Alternativet skal igen være regeringen Mette Frederiksens samarbejdsparti

ALTERNATIVET ER IKKE MED I FORHANDLINGERNE OM EN NY REGERING.

På doorstep–pressemødet i dag kl. 13.00 meddelte den kongelige undersøger Mette Frederiksen, at Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Alternativet ikke kommer med i de regeringsforhandlinger, der starter i dag (onsdag) kl. 14.30.

Jeg er glad for, at Alternativet aktivt og tålmodigt har deltaget i tre ugers sonderinger om ny regering, men jeg er også glad for, at Alternativet ikke deltager i de næste ugers forhandlinger om en ny regering.

Under sonderingerne på Marienborg sent i går (tirsdag) gik det op for vore forhandlere, at Socialdemokraterne og Venstre vil sidde med foden på bremsen, når det drejer sig klimahandling og kampen mod den stigende ulighed.

Den store inflation gør ellers kampen mod uligheden sørgeligt aktuelt.

Venstre og Socialdemokratiet vil kun gå med til symbolske ændringer. Dette gælder både for Klimaet og på det sociale område, hvor Socialdemokratiet og Venstre ikke vil bære med til de nødvendige strukturelle ændringer.

Jeg synes, at Alternativet skal holde sig udenfor en kommende S–V–regering.

Vi skal heller ikke være en del af regeringens parlamentariske grundlag.

Vi skal altså ikke være et støtteparti, der underskriver nogen form for forståelsespapir, som det som S, SF, EL og R underskrev efter valget i juni 2019.

Derimod skal Alternativet være et ‘‘samarbejdsparti’’, som vi (og Kristen demokraterne (KD)) var det i det meste af 2019–oktober 2022.

For Alternativet betyder ‘‘samarbejdsparti’’, at vi forsat være ved med i finanslovene og i Klimaloven. Vi skal også være med i finanslovenes og Klimalovens følgelovene – undtagen følgelovning, som fx ‘‘Fupaftalen’’ ‘‘om grøn omstilling af landbrug’’ mellem 10 partier fra 4. oktober 2021

Som et ‘‘samarbejdsparti’’ skal Alternativet naturligvis gå med i de aftaler, der flytter Danmark i en økologisk, social og demokratisk retning. Vi skal selvfølgeligt sige nej tak forlig, der trækker udviklingen i den forkerte retning.

1 Synes om