Visionsmøde om Alternativets sundhedspolitik
Hvor alternativt skal vores sundhedssystem være?
Skal man helt selv kunne vælge sin behandlingsform?
Og hvad nu hvis samfundet i stedet for sygehuse havde “raskhuse"
Kom og hjælp os med til at udvikle Alternativets visioner for fremtidens sundhedsvæsen.
Der ligger allerede nu et udkast til visionen for sundhedspolitikken. Vi, jeres to østjyske repræsentanter i Alternativets højeste politiske organ, Politisk Forum, synes bare, at selvom udkastet har mange gode tanker, så ligner det det lidt for meget noget mange af de andre partier kunne have lavet.
De kan læses her.
Derfor vil vi vildt gerne se og høre jer til en konstruktiv aften i sundhedens tegn, hvor vi sammen kommer med høringsinput til visionsudspillet.
Kom og vær med søndag den 24/9 kl. 18:30-21.30 i Alternativets lokaler på hjørnet af GRØNNEgade og Nørre Allé 86.
Vi håber I har lyst til at være med, for det er vores erfaring, at der bliver lyttet meget til de høringssvar, vi kommer med her fra Østjylland
Vi har inviteret alle vores fem nyvalgte kandidater til regionsrådet til at komme til mødet, og der skulle være god chance for at mindst en af dem bliver valgt til at føre politikken ind på de bonede gulve.
Du er som altid meget velkommen til at tage en eller flere interesserede venner med, uanset om de er medlem af Alternativet, eller ej… for som vi altid siger: “Flere Ved Mere”.
Vi ses!
Grønne hilsner,
Jon Skjerning-Rasmussen og Sarah Roued Thomsen (jeres repræsentanter i Politisk Forum)
PS:
Vi vil selvfølgelig helst mødes og arbejde sammen om det, men hvis du er forhindret lige netop den aften, så er her, hvad du ellers kan gøre:
-Du kan komme med en kort kommentar på AlleOS og vurdere nogle af de andres kommentarer under visionerne
-Du kan gå direkte ind på “Dialog” og skrive længere bidrag til visionsarbejdet der (bare klik på “reply” under selve visionen).
-Du kan skrive dit bidrag som en mail til Sarah på sarah.thomsen@alternativet.dk senest d. 25.sept., så lægger hun det ind på Dialog for dig.
-Du kan invitere dine tre mest kyndige venner indenfor det sundhedspolitiske område til at læse visionerne igennem og overveje, om de kunne have lyst til at deltage på mødet, eller kommentere på Dialog.
PPS: Du kan læse mere om Politisk Forum, som er Alternativets højeste politiske organ her