg, vi skal huske os selv og hinanden på den del af formuleringen, der siger ”under ansvar”. Når vi ytrer os i det offentlige rum – facebook inklussiv – så gør vi det under juridisk ansvar for landets love herunder straffelovens bestemmelser om injurier, racisme osv. Men vi ytrer os ikke kun under ansvar for lovens ord, men også under et moralsk ansvar for lovens ånd og tonen i den offentlige samtale. En ordentlige samtale med og om hinanden indenfor og mellem samfundets forskellige fællesskaber og grupperinger er forudsætningen for, at demokratiet og den demokratisk proces kan fungere ordentligt.
Vi skal diskutere problemer og udfordringer på tværs af holdninger i en god og saglig tone. Det fremmer løsninger, og det fremmer et Thy og et billede af samme i den brede offentlighed, der er mindre skilteskov og mere den ægte vare.
Dermed forlader jeg bagkanten og vender opmærksomheden mod talens sidste afsnit, vandkanten.
VANDKANT
Når man står med fødderne i vandkanten, så blæser det som regel. Især i Thy. Den indlysende fordel ved vandkantsplaceringen er, at vedvarende energi er lige ved hånden. Thisted Kommune brandede sig dygtigt i forbindelse med klimatopmødet i København i 2009 på at være en klimakommune med større produktion af vedvarende energi, end man forbruger. Mængden af vindmøllestrøm er kraftigt forøget siden da, men jeg mener, at Thys placeringen i Danmarks vestlige vandkant rummer en række uforløste potentialer for bæredygtig og klimapositiv landdistriktsudvikling, der rækker langt videre end vindmøllestrøm
Klima er ikke kun et spørgsmål om farven på strømmen i vores stikkontakter. Faktisk fylder produktionen, forbruget og den manglende genbrug af den mad, vi spiser, mere for den gennemsnitlige danskeres samlede klimaaftryk, end vores direkte energiforbrug. Thy har potentiale til at sætte nye standarder som grøn klimakommune, og det kræver, at vi diskuterer den grønne omstilling seriøst og til bunds indenfor en lang række områder. Lige fra, hvordan og hvor, maden viser spiser og serverer, bliver produceret, til, hvordan vi transporterer os rundt i et tyndt befolket område, og til, hvordan vi bedst udnytter og genbruger byernes organiske efterladenskaber.
Når jeg har været andre steder i Danmark eller verden og vender tilbage til Thy, så lægger jeg altid mærke til, hvor godt vandet smager. Der er noget med vandet i Thy. En kostbar og privilegeret ressource. En ressource vi skal værne om og beskytte. Og fx mener jeg, at den bedste måde at beskytte grund- og drikkevandsreserver i landbrugsområder på, er, at jorden dyrkes økologisk og derved helt uden pesticider og risici for nedsivning af rester af sprøjtegift. I efteråret vil vi i Alternativet Thy-Mors inviterer til et offentligt møde om, og bede alle interesserede og også skeptikere på tværs af alle sektorer om inputs til, en bæredygtig klima- og miljøpolitisk strategi for innovativ, grøn omstilling i Thy og på Mors.
Thy er en grøn kommune. Jeg mener, at den kan blive endnu grønnere, og i Alternativet ser vi den grønne omstilling som driver for innovation, jobskabelse, værdiforøgelse og branding af egnen. Nationalpark og vindmøller giver et godt udgangspunkt. Det samme gør det faktum, at i Region Nordjylland er Thisted Kommune den med suverænt størst økologisk landbrugsareal. Vi mener, det er på tide at udnytte de mange grønne førertrøjer, som Thy allerede har til at male en større del af vores samlede miljø- og klimaftryk grønt.
En kommune på udkanten er nødt til at være på forkant med fremtiden. Fremtiden er bæredygtige løsninger, og i en relativ lille kontekst som en kommune er det muligt at udvikle og have succes med mange af disse løsninger. Apple valgte Viborg Kommune til placeringen af sin serverstation bl.a. pga. adgangen til vedvarende energi. Hvor I Danmark kommer den næste internationale investorer til at lægge sin milliardinvestering i bæredygtige, grønne løsninger?
Det er 17 år siden, jeg tog toget til grundlovsdag i Ashøj. Prøv at tænkt, hvis vi om 17 år fra nu kan stå her og gøre 50.000 Thyboernes samlede klimaregnskab anno 2033 op til 0 kg CO2? Det ville da være en grøn bundlinje, der ville noget.
Alternativet er et grønt parti, og vi mener, at den grønne bundlinje i bæredygtighedens århundrede vil være en driver for positive tal på regnskabets to andre bundlinjer. Den økonomiske og den sociale. De tre kan ikke skilles ad og puttes ned i hver sin silo. Tingene skal ses i en helhed, og vi skal have plus på alle tre bundlinjer, før vi for alvor kan begynde at tale om bæredygtighed.
Bæredygtighed handler i sin essen om næste generation. Jeg vil slutte året grundlovstale her på Hov Dås med at citere et ordsprog fra Amazonas oprindelige befolkning, som er blevet min huskesætning for, hvad bæredygtighed er, og hvorfor vi som samfund bør efterstræbe den. ”Du har ikke arvet jorden fra dine forældre. Du har lånt den af dine børn”.
Tak for ordet!