Alternativet Sønderborg, Nyhedsbrev nr. 3, 2018

Kære Medlemmer af Alternativet i Sønderborg Kommune!

Efter kommunalvalget sidste år ser vi nu frem mod nye opgaver. Der har været lidt stille siden kommunalvalget, hvor bestyrelse, kandidater og frivillige har pustet ud og samlet kræfter til det næste skridt. Det næste skridt tager vi nu, med optakt til kommende folketings- og Europaparlamentsvalg.

Kulturnatten

Årets store begivenhed i 2018 bliver vores deltagelse i Kulturnatten i Sønderborg. Men skal det blive så godt, som vi gerne vil, så har vi brug for din hjælp! Vi har brug for hjælp til forskellige opgaver som f.eks. opsætning af telt, nedtagning af telt, stå i vores stand et par timer i løbet af aftenen, bidrage til forskellige aktiviteter mm.

Har du lyst til at hjælpe til og møde nogle rare mennesker, så mød op til vores medlemsmøde i Multikulturhuset i Sønderborg den 25. juni 2018, kl. 19.00-21.00, hvor vi planlægger vores aktiviteter til kulturnatten.

Kulturnatten markerer starten på det næste kapitel i Alternativet i Sønderborg og bliver optakt til de kommende valgkampe!

Opstillingsmøde

Der skal være folketingsvalg senest den 18. juni 2019, hvor det er 4 år siden der sidst var valg, men valget kan komme før, måske allerede i efteråret. Og der skal være valg til EU-parlamentet den 23. maj 2019.

Forberedelserne til disse to valg er godt i gang, og en vigtig beslutning er, hvem der skal være Alternativets kandidater til disse valg.

I Sydjylland holdes der opstillingsmøder til de to valg lørdag den 30. juni 2018 kl. 14.00 i Damms Gård, Gråstenvej 12, Felsted. Her skal vi vælge kandidater for hele Sydjylland.

Fra Sønderborg kommune stiller vores Næstforperson Stefan Kronborg op til begge valg. Vil I være med til at afgøre hvem, der stilles op for Alternativet i Sydjylland, så mød op til mødet i Felsted, som jo ligger dejligt tæt på Sønderborg!

Jeg håber at se mange af jer til de to møder. Hvis vi skal have mere energi ind i arbejdet i Sønderborg Kommune, så har vi brug for at flere går med i arbejdet. Der er et stort potentiale, men vi har brug for flere til at løfte.

Flere ved mere! Og flere kan mere!

Med venlig hilsen
Karsten Fyhn
Forperson, Alternativet Sønderborg