Kære medlem!
Marts måned er ved at være slut - og det betyder nu, at Alternativet Randers har afholdt det første lokalpolitiske laboratorium om Byrum og Byliv. Du kan læse mere om det lokalpolitiske laboratorium længere nede i nyhedsbrevet.
Først vil vi tage fat på møderne i april:
5. april: Medlemsaktivering
Der er endnu ikke blevet annonceret med dette møde endnu, men straks efter dette nyhedsbrevs udsendelse vil der blive offentliggjort begivenheder, som man kan finde på Alternativet Randers’ facebookside samt Alternativet.dk. Mødet kommer til at foregå på Randers Kulturhus, Stemannsgade 2, fra 19-21. Formålet med mødet er at diskutere, hvordan Alternativet Randers kan aktivere flere af sine medlemmer - fx vende, hvilke typer møder vi fremadrettet bør afholde flere af.
24. april: Infomøde om borgerløn
Den 24. april afholdes der et infomøde om borgerløn! Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvad det dér med borgerløn går ud på, så er du mere end velkommen til at deltage. Arrangementet er organiseret af folketingskandidat Rasmus Foged Lauritzen. Der vil blive udsendt flere informationer om dette arrangement i begyndelsen af april - så hold øje med Alternativet Randers’ facebookside eller følg med i kaldenderen på Alternativet.dk.
Lokalpolitisk laboratorium om Byrum/Byliv
Som tidligere nævnt i nyhedsbrevet, har Alternativet Randers afholdt det første lokalpolitiske laboratorium om byrum og byliv. Processen forløb sådan, at vi nu har 5 værdier, 1 vision og en række konkrete politiske forslag at arbejde videre med. Alternativet Randers’ 5 værdier om Byrum og Byliv er:
- Åbenhed
- Bæredygtighed
- Synlighed
- Rolighed
-
Tilgængelighed
Disse værdier bruger vi, når vi arbejder med og snakker om Byrum og Byliv i Randers kommune.
På det politiske laboatorium blev der også udviklet en overordnet vision for Byrum og Byliv, og den er som følger:
Éen hel by!
- Byrum til mennesker, ikke biler.
- Vi drømmer om, at byen kan skabe muligheder for kvalitetstid for alle.
- Kvalitetsfyldte byrum for mennesker.
- Sammenhæng på alle niveauer “fra rum til rum”.
Vi takker alle de tilhørende for at være med til at skabe et politisk laboratorium, som var yderst spændende og mangfoldig.
Bestyrelsen i Alternativet Randers glæder sig til at møde nysgerrige og glade medlemmer den 5. april på Kulturhuset!