Læs om årsmødet i Syddjurs og om arrangementet på søndag :
- Alternativet Syddjurs tager skraldet på søndag
- Ny bestyrelse
- Den offentlige trafik i Syddjurs
Alternativet Syddjurs tager skraldet
Det foregår på søndag, ved Lumskebugten, nær Egens.
Vi mødes på Havhusevej, mellem røgeriet og Vrinners, se kortet:
Og hør Mette - vor kvinde i byrådet:
Denne dag giver vi naturen en hånd ved at indsamle affald langs stranden ved Lumskebugten (Egens Havhuse). Arrangementet bruges også til at diskutere, hvad den nye affaldsplan for Norddjurs og Syddjurs kommune skal indeholde. Vi sorterer affaldet i de fraktioner, som vi mener der fremover skal være.
Efter affaldsindsamlingen byder Mette på varm suppe og socialt samvær.
Arrangementet er en del af Danmark Naturfredningsforenings årlige indsats:
http://tur.dn.dk/ture/
Ny bestyrelse
Ved den årlige generalforsamling takkede Jørgen af som forperson og trådte ud af bestyrelsen. Som nye medlemmer i bestyrelsen valgte vi: Knud Schmidt, Trine Hoeks og Lars Erik Sørensen, så vi nu har en bestyrelse på 5 (Jakob og Kenneth er på valg næste år).
Bestyrelse har ikke konstitueret sig endnu, men har mange tanker om fremtiden.
Du kan finde Kenneths referatet fra generalforsamlingen her
Den offentlige trafik i fremtiden
Efter generalforsamlingen lagde Rasmus Foged fra regionsrådet op til en snak om fremtidens offentlige trafik, set i lyset af at der står besparelser på dagsordenen i regionen.
Der kom mange ideer til, hvad vi skal gøre herude - og Mette afrundede med at fortælle, at det meste af det, der nu stod på tavlen, ligger fint i tråd med det, der arbejdes med i byrådet for tiden. At andre partier tænker i samme retning.
Og det giver jo gode løfter for fremtiden, for så må der være politisk vilje til at prioritere den offentlige transport i Syddjurs.
ses vi på søndag kl. 10?