Alternativet i Nordjylland har fået billige biografbilletter til den inspirerende dokumentar “I morgen” søndag den 28. august kl. 13.30 - og vi inviterer dig til at tage med.
Filmen følger de to franske instruktører, Cyril Dion og Mélanie Laurent, som rejser rundt i verden for at finde de bedste løsninger på klima- og miljøkrisen. Som filmmagasinet Ekko skriver, giver dokumentaren “et forfriskende fokus på løsninger frem for de spektakulære undergangsscenarier, klimaforandringerne kan forårsage”. Så kom glad i biografen og lad dig bevæge af den større bevægelse for en grønnere verden, som Alternativet er en del af.
Din pris er 45,- kr. + gebyr.
Arrangementer er også for ikke-medlemmer, men billetterne kan kun bestilles via linket her, så inviter en ven eller to med.
Bestil billetter.
Sted: Biffen Nordkraft, Teglgårds Plads 1, 9000 Aalborg. Kom gerne allerede kl. 13, så vi kan nå at hilse på hinanden, og alle kan komme godt på plads inden filmen.
Bagefter er der mulighed for at blive hængende i Biffens Café, købe en kop kaffe og få en inspireret samtale med de øvrige deltagere.
Film skal ses i biografen
Vi ses - grønneste hilsner fra Louise, Andreas og Bente.